SF's ønske om skattestigninger som løsning på milliontab bliver skudt ned
S og V vil ikke høre tale om at hæve skatten i Aarhus, hvor skatteprocenten ifølge SF er blandt landets laveste.
Mens finansminister Nicolai Wammen tirsdag præsenterede aftalen om en ny måde at fordele milliarder af kroner mellem landets kommuner på, sendte Thomas Medom, SF’s politiske leder i Aarhus, en pressemeddelelse til medierne.
Han havde en løsning på det tab på 78 mio. kr., som den nye aftale vil resultere i årligt for Aarhus Kommune: at hæve skatten.
»Vi har nu et sjældent vindue, hvor vi kan hæve skatten en smule uden at skulle sende en stor del af pengene til Christiansborg, som vi normalt skal. Der er kun to kommuner i Danmark, der bruger færre penge på service til borgerne, og det kan aarhusianerne altså godt mærke,« sagde han i pressemeddelelsen, hvori han konstaterede, at Aarhus har en af landets laveste skatteprocenter.
Skatten bliver liggende
Thomas Medom hæfter sig ved, at udligningsreformen giver de kommuner, der mister penge på aftalen, en mulighed for at hæve skatten uden de normale sanktioner, som indebærer, at der skal afleveres penge til staten:
Den gennemsnitlige kommuneskatteprocent i landets 98 kommuner er 24,95 pct. I Aarhus er skatteprocenten på 24,4.
Og der bliver den liggende, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).
»Med den reform vi har her, er der intet stærkt argument for at hæve skatten. Vi kan fortsætte inden for rammerne af de forudsætninger, vi har lagt ind i budgettet,« siger Jacob Bundsgaard.
En gammel dagsorden
Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, vil ikke høre tale om at sætte skatten op.
»Vi går ikke ind for, at vi skal sætte skatten op. Jeg mener ikke, det er en reel dagsorden. Den er ikke ny, fordi SF foreslår det en gang om året, og hver gang bliver det slået ned af den borgmester, de peger på,« siger han.
Bünyamin Simsek hæfter sig ved, at aftalen også giver kommuner mulighed for at sænke skattesatsen og samtidig få en kompensation på 90 pct. af provenutabet i det første og andet år, hvorefter det trapper ned til 75 pct. i femte år.
Venstrelederen kan ikke umiddelbart sige, om han mener, at skatten skal sættes ned, da det afhænger af kommunens samlede økonomi.
»Hvis der er en ubalance, giver det ikke mening at sætte skatten ned. Vi bliver nødt til at kigge på bundlinjen, og den kender vi ikke.«
Selv om udsigten til at miste 78 mio. kr. i kommunekassen ikke huer Bünyamin Simsek, påpeger han, at coronakrisen og udfordringer med at få folk i arbejde er værre.
»Jeg tænker, at de kommer til at påvirke væsentligt mere, end reformen gør,« siger han.