Forslag: Aarhusianerne skal eje vindmøller
Peter Esmann og Aarhus Vindmøllelaug vil sælge andele i nye Aarhus-vindmøller for 2.000 kr. stykket.
Det var Al Gore, der i 2007 satte ham på det grønne spor, han har fulgt lige siden.
Peter Esmann er både i jobbet og fritiden fuldt optaget af vindmøller.
Han bor i Aarhus, men har job som forretningsudvikler af havvindmøller ved Siemens Gamesa i Brande, og i sin fritid er han optaget af vindmølleplanerne i Aarhus og medstifter af Aarhus Vindmøllelaug.
»Jeg blev i den grad ramt af den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores film om den ubekvemme sandhed og den globale opvarmning i 2007, da jeg var studerende på Handelshøjskolen i Aarhus og CBS i København. Det, der især fylder for mig, er den uretfærdighed, som klimakrisen betyder for de fattigste lande, og vores store ansvar for at drive den grønne omstilling,« siger Peter Esmann.
De fire vindmøller vil være noget af den billigste grønne strøm, man kan få.Peter Esmann, medstifter af Aarhus Vindmøllelaug
I juli i år var han medstifter af Aarhus Vindmøllelaug, og laugets mål er at få opstillet fire vindmøller på Aarhus Havn, hvoraf de tre skal sælges i andele.
Flytter noget
Prisen for tre vindmøller vil være ca. 140 mio. kr., som skal rejses ved at sælge vindmølleandele på 2.000 kr. stykket. Det svarer til 70.000 andele, men der kan også være tale om f.eks. 6.000-10.000 købere, hvis aarhusianerne og virksomhederne køber flere andele.
»Det er meget få steder, at vi som enkeltpersoner kan føle, at vi gør noget håndgribeligt for den grønne omstilling, men her synes jeg virkelig, at vi kan være med til at flytte noget. En af disse vindmøller fjerner ca. 7.000 tons CO2,« siger Peter Esmann.
Man skal ikke forvente at blive millionær ved at købe en vindmølleandel, men efter en årrække vil investeringen være tjent hjem igen og begynde at give et afkast, forventer Peter Esmann:
»Man skal først og fremmest købe andele for at blive medejer af en vindmølle i Aarhus, som laver grøn strøm, og dermed bidrager man aktivt til den grønne omstilling,« siger han.
I tal er hans og vindmøllelaugets plan at opstille fire 6-MW-vindmøller, som hver kan levere strøm til ca. 6.000 husstande og samlet ca. 23.000 hustande, hvilket er noget mere end det tal på ca. 3.000 husstande, som er nævnt i byrådsindstillingen som gevinsten ved to mindre vindmøller.
Skyggekast og støj
6-MW-møllerne vil med en rotordiameter på ca. 160 meter rage ca. 200 meter op i luften, men selve vindmølletårnet vil ifølge ham ikke være meget højere end de ca. 120 meter, som containerkranerne på Østhavnen har med opslået bom, ifølge Aarhus Havn.
Skyggekast og støj er kritikpunkter, som rejses mod vindmøllerne, og hertil siger Peter Esmann:
»På andre projekter kan vi se, at skyggekast kun opleves i meget få perioder af året, og i så fald kan der være mulighed for at stoppe møllerne i de perioder. Vedrørende lavfrekvent støj fra vindmøller har vi i Danmark en grænse på 20 dB, og hvis den overskrides, kan man kræve møllerne stoppet,« siger Peter Esmann.
Et andet gennemgående kritikpunkt er, at gevinsten ved vindmøllerne er små i forhold til generne og investeringen, men det mener Peter Esmann på ingen måde:
»De fire vindmøller vil være noget af den billigste grønne strøm, man kan få pr. kilowatt-time, og hele projektet vil blive finansieret uden offentlige midler overhovedet. Ifølge loven om grønne puljer skal vi desuden betale kommunen 2,1 mio. kr. for at opsætte møllerne, og de penge kan kommunen bruge til hvad som helst,« siger Peter Esmann.
Han håber i den grad, at byrådet vedtager en plan, som tillader Aarhus Vindmøllelaug at opsætte vindmøller på havnen.
»Man får i lauget en lokal forankring og opbakning til vindmøllerne, så de ikke eksempelvis ejes af et energiselskab fra udlandet, der putter et overskud ned i egen pengekasse,« siger han.