Få styr på rodet, der skulle redde gymnasier og satte lokalt skolevalg over styr
Regler, der er sat ud af spil, pludselig manglende opbakning til midtbyskole og splittede gymnasierektorer har været med til at skabe forvirring i Østjylland.
Som det sker hvert forår, fik de kommende gymnasieelever i Østjylland i denne uge svar på, hvilket gymnasium de er blevet optaget på. Men processen, der har ledt op til årets fordeling af gymnasieelever, har langtfra været normal.
Det hele begyndte i januar, da 2 af 15 østjyske gymnasier satte sig imod flertallets model for, hvordan det kommende skoleårs gymnasieelever skulle fordeles. Dermed var næste skridt op til politikerne i Midtjyllands regionsråd.
Her besluttede flertallet i slutningen af måneden, at man ville trumfe mindretallets ønske igennem og fjerne syv klasser fra en række populære gymnasier for at undgå overkapacitet og derved tvinge elever til at blive på de gymnasier, de bliver tildelt. Regionsrådet ville undgå polarisering på de østjyske uddannelsestilbud, hvor især Viby Gymnasium har oplevet en kraftig stigning i andelen af tosprogede elever. Beslutningen blev truffet under store protester fra flertallet af de østjyske gymnasier.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som sidder med den endelige beslutningskompetence, nåede lige at godkende regionsrådets ønske tirsdag den 24. marts, før rådet dagen efter sendte en ændret indstilling afsted.
Nu ville politikerne nemlig nedlægge Aarhus Gymnasiums stx-udbud på Dollerupvej i midtbyen, der kun havde fået 16 ansøgere. I stedet skulle tre klasser fordeles på Skanderborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium. Et flertal af de selvsamme politikere havde ellers to år forinden bakket op om at oprette udbuddet på Dollerupvej, der havde været en forudsætning for fusionen mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech.
Men i april afviste børne- og undervisningsministeren ønsket og holdt fast i den oprindelige beslutning fra januar. Hun åbnede dog en kattelem for, at Skanderborg Gymnasium, der stod til at skulle sende elever ud af kommunen, kunne få lov at åbne en ekstra klasse. Men denne gang ville ministeren have et skriftligt ønske direkte fra de østjyske gymnasier. Regionen var sat ud af spillet. Og mod sædvane var det denne gang ikke nødvendigt med enstemmighed, da ministeren i denne uge godkendte ønsket om en ekstra Skanderborg-klasse fra en splittet rektorgruppe i Østjylland.
Forvirret?
Det var i al fald politikerne i Region Midtjylland, rektorer på østjyske gymnasier og kommende unge elever fra Ry-området plus deres forældre, som havde svært ved at forstå, hvorfor deres børn ikke skulle have lov til at gå på et af de lokale gymnasier.
Årsagen til moradset er i bund og grund, at reglerne for at fordele elever på de østjyske gymnasier er sat ud af kraft. Området befinder sig i en slags limbo, indtil regeringen er klar med en ny permanent model for fordeling af elever.
Principperne for fordeling
Som reglerne er nu, er det som udgangspunkt de såkaldte fordelingsudvalg bestående af rektorer fra gymnasier i landets regioner, der står for elevfordelingen. Hvis gymnasierne har flere førsteprioritetsansøgere, end de har kapacitet til at optage, afgør udvalgene, hvilke gymnasier eleverne skal optages på. Hvert gymnasium fastlægger som udgangspunkt selv sin kapacitet, men det er muligt at sætte kapacitetslofter.
Hovedkriteriet er afstand. Elever med de korteste afstande mellem bopælen og den søgte uddannelsesinstitution vil som udgangspunkt blive optaget. Dog gælder en række undtagelser fra afstandskriteriet, bl.a. kan gymnasier give forrang til elever med handicap og til ansøgere til særlige studieretninger.
Udfordringer
De nuværende fordelingsregler har dog givet en del problemer for elevsammensætningen og har også presset gymnasier i udkantsområder og forstæder.
Det har ikke mindst været tilfældet i Østjylland, og undervisningsministeren har siden skoleåret 2017/2018 givet Fordelingsudvalg Øst, med 15 gymnasier repræsenteret, dispensation til at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Dette år fik alle landets fordelingsudvalg samme mulighed.
Men kravet var enighed i udvalgene. Lykkedes det ikke, ville regionerne få mulighed for at fastsætte reglerne. De østjyske gymnasier har flere gange vekslet dispensationen til en model, hvor elever fra udsatte boligområder spredes på skolerne. Men da uenigheden mellem gymnasierne brød ud i lys lue, blev uklarhederne i dispensationsreglerne tydelige.
I 2019 nedsatte regeringen en ekspertgruppe for at undersøge mulighederne for at lave en permanent ændring af reglerne. Regeringen forventer, at en langsigtet løsning kan være på plads, så den gælder for elevoptaget fra skoleåret 2021/2022.