Fortsæt til indhold
Aarhus

Aarhus Havn afviser lokalt miljøkrav til krydstogtskibe

Krav om landstrøm til krydstogtskibe skal stilles på internationalt plan og ikke lokalt, mener direktør for Aarhus Havn. Regeringen vil have stoppet skibenes forurening.

Når sæsonens 30-40 krydstogtskibe fra begyndelsen af april begynder at anløbe Aarhus Havn, er det også starten på seks måneders kraftig luftforurening af havneområdet.

I de typiske 10 timer fra kl. 8 morgen til kl. 18 aften, hvor skibene ligger i havn, er der gang i hjælpemotorerne drevet af bunkerolie, og det giver en luftforurening, som ifølge en miljøekspert indeholder 100 gange så meget svovl som almindelig diesel.

Den forurening skal stoppes, mener regeringen, der i sit klima- og miljøudspil fra oktober sidste år har bebudet en kortlægning af forureningen fra krydstogtskibe bl.a. ved at kræve, at skibene bruger landstrøm, når de er i havn.

Det vil give et økonomisk tab for havnen og et turistmæssigt tab for byen.
Jakob Flyvbjerg Christensen, direktør for Aarhus Havn

Men det kommer ikke til at ske foreløbig i Aarhus Havn af primært to årsager:

Landstrømsanlæg til havne er meget dyre, og meget få skibe kan drives af strøm, når de er i havn, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, direktør for Aarhus Havn.

»Vi vil ikke negligere problemet, men vi har også en økonomi, der skal hænge sammen. Vi har undersøgt mulighederne for landstrømsanlæg, og de anlæg, der findes, er meget dyre og meget lidt anvendt. Derudover ved vi, at rent teknisk var der kun ét af de 40 krydstogtskibe, vi havde på besøg i 2018, der kunne modtage landstrøm,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt Aarhus Havn skal gå foran på området og stille krav til de anløbne skibe om at bruge landstrøm, lyder havnedirektørens svar:

»Det er jo en politisk afvejning, men konsekvensen vil formentlig blive, at krydstogtskibene fravælger Aarhus Havn, og det vil give et økonomisk tab for havnen og et turistmæssigt tab for byen.«

Jakob Flyvbjerg Christensen mener, at kravet om landstrøm til alle krydstogtskibe skal stilles på nationalt eller internationalt plan for at stille alle havne og skibe lige i konkurrencen.

Kåre Press-Kristensen er civilingeniør og seniorrådgiver for Det Økologiske Råd, og han godtager ikke en forklaring om, at skibene rent teknisk ikke kan modtage landstrøm.

»Vi har lavet en analyse, som viser, at 90 pct. af alle krydstogtskibe kan ombygges for et minimalt beløb, så de kan modtage landstrøm, hvis man stiller krav om det,« siger han, der forsøger at samle opbakning blandt havnene i Nordeuropa til en fælles aftale om landstrøm til krydstogtskibe.