Gymnasieelever: Hvor skal vi gå hen, hvis vi bliver udsat for sexchikane?

Mens fortællinger om seksuelle krænkelser har rullet igennem først mediebranchen, så på Christiansborg og nu ud til flere brancher, viser en rundspørge, at de fleste gymnasier i Østjylland ikke har en nedskrevet politik om forholdet mellem elev og lærer.

Flere elevrådsforkvinder mener imidlertid, at der – på trods af at de ikke kender til sager personligt – er et behov for at få skabt nogle klare, nedskrevne rammer.

På Århus Statsgymnasium har man regler for samvær og orden, og disse regler nævner chikane i forbindelse med mobning. Det er dog ikke nok, mener gymnasiets elevrådsforkvinde, Viola Saleh-Hoseni Westh.

»Jeg tror, det skyldes, at vi har et godt forum, så jeg tror, skolen ville være lidt chokeret, hvis der kom mange henvendelser ind. Det burde de ikke blive. De her ting sker,« siger hun.

Århus Statsgymnasium oplyser desuden, at det har haft én henvendelse om upassende seksuelt betonet adfærd siden 2017. Dette beskrives som en personalesag.

Grænser på dagsordenen

På Egaa Gymnasium er der heller ikke en nedskrevet politik omkring forhold mellem elev og lærer. Ledelsen oplyser, at den ikke har modtaget henvendelser eller klager fra elever om lærere, der har udvist uønsket seksuel opmærksomhed eller på anden vis upassende adfærd. Det kan der imidlertid være en god grund til, fortæller Dagmar-Kristine Gellert-Jespersen, der er næstforkvinde i elevrådet på gymnasiet.

»Jeg oplever ikke, at det er noget, gymnasiet tager stilling til. Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg oplevede det. Det synes jeg er super ærgerligt, fordi jeg er sikker på, at det sker. Derfor synes jeg, at det burde komme mere på dagsordenen – at skabe en dialog om grænser, seksuel adfærd, at sige fra og så videre.«

Hun fortæller, at hun sammen med elevrådsformanden har talt om, at det ville være en god idé eksempelvis at invitere Sex og Samfund til skolen for at starte dialogen om området. Derudover vil hun dog også understrege, at hun ikke har hørt om nogen sager på gymnasiet.

»Hvis ikke det sker fra lærer til elev, så sker det eleverne i blandt. Og jeg tror, det er skamfuldt for dem, der oplever det, at snakke om det. Derfor er det så vigtigt, at der er en klar udmelding fra skolens side, både om at det ikke er okay og om, hvad man skal gøre, hvis man er udsat for noget,« siger Dagmar-Kristine Gellert-Jespersen.

Anderledes kultur

Det er ulovligt for en lærer at have et seksuelt forhold til en elev, hvis eleven er under 18 – men derefter er det i princippet lovligt. Det er på dette område, gymnasierne ikke har en nedskrevet politik, der italesætter området. Hverken frivillige seksuelle forhold eller sexchikane mellem lærer og elev.

Af 14 adspurgte gymnasier har otte fortalt, at de ikke har en politik på området. To har svaret, at de har en indirekte politik gennem regler for samvær og orden, der fokuserer på respekt mellem lærer og elev. Fire er ikke vendt tilbage på JP Aarhus’ henvendelse.

Et af de to gymnasier med en indirekte politik er Silkeborg Gymnasium. Her fortæller rektor Erik Olesen, at de spørger ind til sexchikane, hver gang de laver en arbejdspladsvurdering, og at der aldrig har været eksempler på det.

»Kulturen hos os og andre er meget anderledes end i medie- og skuespilsverdenen. Det er min egen uvidenskabelige opfattelse af det,« siger han.

Men selv om de færreste gymnasier har set eksempler eller hørt om problemer, så kunne det alligevel være en god idé at lave en politik. Det mener Mathilde Bisgaard, der er elevrådsformand på Risskov Gymnasium – der ikke har en nedskrevet politik på området.

»Jeg har ikke hørt problemer, hvad angår dette. Men det kunne helt sikkert være en god idé at få lavet en klar politik. Så rammerne er til, at man trygt kan gå til ledelsen, hvis man har oplevet noget,« forklarer hun.

De fire gymnasier, der ikke er vendt tilbage, er Grenaa Gymnasium, Randers Statsskole, Skanderborg Gymnasium og Aarhus Tech.