Detaljerne er klar: Sådan kommer fremtidens Gellerup til at se ud

Det korte interview med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er egentlig slut, da han lige vil sikre sig, at budskabet er trængt igennem.

»Bare lige for at slå det fast. Jeg er ret sikker på, at det er den største plan, der er lavet for omdannelsen af et boligområde i Danmarkshistorien.«

Lejligheder og opgange i fem boligblokke med 600 boliger skal renoveres. En del af boligerne deles op i mindre enheder for at skabe flere forskellige boligtyper og -størrelser. Det nuværende affaldsanlæg i det udsatte boligområde skrottes til fordel for en mere moderne løsning med nedgravede affaldscontainere. Eksisterende gangbroer ud for boligblokkene erstattes af byhuse i to etager. Og så skal syv boligblokke med 400 boliger rives ned.

Aftalen om den nye helhedsplan for Gellerupparken blev indgået fredag eftermiddag af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Den beskriver detaljerne for den forsatte forvandling af Gellerupparken, der er tvunget ud i nedrivninger for at leve op til Folketingets krav om maksimalt 40 pct. almene boliger i landets såkaldte »hårde ghettoer«.

Vanskelige forhandlinger

Jacob Bundsgaard er »enormt glad« og lægger ikke skjul på, at aftalen har krævet meget vanskelige forhandlinger med Brabrand Boligforening gennem næsten et år.

»Jeg er glad for, at vi kan fortsætte arbejde med at gøre Gellerup til en integreret del af Aarhus. Aftalen betyder store fysiske forandringer for at gøre området og lejlighederne mere attraktive,« siger han og tilføjer:

»Konsekvensen ved ikke at dele lejligheder op i mindre dele ville være, at Gellerupparken ville fortsætte med et meget stort huslejetab. Samtidig har vi sikret, at der er dækning for det nuværende huslejetab på 34 mio. kr., som ellers skulle dækkes af beboerne i form af huslejestigninger i Gellerupparken og andre afdelinger.«

JP Aarhus har tidligere beskrevet, hvordan meldingerne om nedrivninger i Gellerupparken har fået beboerne til at valfarte fra området, hvilket har givet milliontab på tomme lejligheder. I aftaleteksten for helhedsplanen står, at mæglervurderinger har vist, at de nye boligtyper og -størrelser i højere grad vil matche efterspørgslen på det aarhusianske boligmarked.

Helhedsplanen dækker den første af to faser og omfatter renoveringer af fem høje boligblokke med 600 boliger samt nedrivning af syv lave blokke med 400 boliger. Aftalen er underskrevet af borgmester Jacob Bundsgaard og formand for Brabrand Boligforening Keld Albrechtsen og følger op på en udviklingsplan fra 2019, der udstak de overordnede planer om bolignedrivninger.

I stedet skal der bygges en ny skole og fritidscenter til over 300 mio. kr., et badeland samt nye private boliger og erhverv.

En trussel

Keld Albrechtsen kalder det den bedst mulige aftale ud fra vilkårene i lovgivningen.

»Derfor er jeg tilfreds med forløbet og resultat. Der er fundet en løsning på huslejetabet, der har truet Brabrand Boligforening og vi har indgået en aftale, der sikrer høj kvalitet i renoveringerne. Men jeg er opmærksom på, at der er beboere, som mener, at der rives for meget ned,« siger han.

De første nedrivninger ventes at ske i begyndelsen af 2023, og arbejdet med renoveringerne begynder i slutningen af samme år.

Helhedsplanens fase to ventes besluttet i 2025 og omfatter renovering af de resterende fire lave blokke i Gellerupparken.

Folketingets ghettopakke fra marts 2018, der sætter et maksimum på andelen af almene familieboliger i 15 »hårde ghettoer«, får også betydning for Gellerupparkens to naboområder. I Toveshøj er der planlagt nedrivninger af to blokke, mens seks blokke står for fald i Bispehaven.

Første fase af helhedsplanen for Gellerupparken skal nu behandles i henholdsvis Aarhus Byråd og i Brabrand Boligforenings beboerdemokrati.