Jeg er Casper, jeg er far, jeg er kunstner, og min kæreste er en mand. Sådan er det bare

Casper Eliasen er uddannet arkitekt, og det kan man se i hans nyindrettede bolig, hvor to lejligheder på et tørreloft er slået sammen. Men han er først og fremmest kunstner og har sit atelier midt i stuen.

Artiklens øverste billede
Jeg bliver lykkelig af at se alle de farver, der er i naturen. Jeg er jo ikke religiøs, men Vorherre er godt nok en sej designer. At han turde lave den rapsgule mark så gul, hold da op, det tør jeg næsten ikke engang. Det er godt gået. Foto: Joachim Ladefoged

Det er Casper Eliasens egne malerier, der hænger på væggene.

»Så selvfed er jeg. Hvis ikke jeg selv kunne se på dem, hvem skulle så? Som kunstner skal man have narcissisme i ascendanten,« siger han og peger på en skinnende hvid Montana-reol.

Casper Eliasen, 46-årig kunstner. Foto: Joachim Ladefoged

»Her står jeg og arbejder. Det er ikke et galleri, men mit private atelier, mit værksted. Jeg har sat kroge i væggen, og på dem kan jeg hæfte en voksdug, som er lang nok til at gå hen langs gulvet. Så kan jeg stå at male lige her, hvor jeg får lys fra alle vinkler gennem vinduerne.«

Kærlighed er tykkere end blod, det er mit livsmantra. Jeg er skideligeglad med al den biologi, for mig gør den ingen forskel.

Det kan man ikke se, at han har gjort, men det er kun, fordi det er helt nyt, siger han. Han har slået en nabolejlighed sammen med sin egen på et gammelt tørreloft på Marselisborg Allé i Aarhus og er netop flyttet ind på nu 120 kvm.

En gammel fransk gymnastikmadras, som Casper Eliasen så i en antikvitetsbutik i København, er populær hos hans børn. Foto: Joachim Ladefoged

Søskende af hjertet

Det har givet mere plads til at slå ud med armene for den 46-årige Casper Eliasen og hans to, tre, fire, fem børn.

»Jeg er jo homo, så det har jo ikke ligget til højrebenet, at jeg skulle have børn. Jeg var i 15 år kæreste med en mand, som gik sammen med en kollega og fik en pige, Karla, som nu er 12 år. Otte år senere blev det min tur - jeg fandt en god og sød kvinde, Heidi, som jeg kunne få et barn med. Nu har vi fået to, August på fem år og Anna på et år. De bor her på deltid,« fortæller han og er godt klar over, at det lyder lidt vildt.

»Jeg plejer at sige, at jeg har tre biologiske børn, selv om det jo ikke passer helt. Jeg deler ingen gener med Karla, men jeg føler det, som om jeg gør. Jeg er bonusfar til hende. Mine to børn føler sig som søskende med Karla – det er de af hjertet. Kærlighed er tykkere end blod, det er mit livsmantra. Jeg er skideligeglad med al den biologi, for mig gør den ingen forskel.«

Naturen springer jo ikke halvt ud – sådan har jeg det også: Gør det helt, og gør det ordentligt, ellers lad være, siger Casper Eliasen. Foto: Joachim Ladefoged

En smule kompliceret

Der er mere til den historie.

»Jeg har fået en ny kæreste, Martin, som har to børn på 15 og 19, og nu er han så blevet bonusfar til mine og er gået all in på dem. Der er mange børn – derfor var jeg nødt til at have noget mere plads. Børn, mødre og ekskærester – de kommer her alle sammen. Da August fyldte tre år, fejrede vi det her hos mig med de nærmeste, og da var vi 35,« fortæller Casper Eliasen.

Han er uddannet arkitekt og har selv tegnet og bygget et sommerhus i Kysing Næs ved Norsminde for at have et fælles hus for børnene sammen med sin ekskæreste. Det deler de stadig.

»Der skal ikke en familie til at opdrage et barn, der skal en landsby. Sådan føler vi det her. Børn kan ikke få kærlighed nok. Jeg ved godt, at det lyder frelst, men det er da rigtigt. Alle disse børn har en masse homofædre og en masse heteromødre. Jeg tegner det somme tider for mine børn – og som Karla på 12 siger, når hun skal forklare det: ”Det er en smule kompliceret.” Vi gør os umage for at være one happy family. Vi hjælper alle hinanden, passer børn på kryds og tværs, og så har Heidi og jeg en aftale om, at vores to børn skal bo på Frederiksbjerg, der er deres sted. Hun bor selv meget tæt på. Sådan skal det være, det har vi aftalt.«

Casper Eliasen bliver lykkelig af at se farver. »Altså jeg er jo ikke religiøs, men Vorherre er godt nok en sej designer: At han turde lave den rapsgule mark så gul. Det tør jeg næsten ikke engang. Det er godt gået,« siger han. Foto: Joachim Ladefoged

Lad os tale om kunst

Det er blevet hans liv, siger han. Og dog.

»Nej, det er halvdelen af mit liv. For jeg elsker også mit egoliv – jeg har levet et boheme- og kunstnerliv det meste af mit liv, jeg elsker friheden, at rejse, drikke sjusser og sove længe, men nu lever jeg kun ustruktureret hver anden uge. Den anden uge er der havregrød, madpakker, aftensmad kl. 18 og alt det,« siger han.

»Jeg er Casper, jeg er far, jeg er kunstner, og min kæreste er en mand. Sådan er det bare, det er ikke noget, der fylder. Lad os tale om noget andet. Det er bare mig, og jeg vil hellere tale om kunst.«

Konkret og abstrakt

Det gør vi så.

Der er nok at tale om. Casper Eliasen er en travl kunstner. Som regel har han solgt et maleri fire dage efter, at han har lagt det på Facebook. Han sælger via sociale medier, de er hans galleri. Prisen er 15.000 kr. - det passer til hans livssyn at sælge dem til den pris, for så når han ud til mange flere, og det kan han godt lide, siger han.

Han har flere veje i sin kunst.

»Jeg har den urbane stil, som er malerier med byer. Du kan bare kigge ud ad vinduet, der er motivet. Det ene er kultur, det andet er natur, og det er det, Aarhus er for mig. Der er havnen med siloer og alt det og bugten bagved. Jeg elsker mine bygninger og mine huse, men jeg elsker også at arbejde med vandet og de blålige toner. De er mine yndlingsfarver,« siger han.

»Temaet for tiden er det at være på rejse – jeg har altid pile med i mine malerier, skal vi frem eller tilbage, er vi i afvikling eller i udvikling. Det er jeg enormt optaget af – altså, livet er jo bare en rejse. Mine livstrapper hører også med – nogle trin er brede, andre smalle, og nogle glider man på. Desuden har jeg altid mine champagnebobler med. Det er arkitekten i mig: Engang var det en cirkelformet dråbe, og pludselig blev den trykket lidt og blev flydende som i en lavalampe. Det er energibobler, der flyder gennem landskabet.«

Casper Eliasen har det på den måde, at han maler noget, der er konkret, og noget, der er abstrakt.

»Jeg tror, at det er hemmeligheden bag min succes, den kombination. Folk kan godt lide, at der er noget genkendelighed. Der er altid det konkrete, der er tegnet med den fineste arkitektstreg, og noget, der bare er fed maling, som løber,« siger han.

»Der er sjældent en bund i mine malerier, tingene må gerne svæve. Måske fordi jeg har et godt liv. Jeg er velsignet med et lyst sind, og jeg har besluttet mig for at have et godt liv. Livet er en fest, og sådan skal det være.«

Præstationsangst? Aldrig

Han flyder meget ovenpå, lever i sin egen boble, er vel nærmest lidt ubekymret.

»Mens jeg studerede, malede jeg også. Jeg har altid troet, at jeg skulle have kolleger og fede fredagsbarer, men nu har jeg stået og malet her i 20 år. Præstationsangst? Aldrig. Jeg tror, at jeg har det med fra håndbold - jeg spillede på topplan i nogle år, både herhjemme og i Østrig. Jeg kan godt lide det game, hvor jeg skal male op til en udstilling - jeg er altid med på Kunst for Alle i Aarhus - og gøre mit bedste. Jeg kan bare godt lide at male, jeg elsker farver, elsker at lave en komposition i et maleri,« siger han.

Casper Eliasen er født i Strandparken i Aarhus og legede som barn i Skanseparken, som han i dag bor lige overfor og betragter som sin have. Desuden har han sin store altan til de afslappede stunder. Foto: Joachim Ladefoged

Han er en livsnyder, det afslører den nyindrettede lejlighed. Ud for køkken-alrummet fører en dør, som kan slås fra i hele rummets bredde, ud til en stor altan med en stor sofa og masser af blomster og planter.

»Den altan er fantastisk og skulle have en central rolle i ombygningen af lejligheden. Det er jo det, man har brug for, når man bor på 4. sal: At kunne gå ud. Man går jo ikke ned i gården med en tekop,« siger han.

»Jeg havde møbler og indretning som mit speciale, da jeg læste til arkitekt, så jeg har selv tegnet alt inventaret. Jeg er ikke den store kok, så det har været vigtigt for mig, at køkkenet blev et møbel. Det er et samlingspunkt – det er her, vi drikker cocktails og hænger ud. Jeg skal bo her i mange år, og derfor har jeg prioriteret de gode grundmaterialer. Det samme gør jeg med mine malerier: Tingene skal være i orden. Jeg bruger mange penge på at købe dyre lærreder og dyr maling. Jeg er sådan lidt en kvalitetsfreak.«

Jeg er ikke for fin til at være taknemmelig over, at folk gider have mine malerier hængende, siger Casper Eliasen. Foto: Joachim Ladefoged

Ikke for fin til at være taknemmelig

Når han går en tur i de aarhusianske gader, kigger ind ad et vindue og ser et af sine malerier på væggen, får han lyst til at ringe på og sige: »Ved du godt, at det er mig, der har malet det? Tak, fordi I har det hængende,« fortæller han.

»Jeg er ikke for fin til at være taknemmelig over, at folk gider have mine malerier hængende. Det er måske derfor, at jeg er så glad i låget - jeg laver noget, jeg elsker, og jeg giver folk glæde. Det lyder banalt, men det må livet også gerne være en gang imellem,« siger han.

»Min søn har sagt det bedre end jeg selv, en dag jeg sagde til ham, at han gerne måtte få lidt sodavand: ”Far, du ved jo godt, at jeg ikke kan lide lidt.” Det er mit liv i en nøddeskal, for det kan jeg fandeme heller ikke: Jeg kan ikke lide lidt. Jeg kan lide meget af alt – farver, glæder, fester. Hvorfor nøjes?«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.