Fortsæt til indhold
Aarhus

Aarhus har fået sin egen kaffe

JP Aarhus

Sigfreds Kaffefabrik og Aarhus City Forening har sammen udviklet en ny kaffe, der får navnet Smilets By-kaffen.

Et aarhusiansk smagspanel blev spurgt hvordan Aarhus smager. Der var mange gode tanker i spil, forklarer ejer af Sigfreds Kaffefabrik, Thomas Sigfred.

»Vi havde nogle rigtig gode snakke, og det blev tydeligt, at der er mange forskellige opfattelser af Aarhus… og dermed også af de smagsnuancer, som passer til byen. Flere mente, at Aarhus er en god, tryg men også livlig by, og derfor skulle kaffen have den rette balance mellem syrlighed og fylde,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Efter adskillige prøvesmagninger blev gruppen enige om tre økologiske kaffer.

»Vi valgte at kombinere de tre kaffer, som havde mest opbakning, i én blend. Det betyder, at den endelige økologiske Aarhus-kaffe rummer bønner fra Columbia, Peru samt Etiopien, og det er der kommet en skøn, livlig og sprælsk kaffe ud af,« siger Thomas Sigfred.

Kaffen får premiere i forbindelse med dette års Verdensbilleder på Store Torv fredag den 31, maj