Ønskesedlen til Kongelunden

Fodbold – nyt stadion uden løbebane

AGF er helt central i projektet med drømmen om et nyt fodboldstadion uden løbebane, og direktør Jacob Nielsen har følgende ønskeseddel:

»Vi ønsker et topmoderne fodboldstadion med plads til op mod 25.000 tilskuere, så det harmonerer med kravene fra Uefa og DBU, og som ved den rette konstruktion sikrer en intim fodboldoplevelse ved kun 10.000 tilskuere. Aarhus vokser de næste 10 år med, hvad der svarer til Silkeborg by, så kapaciteten skal være fremtidssikret, samtidig med at DBU jo har til hensigt at anvende stadion,« siger han.

Ud over fodbolden skal et nyt stadion også fremover kunne bruges til koncerter:

»Med denne ramme er det samtidig stadig muligt at tiltrække verdensnavne til stadionkoncerter med op til 40.000 gæster, hvilket AGF stadig ønsker at være venue for, og som vi uden kommunens støtte har etableret i de senere år med 200.000 gæster,« siger Jacob Nielsen, der understreger behovet for bedre trafik- og parkeringsforhold:

»Det er samtidig altafgørende, som det også er kraftigt påpeget af områdets beboere og interessenter i øvrigt, at parkerings- og logistikforhold opgraderes kraftigt, så det kan servicere de nuværende interessenters fremtidige mange gæster,« siger AGF-direktøren.

Prisen for et nyt stadion til ca. 25.000 tilskuere har i tidligere stadionrapporter været vurderet til ca. 400 mio. kr., og AGF er parat til at finde 50 mio. kr.

»Vi står ved vores mangeårige lovning om 50 mio. kr. til VIP-faciliteter, som samtidig kan anvendes af andre interessenter i området,« siger Jacob Nielsen.

Atletik: Et nyt stadion til 3.000 tilskuere

Når der bygges et nyt fodboldstadion uden løbebaner, bliver der brug for et selvstændigt stadion til atleterne, fortæller Lars Nielsen, cheftræner ved Aarhus 1900 Atletik/Motion:

»Vores ønske er et atletikstadion med otte rundbaner, som kan godkendes til landskampe og til junior- og U23-mesterskaber. Og gerne et rent atletikstadion, hvor der er plads til alle kast på inderkredsen, altså hammerkast, spydkast og diskoskast, så alt atletik kan samles på et stadion og ikke som i dag, hvor vi har en kastegård et andet sted,« siger han og fortsætter:

»Så skal der være en overdækket tribune med plads til ca. 3.000 tilskuere, som er det tilskuerbehov, vi kan se andre steder, når der afvikles junior-EM og den slags arrangementer. Derudover skal der være depotrum og evt. omklædningsrum og mødelokaler, som evt. kan deles med et fodboldstadion.«

Prisen for sådan et atletikstadion kender Lars Nielsen ikke, men han vurderer, at man kan komme langt for ca. 30-40 mio. kr. Og det er penge, som skal findes i det samlede projekt, der også skal finansiere et nyt fodboldstadion.

»Vi har ingen millioner til et atletikstadion, men vi kan evt. byde ind med at stå for driften, som vi også gør med Marselisborghallen, som vi har skudt ca. 8 mio. kr. i,« siger Lars Nielsen.

Håndbold: Bedre kommercielle muligheder

Bedre kommercielle muligheder ved afvikling af kampe, færre træningsaflysninger og gerne en multihal.

Det er nogle af ønskerne af fra Århus Håndbolds side til udvikling af stadionområdet og herunder især arenaen, som klubben især er bruger af.

»For arenaen ønsker vi i håndboldsammenhæng bedre muligheder rent kommercielt, når vi afvikler kampe. Vi kan i dag ikke afvikle vores VIP-arrangementer i arenaen, idet der ikke er lokaler, der kan rumme antallet af vores sponsorer, ligesom kioskerne er indrettet i rum, der oprindeligt var indrettet som garderober. Oveni er der en generel mangel på haltider både i hverdagen og i særdeleshed, når der afvikles møder, konferencer og øvrige events i hallerne, hvilket medfører rigtig mange aflysninger til gene for både forenings- og eliteidrætten,« siger Jørgen Noes, formand for Århus Håndbold.

Tanker om en multihal i området er også velkomne set fra Århus Håndbolds side:

»Vi vil enormt gerne medvirke til at understøtte tanker om en multihal. Det er da oplagt at lave noget, som er multifunktionelt og kommer os alle sammen til glæde, for arenaen er lavet udelukkende som en håndboldopvisningshal,« siger Jørgen Noes.

Cykelbanen: Drøm om indendørs bane

I Danmark er der to indendørs cykelbaner – én i Ballerup og én i Odense.

I Danmark er der én udendørs cykelbane tilbage – den i Aarhus.

Men Aarhus vil også meget gerne under tag.

»Tendensen er, at banecykling er blevet en vintersport. Undtagen i Aarhus, og derfor er det et kæmpestort ønske fra vores side for at bevare og udvikle banecyklingen i Aarhus, at man bygger en indendørs cykelbane,« siger Johannes Ollerup Sall, formand for Aarhus Cyklebane med tilføjelsen:

»Hvis vi bygger en cykelhal, kan potentialet ikke overdrives, for hallen vil blive den eneste indendørs bane i Jylland. Vi vil kunne tiltrække landevejsryttere fra hele Jylland til vintertræning i Aarhus, for rigtig mange landevejsryttere ønsker at køre på bane om vinteren, og der har aldrig været så stor interesse for cykling, som vi ser i øjeblikket. Derudover kan hallen evt. bruges til forskellige andre arrangementer og evt. træningshal for håndbold,« siger Johannes Ollerup Sall.

I Odense blev en udendørs cykelbane nedlagt, og en cykelhal bygget for ca. 85 mio. kr. i 2015, og det er samme ønske, Johannes Ollerup Sall har for Aarhus.

»Vi tænker, at nedrivningen af banen og opbygning af en cykelhal i Aarhus med et rundt tal vil koste omkring 100 mio. kr., for cykelbanen i Odense er bygget med en slags teltdug, der har givet problemer med at varme hallen op, og vi vil gerne have et fast tag,« siger han.

Aarhus Cyklebane vil selv forsøge at finde lunden sponsorer og investorer til en indendørs cykelbane:

»Vi er klar til at smøge ærmerne op og gøre en stor indsats for at finde penge til projektet,« siger Johannes Ollerup Sall.

Tennis: Bevar vores ni baner

»Vi har lige fra starten været en sten i skoen, men det er jo en kompliceret øvelse,« siger Orla Hoppe, næstformand for Aarhus 1900 Tennis.

Klubben har ni tennisbaner og et klubhus med café placeret for enden af det nuværende fodboldstadion ved skovkanten, og hvis der skal placeres et nyt atletikstadion i området, kan det rent fysisk kun ligge på den plads, hvor tennisbanerne ligger.

Af samme grund har Aarhus 1900’s ni tennisbaner undervejs i Aarhus Folkepark-projektet været placeret tre forskellige steder, ved cykelbanen, på p-pladsen foran stadion og ved væddeløbsbanen.

»Vi går konstruktivt og optimistisk ind i projektet, og vores primære mål er at bevare de ni baner i det bynære og flotte stadionområde. Skal vi drømme stort, kunne det være fantastisk at få indendørs tennisbaner også i stadionområdet, for vi mangler kapacitet om vinteren,« siger Orla Hoppe.

Ud over de ni baner ved stadionområdet har Aarhus 1900 Tennis fire udendørs og fire indendørs baner i Lyseng. Klubben har 600-700 medlemmer og er ifølge klubbens egen hjemmeside den førende eliteklub i Jylland.

Aarhus 1900 Tennis har ikke selv penge i banken, som kan investeres i stadionprojektet, oplyser Orla Hoppe.

Væddeløbsbanen: Dosering og lysanlæg

For Jydsk Væddeløbsbane er Kongelunden-projektet i sig selv en gave, for det betyder, at banen efter al sandsynlighed ikke skal flyttes, når den nuværende lejekontrakt udløber i 2030, som byrådet ellers besluttede i 2012.

»Jeg er jo jyde og går med livrem og seler, så jeg vil gerne se en ny lejekontrakt på papir først, men hvis det bliver udfaldet, er vi dybt taknemmelige og kan se fremad,« siger Flemming Sunn, direktør for Jydsk Væddeløbsbane.

På hans ønskeseddel står bl.a. en såkaldt dosering af banen, som er en hævning af kurverne, og den koster op mod 10 mio. kr. På listen står også et nyt lysanlæg, som kan koste 4-5 mio. kr., og andre ønsker vil være en opgradering af sikkerheden, modernisering af lokalerne til publikum, mere staldplads og en generel opdatering af en række forhold, som har stået i stampe på grund af banens uafklarede fremtid de seneste år.

Derudover har Jydsk Væddeløbsbane fortsat visioner om at være koncertplads og en benyttet p-plads for nærliggende koncerter og andre arrangementer, som det sker op mod 30 gange om året.

Oveni har banen fortsat en vision om at udvikle et såkaldt hesteeksperimentarium, hvor man bl. a. skal kunne studere hestens historie, prøve at køre travløb, ride på en dressurhest, sko en hest og meget andet.

Væddeløbssporten er organiseret under Dansk Trav og Galop Union (DTGU), og derfor kan Flemming Sunn ikke garantere økonomisk tilsagn fra banen, men han siger:

»Sagen er allerede på bordet hos DTGU, og det er min klare forventning, at DTGU vil deltage konstruktivt i samarbejdet omkring Kongelund-projektet, herunder at finde en langtidsholdbar og tidssvarende løsning for Jydsk Væddeløbsbane.«

Friheden:

Tivoli Friheden er også indtegnet som en del af Kongelunden-projektet, men tivolidirektør Henrik Ragborg Olesen kender på nuværende tidspunkt intet til tankerne ud over det, han har læst i avisen.

»Vi er jo ikke en del af projektet endnu, men en af de ting, vi har på ønskesedlen, er bedre parkeringsforhold, for vi får rigtig mange klager fra vores gæster over, at de ikke kan finde en parkeringsplads. Infrastrukturen er meget vigtig for os, og vi så f.eks. gerne, at letbanen kørte her ud, eller man fik bedre busforbindelser,« siger direktøren.

Tivoli Friheden er i gang med at bygge en ny scene til koncerterne.

»Vi prøver at vinkle musikken væk fra de naboer, som føler sig generet af koncerterne, så vi i stedet spiller mere over mod stadion, og så vil det selvfølgelig være rigtig træls for os, hvis der bygges en masse boliger i stadionområdet,« siger direktøren.

Salg af byggefelter til boliger har været foreslået for at medfinansiere et nyt stadion, men i Kongelunden-projektet er det en erklæret målsætning, at der ikke skal bygges.

»Det er fedt, at der sker en udvikling af hele området, og hvis der kan komme nogle gode synergier ud af hele projektet, vil det være fantastisk, og det kunne f.eks. være et hotel her i området,« siger Henrik Ragborg Olesen.

Mindeparken: Nyt aktivitetscenter i skoven

Mindeparken er også omfattet af Kongelunden-projektet, og blandt brugerne er Aarhus Motion som arrangør af DHL Stafetten:

»Vi synes, at hele projektet er meget spændende, og glæder os til nye samarbejder. Vi har jo aktiviteter i hele området, og jeg er sikker på, at vi får rigtig mange idéer, når vi først går i gang. Et forslag kunne være at lave et aktivitetscenter eller mødested i skoven eller et andet sted, hvor folk kan komme og få hjælp til træning eller løberuter. Derudover har vi også brug for bedre parkering og trafikafvikling, når vi holder DHL Stafetten,« siger Jeanette B. Sørensen, eventchef ved Aarhus Motion.

En anden bruger af Mindeparken-området er Classic Race, og løbets kommunikationschef, Nick Horup, har følgende input til ønskesedlen:

»Vi synes, tankerne omkring Kongelunden er fantastiske for Aarhus. Hele områdets opgradering kan kun give endnu flere mennesker lyst til at gæste Classic Race. Vi har haft et glimrende samarbejde med væddeløbsbanen, hvor vi har kunnet benytte deres område til parkering under løbet, så vi er på alle måder glade for, at det ser ud til, at væddeløbsbanen bliver liggende.«

I særlige tilfælde har Mindeparken fungeret som koncertplads ved en festugejubilæumskoncert i 2014 og en Elton John-koncert i 2016. Det er uvist, om det er planen at øge antallet af events og koncerter i Mindeparken, og hos Aarhus Events er svaret, at eventafdelingen endnu ikke er involveret i projektet.

Naboer: Bevar de grønne områder

Nej tak til boligbyggeri og urelateret erhvervsbyggeri.

Sådan lyder nogle af ønskerne til udvikling af stadionområdet fra beboere i gruppen Bevar den grønne kile. Gruppens hovedmål er at bevare og udvikle de grønne områder og stisystemer.

»Vi ønsker en minimal inddragelse af de grønne arealer ved ombygning af idrætsanlæggene, og det kan bl.a. ske ved multianvendelse og ved at udnytte alle facader, hulrum og tagflader til sportsaktiviteter eller rekreative aktiviteter,« siger Wisti Pedersen, der er næstformand i borgergruppen.

Parkeringsproblemerne skal ifølge gruppen løses »intelligent, nænsomt og grønt«, og gruppen har tidligere foreslået shuttlebusser som en løsning på trafikken i området.

Derudover ønsker naboerne bl.a., at stisystemerne udvikles, så området Kongelunden får en stor tilgængelighed for alle gående og sportsudøvere overalt og på alle tider.