Historien bag hotellet

Himmelbjerget blev omdrejningspunkt for turismen i Søhøjlandet allerede i 1850’erne. Det var St. Steensen Blicher, der med sin novelle ”Himmelbjerget”, H.C. Andersen med ”Jylland, du er hovedlandet, højland med skov-ensomhed” og guldaldermalerne, der i tiden omkring midten af 1800-tallet opdagede det vilde jyske Søhøjland.

Dermed var vejen åbnet for turismen.

Et traktørsted opstod ved bjergets fod, da Hotel Julsø fik sin første bevilling i 1850, og de første souvenirhandlende opslog boder ved hotellet. Souvenirs startede som en udløber af den lokale træskoproduktion, hvor træskokarlene snittede små figurer og Himmelbjerg-stokke, som de falbød til turisterne til klatreturen op til bjergtoppen. Tårnet på toppen er en tak fra det danske folk for grundloven i 1849. Tårnet påbegyndtes dog først i 1874.

Gæsterne kom dertil i hånddrevne hjulbåde, som lagde til ved Hotel Julsø, der blev bygget i tyrolerstil ligesom stationerne i Ry og Laven, så når turisterne fra Laven blev sejlet over til bjergets fod, var feriestemningen slået an.

Med Silkeborgs papirkonge, Drewsens, idriftsættelse af Hjejlen i 1861 og med åbningen af jernbanen mellem Skanderborg og Silkeborg i 1871 kunne bl.a. landskabsmalerne indtage Søhøjlandet, og de var med til at sprede kendskabet til Hotel Julsø og Himmelbjerget som attraktive besøgsmål.

I 1884 skiftede stedet ejer, og den primitive træpavillon blev revet ned, og man byggede i stedet et toetagers hotel bygget i tegl med overdækket svalegang mod søen. Hotellet brændte dog allerede i 1890. En værelsesbygning, der lå ved siden af, blev reddet og fungerer i dag som privatbolig for værtsparret. Også ved fredagens brand overlevede denne bygning.

Ejeren fik erstatning for det nedbrændte hotel og opførte en træpavillon med to hjørnetårne og løgkuppelspir. Den kendte arkitekt Rudolf Frimodt Clausen sættes i forbindelse med dette byggeri.

I 1909, efter landsudstillingen i Aarhus, blev et indgangsparti fra udstillingen opkøbt og genanvendt som bagvæg i restaurationslokalet. Indgangspartiet fungerede til i går som bar i Julsøsalen.

Omkring 1930 opkøbte Hjejleselskabet flere strandparceller ved Himmelbjergets fod og videresolgte dem til Hotel Julsø med den klausul, at selskabet sammen med Ry Turistbåde fik eneret til anløb af parcellerne. En overgang var der hele fem anløbsbroer på stedet, en mod Ry, en mod Laven, en mod Silkeborg, en til hjælpebåde og en til udlejningsbåde. Broerne var meget udsatte for skader i isvintre, så i 1984-85 erstattedes de fire eksisterende broer af et nyt, solidt og vedligeholdelsesfrit bolværk på næsten 100 m.

I 1936 fik en lokal bygmester Karl Kristensen til opgave at lave en ny træpavillon øst for den tidligere. Det er den bygning, som kaldes for Søstuen. I den forbindelse blev begge bygninger beklædt med træ, således at de kunne få et ensartet udtryk. Denne beklædning blev i 1988 fjernet i forbindelse med en større renovering.

I 2001 forpagtede de nuværende ejere, Kristina og Pasquale Ceravolo, stedet og købte det efterfølgende i 2004. De gik straks i gang med at ændre stedets image og fik opbygget et sted, hvor ikke kun den smukke udsigt, men også gastronomien kom i højsædet. Ejerne har løbende investeret i vedligeholdelse og forbedringer af det gamle hotel, hvor hoteldriften er nedlagt, så det var restauranten, som til i går dannede de smukke rammer om dejlige spiseoplevelser, bryllupper, fester og udflugter.