En nedlagt skole lokkede Jesper Søvndal og familien til Rørt Elle
Det var drømmehuset, der trak Jesper Søvndal og kæresten til Odder. Den tidligere bagedyst-deltager sætter bl.a. pris på, at Østjylland byder på både lokale og internationale madoplevelser.
På en nedlagt skole i Rørt Elle, som ligger lige uden for Odder, har Jesper Søvndal og kæresten, Johanne Mygind, slået sig ned. Den 32-årige tidligere deltager i ”Den store bagedyst” har ikke noget nært forhold til området, men det var kærlighed ved første blik, da parret så skolen for første gang.
Så nu bor de der og har gjort det i halvandet år, og de har fuld gang i renoveringen og istandsættelsen. Og hvad er det så, området kan, og mangler Østjylland noget? Det har JP Aarhus talt med Jesper Søvndal om.
Lokal og international mad
Hvilket sted ville du først vise til en udenlandsk gæst i Østjylland?
»Så skulle vi ned på Fru Møllers (Fru Møllers Mølleri, red.), som nærmest er vores nabo. Det er både en gårdbutik, slagter, restaurant og et ismejeri. Der ville vi tage hen for at spise og tale om mad. Vi er tit dernede bare for at sige hej, kigge på køerne, klappe en hund eller få en is. Der kan jeg virkelig godt lide at komme.«
Hvilket sted holder du mest af at komme – udover dit hjem?
»Jeg kommer allermest på Fru Møllers, men jeg kan også rigtig godt lide at tage på Street Food i Aarhus. Der kan jeg spise hele verden. Kontrasten i at kunne være lokal nede på Fru Møllers og så køre 25 minutter og spise mad, der smager fuldstændig, som hvis det var købt på gaden i Vietnam, er mega fed. Især nu, hvor man kan komme til at hungre lidt efter smagen og duften af at rejse.«
Hvad er det bedste ved det område, I bor i?
»At der er meget natur. Vi bor mellem markerne og har udsigt ud over marker og skov. Der er meget råvildt og mange naturoplevelser, men samtidig er vi tæt på byen. Det tager ikke ret lang tid at køre til hverken Odder eller Aarhus, og det tager tre minutter at køre til stranden. Det er enormt fedt.«
Hvad kunne være et varetegn for Østjylland?
»Jeg ved ikke, om råvarer kan være et varetegn, men jeg synes, at der bliver dyrket meget her i området. Der er folk, der samler tang på Djursland, og der er frugtplantager, dyr og melproduktion. Det kunne godt være en signatur for Østjylland. Hvis det skulle være en bygning, tænker jeg på Aros, selv om det er lidt klichéfyldt.«
Hvad mener du med klichéfyldt?
»Jeg tror, at alle har været oppe og tage et billede i ”regnbuen”, og der er måske endda mange flere, der har været deroppe end inde på museet, så i virkeligheden er det nok den, der er et varetegn. Det er ret sjovt, og så synes jeg, at museet har en stor eksistensberettigelse. Det kan godt være, at vi ikke får gået på kunstmuseum ret tit, men det er vigtigt, at der er nogen, der passer på kunsten.«
Nej tak til bro
Er der noget, der gør dig ekstra stolt, når du tænker på Østjyllands udvikling de senere år?
»Det er lidt svært, fordi jeg ikke har boet her så længe. Det gør mig til gengæld ked af det og vred, at man taler meget om at anlægge en bro fra Sjælland og herover. Jeg kan slet ikke forstå, hvad vi skal med sådan et broprojekt. Det er så altødelæggende – både for området herude – men også at tænke, at vi som mennesker er så vigtige, at vi bliver nødt til at bygge en bro, der koster så meget på klimafronten og på pengepungen.«
Er der noget, du mangler i Østjylland?
»Ikke når man zoomer ud på hele Østjylland, men jeg synes – med fare for at gøre nogen kede af det – at der mangler noget kulturliv i Odder. Der mangler et teater eller et stort spillested. Det skaber en god ånd og en god stemning i en by, at der er et kulturliv. Vi kommer enormt nemt til at forholde os til Aarhus, fordi der netop sker en masse i Aarhus. Så er det nemt at orientere sig den vej i stedet for at orientere sig mod Odder.«