Museet, der slet ikke blev ramt af corona
Landets museer er efter et par måneder med tvungen lukning pga. corona godt i gang med at genåbne. Lukningen har alle steder kostet besøgende og penge. Men for Haurum-Sall Lokalhistoriske Forenings lille museum har coronatiden ikke gjort nogen forskel. De har nemlig ikke haft mere lukket end de plejer - og holder til gengæld heller ikke mere åbent, end de plejer.
Alt er, som det plejer at være på Haurum-Sall Lokalhistoriske Forenings lille museum. I hvert fald var angår åbningstiderne, hvor corona-restriktionerne ikke har kostet en eneste åbningstime - og en eneste museumsgæst. Man har trods krisen holdt sig til sin åbningsplan, der er:
1. januar- lukket. 2. januar - lukket. 3. januar - lukket. Og så videre.
Uge 1 - lukket. Uge 2 - lukket. Uge 3 - lukket. Og så videre.
Januar - lukket. Februar - lukket. Marts - lukket. Og så videre hele vejen gemmen april, maj og juni.
Men i juli sker der noget: 1. til 25. juli - lukket.
26. juli - åbent fra 10 - 16.
27. juli - lukket. 28. juli - lukket. Og så videre gennem resten af juli, august, september, jo, og faktisk året ud. Lukket.
»Ja, vi har kun åbent en dag om året. Og det er måske for meget - der kommer i hvert fald kun meget få gæster. Til gengæld bliver lyset tændt, så vi den dag ikke skal nøjes med en lommelygte,« siger Erik Frandsen, der er formand for den lokalhistoriske arkivforening for Haurum og Sall, der ejer og driver det lille museum - eller måske rettere - den lille samling af værktøj, husgeråd og redskaber, der alle bare har det til fælles at de er blevet brugt i lokalområdet og overdraget til arkivet.
»Engang havde vi også åbent den sidste søndag i juni, men det var altså for meget. De gæster, vi har, kommer nu også mest for at drikke kaffe - de har jo set de ting, vi har. Og vi har i øvrigt heller ikke noget, som alle andre museer ikke også har,« siger Erik Frandsen.
Museet er vokset ud fra det lokalhistoriske arkiv.
Ting og træsko
»Folk afleverer ikke bare tekst og billeder til arkivet, men også genstande, ting og træsko, som de siger, vi skal passe på. Og det gør vi så.«
Først var der plads til tingene i arkivets lokale på Frijsendal Friskole - fortsættelsen af Haurum-Sall Centralskole. Senere kom nogle af tingene med hjem til nogle af de frivillige - og for omkring 20 år siden lånte arkivet en kostald, der ikke længere var i drift. Det gælder i øvrigt i dag for hele gården på Vestermarksvej mellem Haurum og Thorsø.
»Mange penge har vi ingen af, så huslejen her på ødegården er tre flasker rødvin om året.«
For det får museet strøm til den årlige åbningsdag (resten af året er belysningen keglen fra en lommelygte) og et stort lokale til alle deres genstande - en skolebænk, en kane, en kulsliske, laboratorieudstyr fra det lokale mejeri, der kunne måle fedtprocenten i mælken, en kompressor, strygejern, svingbor, en kornrensemaskine og en der kunne lave hakkelse til hesten, et mindre træskoværksted, en kværn fra Dronningeborg Maskinfabrik i Randers, en saks, der blev brugt til at klippe køer med, rulleskøjter, rigtig mange køkkenting i emalje, en vugge, et skilt fra Hammel Kommune, billetstempler fra togstationen i Sall, brandspande af lærred med tilhørende sprøjte, en radiogrammofon på størrelse med en kommode, en tørvetrillebør, en stor kassebog fra brugsforeningen, der nu skrives færdig som gæstebog og alle mulige andre ting fra egnen ved Haurum og Sall. Og mere til. Og endnu mere.
»Meget af skidtet er produceret lokalt. Det er fra dengang transport betød noget,« siger Erik Frandsen.
Han er også selv lokal. Han har boet hele sit 70-årige liv i Haurum. Som også hans far gjorde det. Hans farfar var til gengæld tilflytter i Haurum - han kom til den lange vej fra Sall et par kilometer mod sydvest.