Music City Aarhus vil samle 50 mio. kr.
Musikbyåret 2022 skal genlyde af musik for 50 mio. kr., lyder ambitionen for Music City-projektet, der har fået Promus-leder Jesper Mardahl for bordenden.
»Det svarer cirka til prisen for en hel festival, som vi så fordeler ud over et helt år.«
Sådan lyder det med et smil fra Jesper Mardahl, leder af byens center for rytmisk musik, Promus, om musikbyprojektet, Music City Aarhus 2022, som Promus har fået det administrative ansvar for.
Der kommer fokus på talent og vækstlag og på at få musikken ud i byen.Jesper Mardahl, leder af Promus (Produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus).
Kort før jul var projektet til behandling i byrådet, og her blev det meldt ud, at Music City Aarhus 2022 sigter efter et samlet budget på 50 mio. kr.
»Vi har et mål om at nå 50 mio. kr., som skal hentes hos bl.a. fonde og erhvervsliv. Coronakrisen har kostet rigtig meget for mange spillesteder og andre i branchen i år, og meget er stadig usikkert i forhold til 2021. Derfor håber vi, at Musik City Aarhus 2022 kan blive en genstart og en samlende faktor til at understøtte musikken i Aarhus i 2022,« siger Jesper Mardahl.
Byrådet besluttede desuden, at i stedet for at danne en ny organisation bliver projektet forankret hos den etablerede organisation, Promus, og med beslutningen følger en kommunal støtte på 5 mio. kr.
De penge fordeles over de kommende to år, og i det første år skal der bl.a. hyres medarbejdere til et sekretariat med fokus på at opbygge musikbyåret og de første aktiviteter.
»Vi får brug for medarbejdere, der kan arbejde med fundraising, og så skal der udvikles på markedsføring og branding af hele projektet som f. eks. en app, der kan give overblik over hele musikbyåret,« siger Jesper Mardahl.
Som tidligere nævnt i JP Aarhus er Astrid Elbek, musiker og tidligere studieleder på det Jyske Musikkonservatorium, formand for foreningen bag projektet, og hun vil indgå i en fire-personers styregruppe sammen med et bestyrelsesmedlem fra Music City Aarhus 2022, en repræsentant for Promus’ bestyrelse og en repræsentant fra Erhvervs- og Kulturforum og yderligere en-to kompetencepersoner.
Under styregruppen dannes tre arbejdsgrupper, som skal fokusere på henholdsvis talenter og vækstlag, de etablerede musikinstitutioner og 12 store events i musikbyåret i samarbejde med erhvervslivet og byens øvrige kulturinstitutioner.
»De 12 store events kan være mange ting som f. eks. samarbejdsprojekter med andre institutioner i byen som Aarhus Teater, det kan være et stort Aarhus Volume-projekt under broen, og der kommer fokus på talent og vækstlag og på at få musikken ud i byen,« siger Jesper Mardahl.
Et år før startskud er der fortsat masser af ubesvarede spørgsmål om projektet, der bl. a. blev født efter kulturbyåret 2017, hvor en del af musikmiljøet savnede mere musik. En Music City-forening blev stiftet i starten af 2020, og siden er ideen videreudviklet i samarbejde med Erhvervs- og Kulturforum Aarhus.
Music City-tanken har desuden afsæt i rapporten ”The Mastering of a Music City”, som er lavet af Music Canada som en køreplan for udvikling af en music city-strategi, hvor især fem ting skal være til stede, hvis en by vil være music city: En stærk talentmasse, en blomstrende musikscene, masser af spillesteder, et engageret publikum og musikrelaterede virksomheder.
Alle fem indgredienser vurderes at være til stede i Aarhus, og Promus og Music City Aarhus indgår desuden i et internationalt netværk af music cities med bl. a. Hamborg, Berlin, Bergen, Manchester, Reykjavik og Sydney.