»Vi kan mærke, hvor vigtigt det er. Her er man del af noget større«

De røde flag smældede i medvinden og kammeratlige hilsener flagrede om ørerne på de mange fremmødte på Havnepladsen.

Det er den 1. maj, og det blev markeret. Der skal være plads til alle, lød det igen og igen, og der var i hvert fald plads til flere på den store plads, hvor der knap nok var kø ved fadølsboderne, og hvor der imellem de politiske taler blev spillet op til fest og ballade af rockbandet Remedy.

»Det er forandringens vinde, der blæser,« sagde Nicolai Wammen (S), en gang borgmester i Aarhus, nu folketingspolitiker.

Han talte om flere hænder, flere midler og mere nærhed og lovede 3 mia. kr. til at sikre retten til at gå tidligere på pension. Det var ord, der blev taget godt imod, ”Danmark for folket” blev der sunget af lungernes fulde kraft.

Der er mange sager at kæmpe for sådan en dag på Havnepladsen.

I Det Kommunistiske Partis bod blev der samlet penge ind til det irakiske kommunistpartis 85-års jubilæum. En hjemløs var mødt op for at sælge Hus Forbi, og på sådan en solidarisk dag må det være et genialt sted at stå. Så var der et hold fra Gellerup, der rullede et banner med ordenen ”Nej til nedrivning” ud, mens mange børn var trukket over i det hjørne, hvor de kunne stege pandekager og poppe popcorn over åben ild. Det hele er ikke politik, selv på sådan en dag.

Røde signaler

Det var det til gengæld fra morgenstunden i Aarhussalen meget tidligere på dagen. Her begyndte de særligt politisk engagerede med kaffe, te og taler kl. 7 – nogle havde endog været til 1. maj-møde i Mårslet kl. 6.

Nogle havde tænkt rødt, da de klædte sig på tidligt i morges, andre havde bare klædt sig på. Der blev talt, sunget, klappet og hujet, og politikere på valg var på stikkerne for at blive set og talt med. Overtøjet hang der på eget ansvar, det stod der højt og tydeligt på garderobestativet, men ellers er der ganske meget andet ansvar, der hænger på den Venstre-ledede regering, måtte man forstå.

Der blev ved med at komme folk til, alle ville gerne høre, hvad formand Mette Frederiksen (S) har at sige, når hun kommer kl. 9, så der mangler krus til kaffe og te, og den travle tjener, der virkelig var på arbejde, måtte erkende, at der kun var glas tilbage i køkkenet.

»I har bestilt til 200, men der er kommet over 240,« sagde hun beklagende.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) nød energien i lokalet og glædede sig over fremmødet.

»Det er en over 100-årig tradition med denne dag, hvor vi kan kigge tilbage på resultaterne – det er dem, vi står på skuldrene af i dag. Det er også en dag, hvor man kan vise, at det at engagere sig i politik kan gøre en forskel. Der er brug for, at vi stadig kæmper videre, for der er for stor forskel mellem høj og lav,« sagde han og gik videre for at imødekomme alle dem, der gerne vil have et håndtryk eller en selfie.

Bliver det torsdag eller fredag, valget bliver udskrevet? Spørgsmålet hanger i luften over de tætbesatte borde, men ingen kendte svaret. Heller ikke Mette Frederiksen.

»Lars Løkke, du skal vide én ting: Ligegyldigt hvor længe du trækker den, kan du ikke køre os trætte,« siger kvinden, som alle i denne sal sejrssikkert betegner som Danmarks næste statsminister.

Populære ord

Hun lovede at skifte retning, talte om retten til at trække sig tilbage, når kroppen er nedslidt, lovede en fortsat stram udlændingepolitik og opfordrede de tilstedeværende voksne, sig selv inklusive, om at tage ansvar for klimakrisen, sikre flere pædagoger til børnene og afskaffe omprioriteringsbidraget på de unges uddannelse. Hun sluttede af med en klar besked til toppen af Danmark og bankerne:

»I har et særligt ansvar, og vi kommer til at bede jer om at bidrage mere.«

Det var ord, som tilhørerne kunne lide at høre. Også en lille gruppe unge studerende, der lyttede med fra et hjørne. Flere af dem læser statskundskab, en enkelt er dog færdig og arbejder nu på Aarhus Universitet.

»Det er vigtigt, hvad der bliver snakket om i dag,« sagde de samstemmende og erklærer sig vildt bidt af sådan et møde og sådan en arbejdernes dag.

»Vi kan mærke, hvor vigtigt det er. Her er man del af noget større.«