Fra rebelsk mode til praktisk husmorstil

Moden har altid taget tidens puls, således også i Mellemkrigstiden.

»Der sker et kæmpe skift fra før Første Verdenskrig til efter. Før krigen var der et meget gammeldags kvindesyn, og så kom 20’erne med det fuldstændig modsatte som en overskudsperiode med meget frigjorte kvinder, korte skørter og kort hår,« siger etnolog Frederikke Heick, der bl.a. står for arrangementet ”Kvindeliv og korte kjoler” på Kvindemuseet den 8. marts.

»I 30’erne kom der en tilbagevenden til det mere feminine. Det sjove ved 30’erne er, at det er moden derfra, vi kan genkende i dag. Det kan da godt være, at der er lidt 20’er-tøj, men det er mest 30’er-stil, hvor man gerne vil have markeret taljen, tøjet er enkelt, snært skåret og viser den slanke, sportstrænede krop. Det vil vi jo også gerne have i dag. Det kunne jeg se, da jeg var i H&M forleden – hold da op, hvor var det 30’er-agtigt.«

Tøjet bliver pynt på kroppen, som i det hele taget er i fokus på en måde, den ikke har været før.

»Hvis man interesserer sig for mode, kigger man ikke så meget på hverdagstøj, men lige præcis med 30’erne bliver det hr. og fru Danmark, der står frem, så det er deres tøj, vi kigger på. Det viser meget godt tiden med hele socialreformen og et velfærdssamfund, der blomstrer stille og roligt op,« siger Frederikke Heick.

»Nutidens mode råder over mange stoffer, men dengang var der mange farver og mønstre. Man har haft en praktisk tilgang til tøjet, fordi man ikke havde så meget, medmindre man var rig og Maude-agtig.«

Hun forklarer skiftet mellem 20’erne og 30’erne med, at kvinderne først kom på arbejdsmarkedet og blev der, indtil Depressionen indtraf, og man så mente, at kvinderne bedre kunne tjene samfundet ved at gå derhjemme og opfostrer fremtidens samfundsborgere. Hjemmet blev gjort til en arbejdsplads, men kun for kvinderne.«