Marselistunnelen er tilbage på bordet
Regeringens trafikudspil kommer til at indeholde en betragtelig sum til realiseringen af en tunnel under Marselis Boulevard.
Det aarhusianske gigantprojekt – Marselistunnelen – er kommet et stort skridt videre mod en realitet.
»Hvis det her holder hele vejen til målstregen, og der er opbakning til det blandt de aftalepartier, der skal med, så vil det betyde, at Marselistunnelen kan realiseres,« fortæller borgmester Jacob Bundsgaard (S), efter regeringen har løftet sløret for dens samlede infrastrukturplan.
I planen, der sigter efter samlede nye investeringer på 105 mia. kr., står Aarhus Kommune til at modtage »et milliardbeløb« til realiseringen af tunnelen under Marselis Boulevard. Ifølge et notat fra borgmesterens afdeling fra den 7. april 2021 mangler der 904 mio. kr. af anlægssummen på i alt 2,7 mia. kr.
Jacob Bundsgaard forklarer, at tilkendegivelsen fra regeringen nu endelig vil betyde, at der kommer gang i anlægget. Udfordringen for kommunen har nemlig hidtil været anlægsloftet, og hvis regeringens plan realiseres, så kan projektet udføres uden for den kommunale vækstramme, formentlig gennem en ny anlægslov.
»Det er en håndsrækning, der både er stor og vil have afgørende betydning for, at vi også hurtigt kan komme i gang med projektet,« tilføjer borgmesteren.
Før første spadestik kan tages, venter der en længere proces med VVM-undersøgelser, miljøvurderinger og detailprojektering. Regeringens infrastrukturplan løber frem til 2035, og derfor venter nu en forhandling om, hvilke projekter der bliver endeligt besluttet, og hvornår anlægget skal gå i gang.
»Jeg forventer, at Marselistunnelen kommer i gang som noget af det første, men det er noget af det, der skal forhandles. Hvis vi kan få en tilkendegivelse om, at pengene kommer, så har vi selv penge til at gå i gang i forvejen. Om de så kommer i år et eller år tre – det er et projekt, der tager mange år at realisere,« siger Jacob Bundsgaard.
Tunnel til 2,7 mia. kr.
Projektet er beregnet til at koste 2,7 mia. kr., og bidragyderne forventes at være Aarhus Kommune, Aarhus Havn og altså nu også staten. Der er tidligere givet lovninger om EU-midler også.
Jan Dam Poulsen, direktør for Blue Water Shipping Aarhus og formand for Østjyske Speditører, er begejstret for, at områdets infrastruktur får et løft.
»Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn, og realiseringen af disse to infrastrukturprojekter vil være med til at effektivisere Danmarks fremtidige handel med udlandet,« siger han.
Borgmester Jacob Bundsgaard tilføjer:
»Det betyder jo, at man i princippet uden at ramme et lyskryds kan komme fra Aarhus Havn til Sicilien.«
Larm fra lastbiler
Venstres politiske leder i Aarhus, Christian Budde, glæder sig over, at tunnelen er rykket nærmere – bl.a. af hensyn til de aarhusianere, som i årevis har levet med gener og støj fra især lastbiltrafikken.
»Samtidig skal vi lige have skudt bolden helt i mål, inden vi åbner champagnen. Derfor vil jeg nu tage kontakt til de centrale stemmer i Venstres folketingsgruppe, sådan at vi sikrer et flertal i Folketinget bag igangsætning af Marselistunnelen,« meddeler han.
Politisk leder og borgmesterkandidat for De Konservative i Aarhus Steen Stavnsbo advarer om ikke at glæde sig for tidligt.
»Der er stadig et stykke arbejde i at få hele finansieringen på plads, og størrelsen af statens bidrag er af afgørende betydning – men lad os nu glædes over det meget vigtige positive signal fra regeringen, og så må vi arbejde fokuseret på at få det sidste på plads, så vi kan komme videre, og så en af vores største og mest værdiskabende arbejdspladser, Aarhus Havn, bliver mere fremtidssikret.«
Enhedslisten anført af Lone Norlander Smith er til gengæld ikke begejstret for dagens udmelding og kalder projektet »den forkerte vej at gå« i forhold til klimaambitionerne.
»De penge, vi i Aarhus har sparet op til Marselistunnelen, kan vi bruge meget bedre på vores kollektive trafik, ordentlige forbindelser til oplandet og en infrastruktur, der i langt højere grad baserer sig på godstransport via jernbanenettet,« siger hun.