Fortsæt til indhold
Aarhus

Museet, der slet ikke blev ramt af corona

Landets museer er efter et par måneder med tvungen lukning pga. corona godt i gang med at genåbne. Lukningen har alle steder kostet besøgende og penge. Men for Haurum-Sall Lokalhistoriske Forenings lille museum har coronatiden ikke gjort nogen forskel. De har nemlig ikke haft mere lukket end de plejer - og holder til gengæld heller ikke mere åbent, end de plejer.

Alt er, som det plejer at være på Haurum-Sall Lokalhistoriske Forenings lille museum. I hvert fald var angår åbningstiderne, hvor corona-restriktionerne ikke har kostet en eneste åbningstime - og en eneste museumsgæst. Man har trods krisen holdt sig til sin åbningsplan, der er:

1. januar- lukket. 2. januar - lukket. 3. januar - lukket. Og så videre.

Uge 1 - lukket. Uge 2 - lukket. Uge 3 - lukket. Og så videre.

Januar - lukket. Februar - lukket. Marts - lukket. Og så videre hele vejen gemmen april, maj og juni.

Men i juli sker der noget: 1. til 25. juli - lukket.

26. juli - åbent fra 10 - 16.

27. juli - lukket. 28. juli - lukket. Og så videre gennem resten af juli, august, september, jo, og faktisk året ud. Lukket.

Pibesamlingen, som faktisk er tre gange så stor, som du kan se på dette billede, har tilhørt Karl Sehested, Sall. Erik Frandsen fortæller, at manden har en aftale med sin kone om, at når de skulle i byen, så stoppede og medbagte hum en håndfuld piber, han så kunne ryge i løbet af aftenen. "En klar arbejdsdeling, hun stoppede, han røg". Foto: Tobias Nicolai

»Ja, vi har kun åbent en dag om året. Og det er måske for meget - der kommer i hvert fald kun meget få gæster. Til gengæld bliver lyset tændt, så vi den dag ikke skal nøjes med en lommelygte,« siger Erik Frandsen, der er formand for den lokalhistoriske arkivforening for Haurum og Sall, der ejer og driver det lille museum - eller måske rettere - den lille samling af værktøj, husgeråd og redskaber, der alle bare har det til fælles at de er blevet brugt i lokalområdet og overdraget til arkivet.

Noget af det yngste, museet ligger inde med er denne bærbare computer af mærket IBM. Foto: Tobias Nicolai

»Engang havde vi også åbent den sidste søndag i juni, men det var altså for meget. De gæster, vi har, kommer nu også mest for at drikke kaffe - de har jo set de ting, vi har. Og vi har i øvrigt heller ikke noget, som alle andre museer ikke også har,« siger Erik Frandsen.

Museet er vokset ud fra det lokalhistoriske arkiv.

Dette sæt indeholder de dele, der kan give pigsko til heste. Et bor, der kan dreje et gevind i hesteskoen og pigge, der kan skrues i hullerne. Så stod hesten fast på isglatte overflader. Foto: Tobias Nicolai

Ting og træsko

»Folk afleverer ikke bare tekst og billeder til arkivet, men også genstande, ting og træsko, som de siger, vi skal passe på. Og det gør vi så.«

Først var der plads til tingene i arkivets lokale på Frijsendal Friskole - fortsættelsen af Haurum-Sall Centralskole. Senere kom nogle af tingene med hjem til nogle af de frivillige - og for omkring 20 år siden lånte arkivet en kostald, der ikke længere var i drift. Det gælder i øvrigt i dag for hele gården på Vestermarksvej mellem Haurum og Thorsø.

Det lokalhistoriske museum har flere objekter fra hverdagen på Haurum-Sall egene. Her glas med syltede pærer og et glas med syltede blommer. Sytningsdagen er ukendt - "Men hvorfor skulle de ikke kunne spises", siger Erik Frandsen. Foto: Tobias Nicolai

»Mange penge har vi ingen af, så huslejen her på ødegården er tre flasker rødvin om året.«

Denne vskemaskie er af mærket Ferm, som blev lavet i nabolaget, i Ulstrup. "Ingen penge havde man jo nok af i gamle dage, så det var meget almindeligt at en 10-12 husstande gik sammen om at købe en vaskemaskine. Den afdrog de så direkte til fabrikken", fortæller Erik Frandsen. Foto: Tobias Nicolai

For det får museet strøm til den årlige åbningsdag (resten af året er belysningen keglen fra en lommelygte) og et stort lokale til alle deres genstande - en skolebænk, en kane, en kulsliske, laboratorieudstyr fra det lokale mejeri, der kunne måle fedtprocenten i mælken, en kompressor, strygejern, svingbor, en kornrensemaskine og en der kunne lave hakkelse til hesten, et mindre træskoværksted, en kværn fra Dronningeborg Maskinfabrik i Randers, en saks, der blev brugt til at klippe køer med, rulleskøjter, rigtig mange køkkenting i emalje, en vugge, et skilt fra Hammel Kommune, billetstempler fra togstationen i Sall, brandspande af lærred med tilhørende sprøjte, en radiogrammofon på størrelse med en kommode, en tørvetrillebør, en stor kassebog fra brugsforeningen, der nu skrives færdig som gæstebog og alle mulige andre ting fra egnen ved Haurum og Sall. Og mere til. Og endnu mere.

Haurum-Sall Lokalhistoriske Arkivs museum har også en samling af lertøj fra Sorring. Herfra kørte de ud til gårdene i nabolaget og solgte deres produktion. Foto: Tobias Nicolai

»Meget af skidtet er produceret lokalt. Det er fra dengang transport betød noget,« siger Erik Frandsen.

Han er også selv lokal. Han har boet hele sit 70-årige liv i Haurum. Som også hans far gjorde det. Hans farfar var til gengæld tilflytter i Haurum - han kom til den lange vej fra Sall et par kilometer mod sydvest.

Erik Frandsen siger, at det lille museum på den nedlagte bondegård uden for Haurum, kun har genstande, man også har på alle andre museer. Personligt har jeg dog aldrig før set et vandrør af træ, som dette. Foto: Tobias Nicolai