Antallet af ghettoområder i Aarhus er faldet fra tre til to

Selv om Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus ikke længere er at finde på regeringens ghettoliste og ikke har fået stemplet »hård ghetto«, skal beboerne alligevel forberede sig på nedrivninger og byggerier af nye boligtyper.

Det slår borgmester Jacob Bundsgaard (S) fast. 

»Intet er ændret. Vi satte gang i en helhedsplan, fordi tallene i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, tryghed og andre udfordringer tilsiger, at der skal sættes ind. Det her er noget, vi gør, uanset om området er på ghettolisten,« siger han. 

Et samlet byråd undtagen Enhedslisten bakkede i juni op om en storstilet helhedsplan for Skovgårdsparken med nedrivninger af boligblokke og nybyggeri af nye slags boligtyper og ejerformer. Arbejdet blev sat i gang, fordi man ventede, at Skovgårdsparken fik et femte år på listen og dermed ville få regeringens stempel som ”hård ghetto”.

Men da regeringen tirsdag formiddag præsenterede sin ghettoliste, var det uden Skovgårdsparken på grund af et fald i andelen af dømte beboere. Dermed undgår Skovgårdsparken regeringens krav om, at andelen af almene familieboliger i ”hårde ghettoer” senest i 2030 skal nedbringes til 40 pct. I øjeblikket ligger andelen på 91,4 pct. i Skovgårdsparken.

Ingen grundlæggende forandringer

Jacob Bundsgaard understreger, at den samlede plan for boligområdet endnu ikke er på plads. Men den kommer fortsat til at indeholde nedrivninger og fysiske omdannelser, siger han: 

»Det er få udslag, der har ændret områdets placering på ghettolisten. Det er ikke et udtryk for grundlæggende forandringer i lokalområdet. Jeg er ikke stor tilhænger af ghettolisten, men at man gør noget ved de aktuelle problemer.«

Med stemplet som ”hård ghetto” følger finansiering til forandringer fra Landsbyggefonden. Hvordan skal helhedsplanen finansieres uden stemplet?

»Vi må søge opbakning de steder, der er. Landsbyggefonden skal spille en rolle. Det er muligt at handle inden for rammerne af lovgivningen, og vi ønsker at udvikle området i tæt samarbejde med boligforeningerne i området.«

Et trylleslag

Keld Laursen, direktør for Brabrand Boligforening, der administrerer 432 almene boliger i Skovgårdsparken, udtalte kort efter meldingen om fjernelsen fra ghettolisten, at han glædede sig over, at nedrivningerne ville blive annulleret. 

Han er meget overrasket over borgmesterens udmelding. 

»Så må vi lytte til, hvad borgmesteren har af planer. Lige nu ser vi ikke, at der er grundlag for nedrivninger. Skovgårdsparken er ikke bare ude af ghettolisten, men også ude af listen over udsatte boligområder i Danmark. Efter alle kunstens regler er det dokumenteret, at Skovgårdsparken med et trylleslag er blev til et helt normalt boligområde,« siger Keld Laursen.

Sidste år lå andelen af beboere i Skovgårdsparken med en dom på 2,14 pct., mens den i år er faldet til 1,68 pct. Grænsen for at bone ud på ghettolisten er i samme periode sat op fra 2,14 til 2,27 pct. 

Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus Vest findes fortsat på ghettolisten og bærer stemplet ”hårde ghettoer”. Derfor er omfattende nedrivninger og nybyggerier i gang i begge områder. 

Stop op

Hos Venstre glæder Heidi Bank sig over, at Skovgårdsparken ikke er kommet i kategorien ”hård ghetto”. Partiet står ved aftalen om en helhedsplan, men virkeligheden har ændret sig, slår hun fast. 

»Borgmesteren siger, at ikke meget har ændret sig, men jeg synes nu nok, vi skal forholde os til, at boligområdet ikke er på den hårde ghettoliste. Vi må tage en drøftelse af, hvad der er realistisk,« siger hun og tilføjer:

»Vi skal se på økonomien, og samtidig følger vi en del redskaber, når et område er en hård ghetto. Dem har vi ikke alligevel, så måske skal vi gribe sagen an på en anden måde. Men vi ønsker ikke parallelsamfund. Man skal være tryg i alle områder.«

Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, glæder sig over, at Skovgårdsparken ikke er på dette års ghettoliste. 

»Det er meget rigidt at komme ind under regeringens ghettopakke. Det er rarere at samarbejde med beboerne om, hvad der er klogest at gøre,« siger han. 

Thomas Medom tror, at de fysiske omdannelser må nedskaleres grundet manglende finansiering:

»Men vi kan fortsat lave mere ambitiøse boligsociale indsatser for at få flere unge ind i uddannelsessystemet og lokale beskæftigelsesinitiativer.«

Lone Norlander Smith, medlem af Enhedslisten i Aarhus, glæder sig over nyheden om Skovgårdsparken og kalder på et nedrivningsstop i alle boligforeninger.

»Vi er i Enhedslisten stadigvæk helt uforstående over for, at partier som S, SF, R og AL har vedtaget planen om at rive op mod 1.000 almene boliger ned og flytte folk med tvang. Vi appellerer til disse politikere om at stoppe op og tænke sig godt om. Vi må genforhandle ”ghetto”-planen, så vi ikke kaster hundredvis af familier ud i utryghed og uvished,« udtaler hun.

Jyllands-Posten beskrev i 2018, hvordan Brabrand Boligforenings afdelingsbestyrelse i Skovgårdsparken tilbød at dække udgifter til flyttehjælp og indskud til en ny bolig på op til 50.000 kr., hvis beboere, der ikke er i arbejde, indvilliger i at opsige deres bolig. Målet med tilbuddet var at få personer uden job til at flytte for at skåne 1.425 andre beboere fra at blive ramt af kravene som »hård ghetto«.

Ifølge Keld Laursen tog 18 personer uden for arbejdsmarkedet fordelt på 15 hustande imod flyttetilbuddet. 

Skovgårdsparken består af boligblokke og rækkehuse med i alt 623 boliger, heraf 40 ungdomsboliger og 583 familieboliger. Hovedparten af byggeriet er i de seneste 10 år blevet renoveret for omkring 350 mio. kr. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Rønnebro, direktør for Arbejdernes Andels Boligforening, AAB, som administrerer 191 lejemål i Skovgårdsparken. 

På regeringens nye ghettoliste er der 15 boligområder mod 28 sidste år. Der er ingen nye områder på listen, og 13 områder forlader den.