Familie afviste mulighed for flytning af plejehjemsbeboer forud for tv-optagelser

Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen.

Kort inden de skjulte optagelser af den omstridte dokumentar på plejehjemmet Kongsgården i Viby gik i gang, afviste hendes familie muligheden for at flytte den 90-årige Else til et andet plejehjem i kommunen.

Familien til den 90-årige Else Marie Larsen med demens, som er en af nøglepersonerne i den omdiskuterede TV 2-dokumentar ”Plejehjemmene bag facaden”, afviste kort inden de skjulte optagelser gik i gang, muligheden for at flytte Else Marie Larsen til et andet plejehjem i Aarhus Kommune.

I et officielt notat fra et møde mellem tre af Else Marie Larsens nærmeste pårørende og tilsynschef Sus Freundt, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, den 1. oktober 2019 fremgår det, at parterne forud for mødet vendte muligheden for at flytte Else Marie Larsen fra plejehjemmet Kongsgården i Viby. Familien havde op til mødet klaget over en række sundhedsfaglige og omsorgsmæssige forhold på plejehjemmet.

”Familien er ikke længere interesseret i, at (navn overstreget i notat, red.) kommer til en anden bolig, men ønsker blot en velfungerende hverdag på Kongsgården,” fremgår det af notatet.

Ifølge kontorchef Jens Lassen, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, forelå der op til mødet ikke et konkret tilbud om flytning af Else Marie Larsen fra Kongsgården.

»Men mulighederne og betingelser forbundet med en flytning er blevet drøftet,« fastslår Jens Lassen.

Det var Else Marie Larsens nuværende værge, barnebarnet Charlotte Ahm, som kontaktede TV 2 med henblik på at få dokumenteret forholdene på Kongsgården. TV 2 fik med familiens samtykke adgang til at sætte de skjulte kameraer op, og ifølge Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune fandt optagelserne sted over 16 dage – fra den 17. oktober til den 2. november 2019.

Optagelserne har efterfølgende vist episoder, hvor den 90-årige kvinde bl.a. i rullestol bliver kørt hen til et halloween-arrangement, selv om personalet konstaterer, at beboeren har diarré og trænger til at få skiftet sin ble. I en anden episode bliver Else Marie Larsen hejst op i en lift og bliver – trods smerter – bedt om at lave afføring ned på en ble på sengen. Charlotte Ahm skrev i april 2020 på sin Facebook-side, at hendes farmor har været udsat for massivt omsorgssvigt på Kongsgården i mere end tre år.

»I mere end tre år har hun været udsat for massivt omsorgssvigt, forsømmelighed samt udsat for ulovlige magtanvendelser ud over alle grænser. Med hvad kan jeg gøre, når ingen myndighed lytter? Åbenbart ikke noget, da systemet lukker omkring sig selv!«, skrev Charlotte Ahm.

Når nu forholdene var så slemme – og langvarige – hvorfor meddelte I så Aarhus Kommune den 1. oktober sidste år, at I ikke længere var interesserede i flytning?

»Jeg var ikke med til det møde, så det ved jeg ikke noget om. Der kom et tilbud senere, men det var et af de mest utilfredsstillende tilbud, så det takkede vi nej til,« siger Charlotte Ahm.

Mange flyttetilbud

»Vi ændrede vores holdning i forhold til flytning, efter at vi havde set klippene fra dokumentaren. Klippene viste, at forholdene var endnu værre, end vi havde forestillet os. Da lå det fast for os, at hun skulle væk. I al den tid, hvor farmor har boet der, har vi talt rigtig meget frem og tilbage om, hvorvidt hun skulle blive der eller ej. Kommunen har tilbudt en flytning mange gange, men vi har haft det sådan, at det ikke var farmor, der skulle flyttes, men Kongsgården, der skal forbedres. Det var ikke fair, at hun skulle flytte, og de andre skulle efterlades. Så der var mange ting i, at vi ikke valgte en flytning. Det er en stor beslutning at flytte en 90-årig dame med demens. Derfor har det været svært for os bare at sige, at hun skulle væk«.

Laver I en kontrakt med TV 2 deromkring?

»Nej, den var i gang der, jo«

Hvornår indgik I den?

»Vi havde snakket med dem nogle måneder forinden, tror jeg. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg præcist tog kontakt til TV 2. Men det var sat i værk i september, at man skulle lave optagelserne«.

Spillede den kontrakt nogen rolle i forhold til afvisningen af at flytte jeres farmor?

»Nej, det gjorde den ikke. Vi snakkede allerede inden TV 2-aftalen om, at det ikke kan passe, at hun skulle flytte, og ikke plejehjemmet der skulle forbedres. Og så var der tilknytningen til og kampen for de andre beboere. Hvem kæmper deres kamp, hvis vi er væk? Det er meget det, der har ligget til grund for, hvorfor vi, indtil vi så optagelserne, sagde nej til en flytning«

Hvornår så I dem?

»Det gjorde vi i december.«

Familien ombestemte sig

Af notater fra Aarhus Kommune fremgår det, at Else Marie Larsens familie på et møde med kommunen også den 6. december sidste år drøftede muligheden for en flytning. Den 13. december meddeler de pårørende ifølge notaterne, at de ikke ønsker at flytte Else Marie Larsen. På et opfølgningsmøde fem dage senere har familien ombestemt sig, fremgår det.

Ser I billederne mellem den 13. og 18. december, hvor I på et møde meddeler kommunen, at I gerne vil have Else Marie Larsen flyttet væk fra Kongsgården?

»Det kan godt passe. For det var efter fremvisningen af filmene, at vi sagde, at nu skulle hun rykkes«.

Hvis I havde accepteret flyttetilbuddet den 1. oktober 2019, så kunne Else Marie Larsen muligvis have undgået de episoder, som vises i dokumentaren?

»Hvis vi havde flyttet hende, så var hun ikke blevet udsat for de her ting. Men det havde alle de andre beboere jo så«.

Men er der mange, der er blevet det?

»Det tænker jeg. Jeg tror ikke, at min farmor var et enestående eksempel på Kongsgården. Vi har også været enige om, at disse optagelser skulle laves, for at vi kunne bevise over for kommunen, at der er noget helt galt. Men det skulle selvfølgelig ikke være på bekostning af min farmor. Det kan da godt være, at det, at vi havde lavet en aftale med TV 2 spillede ind, fordi vi havde brug for konkrete beviser for at tage kampen op. Men ikke forstået sådan, at vi ofrede min farmor for dette.«

Hvorvidt mener du, at I som familie dermed har et ansvar for, at omsorgssvigtene over for Else på Kongsgården fortsatte længere end nødvendigt?

»Det er vigtig for mig at sige, at TV 2 flere gange sagde ”at det er os i familien, der bestemte, hvornår vi ønskede at flytte farmor”. Vi fik også frie hænder af TV 2 til at bestemme, hvornår vi ønskede at fortælle Aarhus Kommune om, at vi i familien havde sagt ja til optagelserne ved min farmor. Jeg vil aldrig nogen sinde tage ansvar for det, som plejehjemmet har gjort. Det ligger på deres skuldre og har intet med mig at gøre. Men jo, hvis vi havde flyttet hende noget før. Men det ændrer ikke på, at hun er højst sandsynligt er blevet udsat for det her i hele forløbet.«

I en artikel i Ekstra Bladet den 6. juli 2020 ser du tilbage på forløbet og udtaler bl.a. »Vi havde vel omkring 30 møder, og til sidst frygtede jeg, at de (personalet på Kongsgården) – og ikke hendes demenssygdom – ville slå hende ihjel.« Med denne frygt siddende i dig, hvorfor så ikke tage imod tilbud om at flytte din farmor?

»Det handlede igen også meget om, at det ikke kan være så svært at have et plejehjem, der kan yde en service, hvor borgerne ikke lider under omsorgssvigt.

Du skriver i et opslag på Facebook den 22. april 2020, at du er blevet værge for din farmor og »håbede på en flytning hurtigst muligt, og det er vi også blevet lovet hjælp til (kommunen foreslog det på et møde). Men desværre afviste Familieretshuset vores ansøgning, da min farmor fik tilbudt ny bolig ... Min farmor skal væk, koste, hvad det koste vil, og vi som familie giver heller ikke op i denne kamp.«

Hvordan harmonerer de udtalelser med, at I ikke tog imod kommunens tilbud om flytning af din farmor i november og december 2019?

»Det var optagelserne, der gjorde udfaldet. Vi havde det også oppe at vende i familien, at vi skulle se optagelserne først, og så måtte vi beslutte os der. Vi vil se, om det var så slemt som frygtet, eller var det værre.«

Når du ser tilbage på forløbet, hvorvidt mener du så, at I kunne gjort mere for at få flyttet din farmor på et tidligere tidspunkt?

»Vi havde fået et tilbud under et møde på rådhuset i februar i år om, at kommunen ville flytte hende til Vikærgården, Men det var kun i en kort periode, medmindre jeg fik værgemålet. Så det var det dårligste tilbud til dato. Det tilbud fik vi efter, at vi havde set optagelserne. Man ville bare rykke en dement ud i fem uger og så tilbage til Kongsgården, indtil der var plads et andet sted. Det kan man ikke byde et menneske.«

JP Aarhus har spurgt bl.a. kontorchef Jens Lassen om en kommentar til, at Else Marie Larsens familie afslog forslag om flytning henholdsvis i oktober forud for optagelserne og i december. Jens Lassen oplyser, at Aarhus Kommune ingen kommentarer har til sagen.

Else Marie Larsen flyttede i slutningen af maj fra Kongsgården.