Med sang og fest holder Voldums børn liv i 200 år gammel fastelavnstradition
Den gamle tradition med fastelavnssoldater lever i bedste velgående i Østjylland.
Klokken er 9 søndag morgen, solen skinner, men det er køligt nok til, at handsker er en kærkommen følgesvend.
Iført soldatertøj banker en 13-årig dreng på en hoveddør i Voldum.
Da døren går op bryder soldaten sammen med sine ni soldatervenner ud i sang. Men det er ikke den klassiske fastelavnssang. De er ikke ude efter slik eller boller og planlægger heller ikke ballade.
»Se hvem der kommer her, med tiden ej skal sove mer’, rask fuld af lystighed, I stiger frem på rad...« lyder de lyse drengestemmer overraskende højt.
Jeg synes det er hyggeligt at være sammen med vennerne, i stedet for at sidde foran computeren.
Efter et længere kvad træder 7. klasseelev Magnus Brahe Svendsen frem til hoveddøren og fortæller, at de samler penge ind til en fastelavnsfest om aftenen. Han er fastelavnssoldaternes kasserer og har ansvaret for pengene, så han lægger den seddel, han uden tøven får overrakt, ned i sin lædertaske.
Penge til musik
De unge soldater har hele weekenden cyklet og travet Voldum og omegn tynd for at samle ind til fest i forsamlingshuset søndag aften.
Lørdag samlede de 2.000 kr. ind, og den første time søndag nåede de op på rundt regnet 1.600 kr. Et andet hold fra byen samlede ind andre steder, så der samlet blev til en god fest med DJ, tøndeslagning, mad og drikke.
»Bare DJ’en koster 1.500 kr.,« påpeger Matthias Centio, der var med for første gang og i rollen som fanebærer.
En rolle, han tog ganske alvorligt ved at stille sig op med fanen og vente, når gruppen krydsede vejen, eller gik ud fra et hus.
»Det synes jeg ser pænt ud. Sådan gør vi også til spejder, hvor jeg er fanebærer,« fortalte han under et mindre stop på ruten, der bragte dem forbi ca. 100 huse.
25 km. på cykel
Man kan ikke andet end at få lidt ekstra respekt for ungdommen, når man ser gruppen af 5.-7. klasses elever trave Voldum tynd for at holde en 200 år gammel tradition i hævd. Lørdag cyklede de 25 km., mens det søndag blev til en længere travetur fra kl. 9 til 16. Sådan har det altid været inddelt – det lange ridt lørdag, det ”lette” søndag, så man er klar til fest.
Traditionen med fastelavnssoldater er særlig for Østjylland og holdes i hævd flere steder. Ingen ved tilsyneladende præcis, hvorfra traditionen stammer, men flere mener, den kan dateres tilbage til midten af 1800-tallet som inspiration fra Treårskrigen, hvor der var mange danske og tyske tropper på egnen.
Flere fædre kunne lørdag og søndag sende deres sønner ud på den rute, de selv cyklede og gik som børn. F.eks. 42-årige John Bro, hvis søn Magnus nu gjorde som faren i slutningen af 80’erne.
»Det gjorde man bare, det var en tradition, at man holdt fastelavnsfest for byen,« fortæller John Bro.
Fanebærer, konge, general og kasserer
I hver soldatertrup er der konge og general, kasserer og fanebærer. Dér stopper det i Voldum, men andre steder er der også både prins og 1. og 2. general. Alle menige soldater er iført skråhue og skråbånd, mens kongen bærer krone, sværd og broderet skråbånd og generalen en synlig rød hat, sværd og hvidt skråbånd. Generalen er ansvarlig for at holde orden i geledderne, mens kongen bestemmer. Deres måske vigtigste opgave er dog nok at lægge hus til frokost begge dage.
Traditionen tilsiger, at kongen og generalen er de ældste – dem med størst anciennitet. I år ønskede den ”fødte” konge – Magnus Brahe Svendsen – dog at være kasserer og overlod konge-tjansen til den næstældste.
»Som konge har man større ansvar. Men som kasserer får man også lov til at hilse og snakke med folk på ruten,« fortalte kassereren om sin begrundelse for at bryde traditionen.
Det er bare ét af de steder, hvor nutidens Voldum-soldater adskiller sig væsentligt fra datidens. John Bro var selv konge for godt 30 år siden og husker, at det var lidt af en ære at blive udvalgt.
»Dengang gjorde man sig fortjent til det. Der var lidt af et hierarki, hvor vi fik at vide, at vi skulle stå pænt og opføre os ordentligt. Man fedtede måske også lidt for at blive valgt,« husker han og fortæller, hvordan det skete til den sidste frokost året forinden, hvor generalen og kongen hver udpegede deres efterfølgere til det kommende år.
800 kr. i overskud
Jørgen Andersen gik også fastelavnssoldat og glædede sig over at kunne sende sin søn ud på samme opgave. Han mener, det har noget med byens tradition for fællesskab at gøre, at soldatertraditionen bare er fortsat.
»Jeg tror, det er noget med at støtte op lokalsamfundet. Mange forældre er selv kulturbærere og bakker op om friskolen og idrætsforeningen. Jeg tror, det ligger i vores DNA.«
Når man spørger de 10 drenge, som lørdag og søndag underholdt Voldum og omegn med sang, så er der lidt uenighed om, hvorfor de overhovedet holder liv i traditionen. De første, som ikke nåede at få tænkt så meget, før de talte, sagde »pengene«, men blev hurtigt suppleret af andre, der påpegede, at det »jo er en tradition«.
F.eks. kongen, Gustav Vinther Kristensen, der har deltaget tre år – fra 5. til 7. klasse, som traditionen foreskriver.
»Jeg synes det er hyggeligt at være sammen med vennerne, i stedet for at sidde foran computeren.«
Men man forstår godt de førstes udbrud. Sidste år var der 830 kr. i overskud til hver af fastelavnssoldaterne, efter de havde holdt fest for byen i forsamlingshuset. I år bliver der ifølge forældrene lidt mindre, fordi lejen af forsamlingshuset og DJ’en er blevet dyrere.
Og drengene fortalte da også beredvilligt, at »vi tager mobilepay«, hvis der ikke lige var kontanter i husene.
Efter omkring syv timers gang og sang søndag, mødtes Voldum-drengene med byens piger og forældre til fest i forsamlingshuset.
På de to dage blev der i alt indsamlet 14.000 kr. af fastelavnssoldaterne. Dertil kommer et overskud fra salg af amerikansk lotteri.