Nye passagertal viser, hvor stor indflydelse corona har haft på Aarhus' kollektive trafik i 2020

Længe før vi alle iførte os mundbind og som det naturligste i verden begyndte at tale om kontakttal og coronafrisure var der store forventninger til letbanens passagertal i 2020. På det tidspunkt ville de værste børnesygdomme være ryddet af vejen, og passagerne have vænnet sig til det nye transportmiddel, lød vurderingen.

Midtrafik estimerede således, at letbanen i 2020 ville nå et samlet passagertal på 5-5,5 mio. og passagerindtægter på 75 mio. kr.

Så stiftede vi bekendtskab med covid-19. Og det kan ses i både indtægter og passagertal for hele den aarhusianske kollektive trafik, der blev væsentligt dårligere end året før.

I 2020 kørte der en mio. færre passagerer med letbanen, end der gjorde i 2019 - 3,5 mio. kørte med letbanen i 2020, hvilket svarer til antallet af passagerer i 2018, som var det første år, Aarhus Letbane kørte hele året.

Forventet, men ærgerligt

Anders Kühnau (S) repræsenterer som regionsrådsformand den ene af Aarhus Letbanes ejere, Region Midtjylland, og han påpeger, at man ikke kan se på letbanens tal separat. For at de skal give mening, skal man også se passagertal for busserne.

De samlede passagertal for Midttrafiks by- og regionalbusser er først endeligt opgjort omkring 1. april, og det er dermed ikke muligt at oplyse, hvor stort et passagertab bybusserne i Aarhus har haft i 2020 ifht. 2019. Men indtægterne ér opgjort og siger noget om situationen i 2020: I 2019 fik Midttrafik 270 mio. kr. ind i billetindtægter fra bybusserne i Aarhus, mens det i 2020 var 194 mio. kr. - et fald på knap 30 pct.

Og regionsrådsformanden hæfter sig ved, at faldet i letbanens indtægter faktisk er mindre end for bybusserne i Aarhus.

I 2020 tjente letbanen knap 20 pct. mindre ind end i 2019.

»Faldet for letbanen er mindre end for bybusserne, så vi må antage, at det er covid-19-relateret. Det er ærgerligt, men vi kender jo restriktionerne med afstand og mundbind. Vi ved også, at mange går i skole og arbejder hjemme osv. Så derfor er tallene ikke som sådan overraskende, selvom jeg selvfølgelig gerne havde set, vi ikke havde en pandemi.«

Bestyrelsesformand i Midttrafik Claus Wistoft (V) havde ingen forventninger og heller ikke nogen holdning til tallene for 2020.

»Hvem kunne have forudset, hvad der skete efter den 11. marts 2020? Vi er selvfølgelig ærgerlige over den samlede nedgang i kollektiv trafik på grund af covid19, men vi ved også godt, at det kan være en potentiel smittespreder. Nu var der problemer tirsdag, hvor letbanen ikke kørte pga. frost og rimtåge, men vi har oplevet en positiv udvikling i letbanen i 2019 og i 2020 i forhold til præcision og afgange.«

Dobbeltklemme

Efter et markant fald i foråret steg passagertallet faktisk så kraftigt frem mod sommeren, at det var tæt på normalen. Derefter faldt det igen i løbet af efteråret.

I budgettet for letbanen havde Midttrafik regnet med indtægter på 75 mio. i 2020, men fik 52 mio. kr. ind. For busserne havde man forventet indtægter på 278 mio. kr. men landede altså på 194 mio. kr.

Alle trafikselskaber har ifølge Midttrafik oplevet nogenlunde samme tilbagegang.

Men tallene gør det ekstremt svært at planlægge fremadrettet.

»Jeg tænker ikke, man kan bruge tallene til så meget. Vi står selv og river os i håret. Vi har ekstremt svært ved at forudsige, hvordan resten af 2021 og 2022 bliver,« siger Ole Sørensen, chefkonsulent i Midttrafiks afdeling for Planlægning og Rådgivning.

Han taler om en dobbeltklemme: »Selvom vi har væsentligt færre passagerer på grund af coronasituationen, så kan vi ikke reducere kørslen med busser og letbane, da vi af hensyn til smitterisikoen har væsentlig lavere grænser for antallet af passagerer i de enkelte bus- og letbaneafgange. Hvis vi reducerer i kørslen rammer vi hurtigt et loft for, hvad for vi kan have med af passagerer, og busserne kan så blive nødt til at køre forbi folk, fordi der ikke er plads.«

I 2020 og 2021 håndteres denne situation ved, at staten kompenserer trafikselskaberne for differencen mellem faktiske indtægter og de budgetterede indtægter.