Kvindelige kandidater på bustur i Østjylland
Lørdag den 18. maj kan vælgerne møde folketingskandidater fra flere partier, når de i bus begiver sig rundt i det østjyske.
Lørdag samles seks kvindelige folketingskandidater på en bustur rundt i det østjyske. Det gør de for at sætte fokus på kvinder i politik og betydningen af det personlige kryds ved det kommende folketingsvalg den 5. juni.
Det er vigtigt, at borgerne forholder sig til, at de personlige stemmer har meget at sige, hvis man vil have indflydelse på kønssammensætningen i folketinget.Kirsten Normann Andersen, folketingskandidat (SF)
»Det er vigtigt, at borgerne forholder sig til, at de personlige stemmer har meget at sige, hvis man vil have indflydelse på kønssammensætningen i folketinget. Derfor deltager kvindelige kandidater fra alle partier,« siger Kirsten Normann Andersen (SF), der sammen med Britt Bager (V), Mette Hjermind (DF), Katine Robsøe (R), Charlotte Green (K) og Iben Sønderup (S) vil være at finde på busturen.
Rundtur i det østjyske
Turen starter kl. 8 i ved Østjydsk Turistbusser i Viby, hvor kandidaterne i fællesskab vil pynte bussen, inden den begiver sig ud på den seks timer køretu, som tager dem gennem det østjyske.
Mellem 10 og 11 vil kandidaterne være at finde ved Aarhus Banegård, og senere ligger de også vejen forbi bl.a. Hinnerup og Auning, hvor vælgerne kan kigge forbi til en snak om det kommende folketingsvalg.