Notat skulle afklare mulighederne for at ændre ombygget palæ, men udløser flere spørgsmål

Kan det virkelig passe, at der ikke kan sættes en skorsten op på tårnet som tidligere? Kan der ikke findes andre flugtveje end via ovenlysvinduer? Og hvordan vil Aarhus Kommune håndhæve løftet om at sikre præcise aftaler og tegninger på resten af istandsættelsen af Skansepalæet?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Keld Hvalsø (EL), formand for kommunens tekniske udvalg har tænkt sig at stille, når udvalget på mandag skal diskuteret et nyt notat, som Byggeri, Aarhus Kommune har lavet om ombygningerne af Skansepalæet.

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus harmonerer ombygningen af den historiske bygning med en høj bevaringsværdi, ifølge flere parter ikke med visualiseringen, som byggeriet blev godkendt på baggrund af.

Politikere i udvalget er utilfredse med flere af ændringerne og bad derfor om et notat for at få afklaret mulighederne for at skride ind over for disse.

Notatet fik teknisk udvalg onsdag, og det fastslår, at der er sket seks ændringer i forhold til den oprindelige visualisering: Nedløbsrør er ført på facaden, en skorsten på tagryggen er flyttet til en ny placering, en skorsten på tårnet er fjernet, der er LED-belysning på kvistene, kvistene er ført helt ned til foden af taget, og der er isat ovenlysvinduer i tagfladen.

Byggeri og stadsarkitekten har mødtes med bygherren, Aktieselskabet CBH, som Claus Hommelhoff og tre af hans børn ejer, og dennes rådgivere for at gennemgå ændringerne.

Kan danne præcedens

Ifølge notatet vil Byggeri have ændret nedløbsrør, LED-lys og genetableret tre rækker tagsten under kvistene og afventer bygherrens tilbagemeldinger herpå. Ovenlysvinduerne mener bygherren er godkendt af Byggeri, der lægger op til, at de ikke ændres eller fjernes. Bygherrens rådgiver har oplyst, at det ikke er muligt at understøtte skorstene på de oprindelige placeringer, og der vil komme en redegørelse for dette, fremgår det af notatet.

Det undrer Keld Hvalsø, at det ikke er muligt at sætte en skorsten op på bygningens tårn i dag, når det kunne lade sig gøre i 1909, da palæet blev opført. Han er også uforstående over for, hvis Byggeri har godkendt vinduer, som ikke fremgik af visualiseringerne og savner, at notatet forholder sig til altanernes størrelse, da de set med hans briller er blevet for store.

Formanden vil nu rejse spørgsmål på et udvalgsmøde på mandag og mener, at sagen er meget principiel:

»Det er et væsentligt byggeri, der rangerer lige under rådhuset og Toldbolden. Hvis man får lov til det her, ved vi slet ikke, hvad der kan komme til at ske med de bevaringsværdige kategori 1- og 2-bygninger, vi har i byen. Det her kan danne præcedens.«

Ango Winther (S), næstformand i udvalget er enig i, at det skal undgås. Derfor er han er meget tilfreds med at læse i notatet, at Byggeri vil sikre, at der er præcise aftaler og tegninger på den resterende del af istandsættelsen af Skansepalæet. Han mener også, at der i andre lignende sager skal være en bedre kontakt med bygherren i forhold til, hvad der gives lov til.

Ango Winther erkender, at kommunen kan signalere, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse, hvis bygherren ikke skal tilbagerulle forhold, der ikke stemmer overens med visualiseringerne:

»Jo, det kan man sige, og det er selvfølgelig også træls. Men jeg vil godt være fair. Hvis udgiften til at rette ændringerne tilbage er væsentlig, vil jeg gerne se på det. Når du ser på de nedløbsrør, LED-ledsys og tagfoden, de vil ændre, kan jeg godt leve med de ting, der er tilbage.«

Ingen kommentarer

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) står som underskriver af notatet. Han er ikke klar over, om altanerne er blevet for store, men på udvalgsformandens spørgsmål omkring godkendelsen af ovenlysvinduerne, understreger rådmanden, at forvaltningen vil forfølge dette. Ifølge Bünyamin Simsek er vinduerne vist med stiplede linjer på plantegninger, som er godkendt af forvaltningen, men vinduerne fremgår ikke på facadetegningerne, som de burde.

»Det er et brud på tilliden fra rådgiver over for vores side, og vi kommer til at kigge på fremadrettet, hvordan vi samarbejder med den rådgiver, men også hvad, der binder os som myndighed i forhold til, hvad vi har godkendt. Det kan godt være, at han har juraen på sin side, men det er ikke en ordentlig måde at samarbejde på,« siger rådmanden og tilføjer, at bygherren kommer til at »levere på nogle ændringer, som ikke er acceptable« og henviser til notatet.

Per Lilholt ønsker ikke at forholde sig til tillidsbrud eller de rejste spørgsmål:

»Vi arbejder efter at finde de løsninger, vi har aftalt med kommunen.«

Han har tidligere afvist, at altanerne er blevet større end godkendt og udtalt, at ombygningen på »alle væsentlige områder lever op til det aftalte.«

JP Aarhus har forelagt kritikken og spørgsmålene for rådgiveren, men i stedet for rådgiveren har hans faglige chef i rådgivningsfirmaet, Arne Elkjær A/S, Annemarie Langkilde Vammen, sendt et svar:

»Da der pågår en behandling af sagen mellem bygherre, Aarhus Kommune og os som rådgiver, kan vi ikke udtale os om sagen til jer.«