Aarhus Kommune vil bygge Marselistunnel efter en københavnsk selskabsmodel

Borgmester og teknisk rådmand har sendt brev til regeringen for at få gang i byggeriet af Marselistunnelen. Ønsket er at bygge efter samme model som det kommende Lynetteholm-projekt i København.

Artiklens øverste billede
Selskabsmodellen bag byggeriet af øen Lynetteholmen i København kan også være model for byggeri af Marselistunnelen, mener Aarhus Kommune. Ill: By og Havn

Det ender med en Lynette-model.

Eller – det gør det forhåbentligt, hvis man ser sagen fra Aarhus Kommunes side, for borgmester Jacob Bundsgaard (S) og teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) beder nu i et fælles brev til regeringen om lov til at bygge Marselistunnelen i Aarhus efter samme model, som det kommende ø-byområde Lynetteholm i København skal bygges efter.

Modellen er et kombineret statsligt og kommunalt selskab, og med den konstruktion undgår kommunen at ramme hovedet mod det såkaldte kommunale anlægsloft, der sætter en grænse for, hvor mange milliarder kroner, kommunerne i samlet flok må bruge på byggerier. Loftet har i flere år været en stopklods for Aarhus Kommunes ambitioner om at bygge en Marselistunnel til ca. 1,5 mia. kr.

Vi beder ikke regeringen om penge, men om velvilje til at få lov at lave et selskab eller en anden konstruktion, så vi kan komme i gang.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V), siger:

»Vi har ønsket en lånefinansiering af Marselistunnelen igennem flere år, men har fået nej fra både den nuværende og den tidligere regering. Vi har Danmarks største industrihavn, som har brug for en effektiv trafikbetjening, og om et års tid flytter Molslinjen også ned i det område med en million biler, så vi har brug for en løsning. Vi beder ikke regeringen om penge, men om velvilje til at få lov at lave et selskab eller en anden konstruktion, så vi kan komme i gang. Vi er klar til at gå i jorden,« siger han.

I brevet til regeringen gør borgmesteren og rådmanden rede for, at langt den største del af finansieringen til tunnelen er sikret gennem opsparing, bidrag fra staten og Aarhus Havn samt provenu fra kommunens dækningsafgift. Projektet er med disse finansieringskilder ikke længere afgørende afhængig af den lånedispensation, som tidligere har været drøftet.

»Men projektet kan ikke igangsættes som følge af det kommunale anlægsloft. Imidlertid vil etablering af et kommunalt-statsligt selskab efter samme model som for Lynetteholmen kunne friholde projektet fra det kommunale anlægsloft, og dermed sikre projektets snarlige igangsætning og etablering,« hedder det i brevet.

I Økonomi- og indenrigsministeriet oplyser presse- og kommunikationschef Mette Gerlach, at brevet fra Aarhus Kommune endnu ikke er drøftet i regeringen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.