Fortsæt til indhold
Aarhus

AGF kan bare ikke slå Randers

AGF har i nu 11 kampe ikke formået at slå lokalrivalerne, som sejrede 2-0 i en af sæsonens svageste AGF-indsatser, der endte en serie på seks sejre i træk.

AGF har ikke kunnet slå Randers FC i nu 11 kampe. Denne gang blev AGF nedkæmpet af rivalerne, som vandt 2-0.

Hjørnespark, dueller, høje bolde uden adresse, masser af små frispark, tre gule kort. Alt sammen i løbet af den første fjerdedel af lokalopgøret, hvor det hele tiden lå i den sprøde oktoberluft, at fysikken ville få en afgørende rolle.

Hver eneste kendelse, hvert eneste vift med flaget hos linjedommeren, alt blev kommenteret af en samling tændte fodboldspillere, som ikke lignede Superligaens nummer tre og fire.

Hjemmeholdet havde placeret Björn Kopplin i forsvarets venstre side for at sørge for, at formstærke Mustapha Bundu fik modstand, i stedet røg veteranen Johnny Thomsen ind som afløser for tyskeren på højre back.

Randers FC var tæt på at nå frem til kampens første regulære målchance, da Marvin Egho stak af sted og fik en medløbsbold af Emil Riis Jakobsen, men angriberen valgte at forsøge at drible uden om AGF-anfører Niklas Backman i stedet for at afslutte første gang.

Det er i disse uger en forholdsvis dum disposition, da Niklas Backman rangerer som en af Superligaens stærkeste, især i mand mod mand-duellerne.

Taktisk drejede det sig for begge hold om at undgå at blive overrumplet af modstanderne på kontraangreb, det gav et hakkende forløb med mange alibipasninger. Og når det kneb med overblik og teknik, var der en løsning: Hak kuglen langt væk.

Randers FC’s bedste med bolden, georgieren Saba Lobjanidze, prøvede at placere sig i mellemrummet mellem AGF’s midtbane og forsvar for at finde plads til sine ture ned mod målet.

Han fik fem minutter før pausen en fin medløbsbold fra André Rømer, men så dukkede Niklas Backman op, så georgierens skud røg langt forbi.

Det var en af den slags fodboldkampe, der lige skulle sætte sig, men det nåede den ikke før pausen, hverken Randers FC eller AGF evnede at tiltvinge sig et overtag, hverken med eller uden bolden.

Første halvlegs bedste aktør, dommer Michael Tykgaard, måtte blive ude til resten af kampen med en fiberskade, og i hans sted overtog Mikkel Redder jobbet med at holde temperamenterne i ave.

Michael Tykgaard havde noteret tre spillere i sin bog i første halvleg, Mikkel Redder nåede at dømme seks minutter, inden han skrev Frederik Tingager op efter et klodset frispark.

Dødbolden svævede Erik Marxen ind foran AGF’s mål, hvor Niklas Backmans hovedstød dalede ned foran Emil Riis Jakobsen, som kom først på bolden og hamrede den op i nettaget fra halvanden meters afstand.

Begge hold mødte frem med en stribe sejre i streg, Randers FC fire på stribe, AGF seks styks, AGF’s stime stoppede efter en kamp på hjemmeholdets præmisser.

Scoringen betød ikke, at kampen blev mindre fysisk betonet, tværtimod, så derfor blev Bror Blume trukket ud for at give plads til australieren Zach Duncan med et mere fysisk udtryk end Blume.

Midtvejs i anden halvleg nåede AGF omsider frem til en chance; Jakob Ankersen trak sig fri på kanten af feltet og tvang Patrik Carlgren ud i en redning.

Resten af opgøret prøvede AGF at fremtvinge en udligning, men evnerne rakte ikke til for alvor at true Randers-holdet, som i slutfasen smed Al-Hadji Kamara i aktion, og den fysisk stærke angriber afgjorde den uskønne fodboldkamp fem minutter før tid, da han på et kontrastød prikkede bolden mellem benene på AGF-målmand Aleksandar Jovanovic.

Artiklens emner
AGF