Fortsæt til indhold
Aarhus

Klimapanelet om bæredygtige madvaner

Fire "almindelige" aarhusianere i fire aldersgrupper er JP Aarhus' særlige klimapanel. De fire vil i den kommende tid fortælle, hvad de selv gør - eller burde gøre - for klimaet og sige, hvad de mener om konkrete forslag. Her følger paneldeltagernes tanker om klimabevidsthed i deres mad.

Amanda Birgit Hansen, 15 år, går i 9. klasse på Skt. Knuds Skole:

Hvad gør du og din familie for at være klimavenlige i jeres indkøb?

»I min familie prøver vi så vidt muligt at købe ind efter sæsonen. Madspild går vi også meget op i. Jeg er selv flexitar, som er en person, der hovedsageligt spiser vegetarisk, men ind imellem spiser kød. Jeg prøver derfor ihærdigt at påvirke vores indkøb af okse- og svinekød. Det har virket, og jeg kan mærke, at jeg har rykket nogle barrierer og nedbrudt nogle fordomme om vegetarisk mad - for nej, det er ikke altid tørt og kedeligt.«

Hvad burde I - eller overvejer I - at gøre yderligere fremover ift. bæredygtig mad?

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi som familie bliver mere åbne over for andre alternativer og prøve at bryde med vores vaner inden for indkøb af meget CO2-udledende varer. Samtidig vil jeg gerne have, at vi køber mere økologi.«

I hvor høj grad skal kommune og region sætte normer for bæredygtige fødevarer - f.eks. ved delvist eller helt at droppe indkøb af kød til daginstitutioner, skoler og hospitalskøkkener?

»Generelt mener jeg, at det offentlige skal blive meget bedre til at gøre en indsats på klimaområdet og især omkring brug af fødevarer. Jeg synes ikke, at kommune og region skal droppe indkøb af kød, men derimod altid tilbyde sunde økologiske måltider, hvor et vegetarisk måltid altid er en mulighed. Jeg tror, at det kan være med til at inspirere andre til at spise mere vegetarisk.«

Kasper Jacobsen, 24 år, studerende:

Hvad gør du for at være klimavenlig i dine indkøb?

»Jeg er blevet flexitar, men er langt fra religiøs omkring det. Fisk får jeg masser af, og det sker da også, at jeg sniger mig til en rubber med rullepølse. Ellers prøver jeg ikke at udøve madspild og i øvrigt spise op. Det er et resultat af både økonomisk fornuft og et forsøg på klimavenlighed. Madspild er faktisk den sværeste disciplin. Det kræver langt mere planlægning ikke at smide for gamle grøntsager ud end at hoppe over på en plantebaseret diæt. I øvrigt er langt størstedelen af mine indkøb økologiske.«

Hvad burde du - eller overvejer du - at gøre yderligere fremover ift. bæredygtig mad?

»Jeg ser som sådan ikke noget problem med mine madvaner. Jeg kunne måske blive bedre til at købe ind efter årstiderne og i højere grad undgå mad på dåse. Derudover begår jeg sikkert nogle klimasynder, jeg ikke er klar over. Men alt i alt mener jeg, at jeg spiser fornuftigt ift. vores klima.«

I hvor høj grad skal kommune og region sætte normer for bæredygtige fødevarer - f.eks. ved delvist eller helt at droppe indkøb af kød til daginstitutioner, skoler og hospitalskøkkener?

»Jeg er af den overbevisning, at vi til en vis grad må ændre vores forbrugsvaner for ikke at ende ud i noget værre lort. Jeg mener desuden, at stadigt flere danskere har indført kødløse dage og i øvrigt allerede har skåret ned på forbruget af kød. Jeg kan ikke se, hvorfor vores kommuner og regioner ikke skulle følge trop. Helt at afskaffe kød tror jeg dog, som min egen kost også afspejler, ikke er nødvendig.«

Adriana Maria Hansen, 37 år, forretningsudvikler på Syddansk Universitet:

Hvad gør du og din familie for at være klimavenlige i jeres indkøb?

»Det er måske lidt snyd, men vi har aldrig spist særlig meget kød i familien, da flere i perioder har været vegetarer. Med klimadagsordenen i dag føles det bare lidt mere fedt. Vi køber f.eks. aldrig bøffer. Det har vi ikke gjort, siden jeg studerede, fordi der ikke var råd. I dag synes jeg ikke, det er så lækkert. Men vi har ingen regler for indkøb, og jeg tror måske, at vi er der, hvor andre skal kæmpe lidt for at nå hen.«

Hvad burde I - eller overvejer I - at gøre yderligere fremover ift. bæredygtig mad?

»Jeg har en tilbagevendende tanke om at gå i gang med at lave en køkkenhave. Men det er mere på et teoretisk plan, fordi selvom jeg gerne vil, er jeg er ikke god til at holde ting i live. Men det kunne være en fed måde at være lidt mere selvforsynende på. Vi har også forsøgt at købe vegetarpålæg, der ligner kød. Men det er jeg ikke god til. Så vil jeg hellere have en rødbede.«

I hvor høj grad skal kommune og region sætte normer for bæredygtige fødevarer - f.eks. ved delvist eller helt at droppe indkøb af kød til daginstitutioner, skoler og hospitalskøkkener?

»Jeg kan høre på debatten, at fødevarer er meget følsomt. Mange mener, at børn skal have lov til at få frikadeller. Så det er fint med indkøbspolitikker, men en kommune skal have for øje, at mens toppen måske mener vegetarisk mad er en god idé at indføre, så er det pædagogen eller hjemmehjælperen, som får kritikken af borgerne. Det er ikke fair.«

David Ward, 66 år, pensionist:

Hvad gør du og din familie for at være klimavenlige i jeres indkøb?

»Vi køber hovedsagelig økologiske madvarer. Det vil sige, hvis den pågældende forretning har en økologisk udgave af den vare, vi skal bruge. Vi er også ret god til at spise rester og smider meget lidt mad ud. Vi spiser efterhånden meget lidt kød, men er på ingen måde fanatiske og tilpasser os omstændighederne.«

Hvad burde I - eller overvejer I - at gøre yderligere fremover ift. bæredygtig mad?

»Jeg ved ikke, om der er så meget mere, vi kan gøre. Vi kunne måske bruge mere tid på at opdrive økologiske varer, men vi læner os op ad det faktum eller håb, at dagligvareforretninger får et større økologisk sortiment.«

I hvor høj grad skal kommune og region sætte normer for bæredygtige fødevarer - f.eks. ved delvist eller helt at droppe indkøb af kød til daginstitutioner, skoler og hospitalskøkkener?

»Jeg mener, at kommunen skal gå foran i at sætte normer for bæredygtige og sunde fødevarer, men det skal være som rollemodel og ikke have karakter af tvang eller forbud.