Tidsplan for landstrøm blæser i vinden

Den 19. marts 2020 kl. 8.00 ankommer krydstogtskibet ”Saga Sapphire”.

Så er krydstogtsæsonen 2020 i gang ifølge Aarhus Havns oversigt, der også viser, at sidste krydstogtskib ankommer til Aarhus i slutningen af september.

Og det bliver endnu en sæson uden landstrøm, som et flertal i byrådet ellers har vedtaget, der skal opsættes på havnen af hensyn til miljøet og klimaet.

Det fortæller Nicolai Krøyer, kundechef i Aarhus Havn:

»Vi bruger i øjeblikket en del tid på at finde den rette løsning og finansiering. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår et landstrømsanlæg til krydstogtskibe kan være klar, men det bliver ikke klar til den kommende sæson,« siger han.

Aarhus Havn er en såkaldt selvstyrehavn, der er ejet af Aarhus Kommune, og efter måneders debat vedtog et flertal i byrådet i august en opfordring til havnen om at etablere landstrøm hurtigst muligt:

»Byrådets partier i Aarhus Kommune vil med denne udtalelse opfordre Aarhus Havn til at arbejde videre med en snarlig etablering af landstrøm til krydstogtskibe, da landstrøm medfører både store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster,« hedder det i udtalelsen.

Gevinst udenfor havnen

Prisen for et landsstrømsanlæg til krydstogtskibe er vurderet til ca. 42 mio. kr., og havnen har markeret, at den ikke vil betale hele gildet selv.

»Aarhus Havn er også klar til at bidrage til et landstrømsanlæg, men vi har svært ved at se, at vi skal bære den fulde omkostning, for en stor del af gevinsten ligger også udenfor havnen,« siger Nicolai Krøyer, og derfor søger havnen økonomisk støtte hos stat, kommune og EU.

»Vi afsøger mulighederne for finansiering både lokalt, nationalt og via EU. Byrådet har afsat en pulje til bæredygtighed, og her undersøges det, om de midler rent juridisk må bruges til at støtte et landstrømsanlæg på Aarhus Havn. Nationalt er det vores brancheorganisation Dansk Havne, der forsøger at overbevise Folketinget om, at der skal afsættes penge til landstrømsanlæg, da problemstillingen jo også gælder andre havne i Danmark,« siger kundechefen.

Han oplyser desuden, at Aarhus Havn sidder i en arbejdsgruppe med havnen i København, der hedder CMP, Copenhagen Malmø Port, og der er også samarbejde og videndeling med havnene i Stockholm og Rostock. Det giver også mening i forhold til EU-ansøgninger, hvor der kan være krav om samarbejde på tværs af landegrænser.

Aarhus Havns ansøgning til EU skal afsendes i februar, og der vil formentlig være svar fra EU inden sommerferien.

Ingen syltekrukke

Da byrådet vedtog udtalelsen om landstrøm i august, var den vedhæftet en mindretalsudtalelse fra V og K om, at man ønsker anlægget klar senest i 2021, og at byrådet skal have en redegørelse om sagen i løbet af foråret 2020.

Og det holder Gert Bjerregaard (V), medlem af teknisk udvalg og havnens bestyrelse, fast i:

»Det er rigtig godt, at vi nu får set på muligheden for at sammenstykke en finansiering med EU-midler, statslige midler og kommunale midler, og så må havnen selv levere de sidste midler. Det vigtige for mig er, at vi holder fast i, at et klart flertal i Aarhus Byråd har peget på, at vi skal have landstrøm, så det her må ikke blive en syltekrukke, og jeg vil følge det her tæt. I min optik skal vi have en afklaring i løbet af foråret, så anlægget kan komme op i slutningen af 2020 eller starten af 2021,« siger han.

Udover spørgsmålet om finansiering er det i øjeblikket usikkert, om Aarhus Havn rent juridisk må etablere et landstrømsanlæg, og om Aarhus Kommune må støtte det økonomisk. Ifølge et notat fra kommunens jurister er det ikke tilladt, men borgmester Jacob Bundsgaard (S) har sendt et brev til transportminister Benny Engelbrecht og bedt ministeren om en juridisk afklaring, og derudover foreslår borgmesteren en tredeling af udgifterne mellem stat, kommune og havn.

Det har ikke været muligt at få en status på sagen fra Transportministeriet.