Fortsæt til indhold
Aarhus

Nye regler giver mulighed for højere vindmøller i Aarhus

Højdegrænsen for landvindmøller blev fjernet i september, og det betyder, at otte foreslåede vindmøller i Aarhus Kommune nu kan blive højere end 150 meter. NRGi kan endnu ikke sige, om selskabet ønsker højere vindmøller.

Nye regler for landvindmøller i Danmark kan betyde højere vindmøller på de tre foreslåede placeringer i Aarhus Kommune.

I den nuværende temaplan for vedvarende energi er der udlagt tre områder ved havnen, ved Kasted og ved Vosnæs, hvor der kan opsættes henholdsvis to, tre og tre vindmøller i op til 150 meters højde.

Men i september blev en bekendtgørelse om vindmøller ændret, så der ikke længere er en begrænsning på 150 meters højde på landvindmøller i Danmark. Målet er at fremme den grønne omstilling og give producenterne mulighed for at opstille de nyeste vindmøller i Danmark, der er et udstillingsvindue for vindmøller.

Det betyder da noget for os i Aarhus, at vi tydeligt viser, at vi er et grønt centrum.
Louise Lindskrog (S), ordfører på temaplanen

NRGi har ansøgt om at opsætte vindmøller på to af de tre foreslåede placeringer ved Aarhus Havn og Vosnæs, og adspurgt, om der nu er planer om at opsætte højere møller end de 150 meter, lyder svaret:

»Det er endnu alt for tidligt at sige noget konkret om højden på eventuelle nye vindmøller ved havnen i Aarhus og ved Vosnæs. Vi er p.t. i dialog med forskellige parter i projekterne og ønsker først og fremmest at sikre bred opbakning, hvor alle bliver hørt, og alle forhold vurderes grundigt,« siger Jakob Bundgaard, adm. direktør for NRGi Elsalg og NRGi Renewables.

Det er byrådet i Aarhus, der skal afgøre, om der skal gives plads til nye vindmøller, og i givet fald bestemme højden på dem.

Louise Lindskrog (S) er Socialdemokratiets ordfører på sagen, og hun har ligesom NRGi-direktøren endnu ikke taget stilling til, om vindmøllerne skal være højere:

»En evt. ændring i højden på vindmøllerne er ikke noget, vi kan tage konkret stilling til på nuværende tidspunkt. Vi afventer de indkomne høringssvar, og så vil vi efterfølgende tage stilling til, om der er brug for en ændring i højden og derved en ny høring,« siger hun.

Hvis der åbnes for vindmøller højere end 150 meter, vil det bero på en vurdering, om der skal gennemføres en ny høring, og det vil typisk afhænge af, hvor stor en ændring der er tale om.

Vindmølleplanerne er en del af Aarhus Kommunes samlede temaplan for vedvarende energi, der har høringsfrist onsdag den 11. december. Tirsdag var der indkommet ca. 185 høringssvar til de tre vindmølleområder og 13 foreslåede placeringer til solenergianlæg.

En række Aarhus Ø-beboere er blandt kritikerne af vindmøller på havnen, og et synspunkt er, at møllerne blot er symbolsk grøn pynt, da effekten er begrænset og langt under, hvad man kan opnå med havvindmøller.

»Det rene vanvid og ren symbolpolitik,« lyder et høringssvar.

Hertil siger Louise Lindskrog:

»Jeg mener bestemt ikke, at det er symbolsk. Vindmøllerne gør en konkret forskel i forhold til CO2-regnskabet, og vindmøller på land er fortsat en stor del af markedet. Selvfølgelig er havvindmøllerne vigtige, men dem kan vi som kommune ikke opstille,« siger hun og tilføjer:

»Men det betyder da noget for os i Aarhus, at vi tydeligt viser, at vi er et grønt centrum med Vestas som hovedsæde. Vi skal som grøn storby vise, at vi tror på vindenergien. Hvis vi skal eksportere vindenergien til andre lande og understøtte den teknologiske udvikling, så skal vi også vise, at vi er stolte af den og gerne vil have vindmøller stående i Aarhus,« siger hun.

Mest effekt på havet

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er ikke enig.

»Vindmøller er en god og grøn energikilde, men i Venstre er vi imod landvindmøller, for det er på havet, møllerne giver mest effekt og visuelt og støjmæssigt generer mindst. I Aarhus er det meget symbolsk, når man taler om vindmøllerne, for de giver et meget lille bidrag, da de otte vindmøller tilsammen kun vil dække ca. 5 pct. af vores elforbrug,« siger han.

Vedrørende effekten af vindmøllerne på havnen viser beregninger fra NRGi, at hver af Vosnæs-møllerne vil kunne producere ca. 14,3 mio. kWh/år og hver af møllerne på havnen ca. 12,8 mio. kWh/år. Til sammenligning er produktionen fra lignende landvindmøller i Danmark i gennemsnit 9,5 mio. kWh/år og sammenlignelige havvindmøller ca. 14,5 mio. kWh/år.