Frivillige, temaet og håndtering var en succes: Her er rosen
Den længe ventede rapport giver samlet set et positiv indtryk af, hvordan afviklingen af Aarhus 2017 forløb. Bl.a. kulturårets tema, den store frivilligindsats og organiseringen har været en succes.
På mange områder har kulturåret haft en positiv effekt på de parametre, som forskerne på Aarhus Universitet har undersøgt. Ifølge evalueringslederen på rapporten, Hans-Peter Degn, har Aarhus som europæisk kulturhovedstad overordnet set været en succes, og det er lykkedes at skabe lighedstegn mellem kultur og smilets by.
Der var ikke mange midtjyder, som under afviklingen af kulturåret ikke vidste, at Aarhus 2017 henviste til kulturhovedstadsåret og ikke blot et årstal. 37.000 opslag med hastagget #Aarhus2017 på det sociale medie Instagram vidner om, at aarhusianerne og turisterne tog kulturhovedstaden til sig. Ifølge rapporten blev Aarhus 2017 et positivt brand, som borgerne kunne associere sig selv med. Aarhus 2017 var altså med til at skabe en fælles identitet for aarhusianerne.
Også i resten af regionen identificerer man nu i højere grad Aarhus med kultur. Fra 2016 til 2017 er der sket en stigning på 13 pct. fra 62 pct. til 75 pct. af borgerne i Region Midtjylland, som mener, at Aarhus er et interessant kultursted.
Kulturårets gennemgående tema har været med til at sætte rammen for et succesfyldt år. Under titlen rethink, eller ”gentænk” på dansk, blev kunstnere, deltagere og arrangører opfordret til at tænke sig en ekstra gang om i tilblivelsen af deres værker og arrangementer. Ifølge undersøgelsen har temaet været en succes.
Det fremhæves, at temaet skabte en god balance mellem noget forpligtende og noget rummeligt. Derfor var det en god rammesætning for et så stort kulturarrangement som Aarhus 2017. Kunstnere og andre, som skulle producere indhold til det omfattende program af begivenheder, har ifølge undersøgelsen givet udtryk for, at rethink-temaet var nemt og oplagt at arbejde med.
Glade publikummer
Desuden vurderede 8 af 10 publikummer, at arrangementerne var nytænkende, hvilket taler ind i årets tema.
Netop publikum havde under Aarhus 2017 smil på læben, når de tog til de mange kulturarrangementer. 9 af 10 af publikummerne var således positive over de kulturevents, som de deltog i under kulturhovedstadsåret, viser rapporten. I undersøgelsen knytter deltagerne ord som inspirerende, sanselig” og sjovt til deres oplevelser. Især den officielle åbning af Aarhus 2017 får flotte ord med på vejen. Her fremhævede flere, at åbningen gav dem en følelse af stolthed over at bo i Aarhus.
Den storslåede åbning og resten af det enorme puslespil, som skulle lægges i anledning af værtskabet, blev håndteret professionelt af
Fondens Aarhus 2017, konkluderer rapporten. Fondens roses for sit arbejde som den overordnede tovholder for værtskabet. Ifølge rapporten var fonden driftsikker, overholdte sit budget, levede op til sine egne nøgleindikationer og formåede at opretholde politisk opbakning til projektet løbende.
Men ikke kun fonden får æren for afviklingen af det enorme, et år lange arrangement.
Under Aarhus 2017 skulle aarhusianerne vænne sig til en ny type af mennesker, de såkaldte rethinkers. De tog imod krydstogtgæster på havnen, stillede borde og stole op til Food Festival på Tangkrogen og var en del af publikumssuccesen ”Røde Orm” på Moesgaard Museum. Rethinkers var Aarhus 2017’s navn for alle de frivillige kræfter, som spillede en afgørende rolle under tilblivelsen og afviklingen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Rapporten viser, at de frivillige var den største aktive indragelse af borgere under Aarhus 2017.
Det fremgår desuden, at to af tre frivillige under Aarhus 2017 med stor sandsynlighed vil være frivillige igen efter afslutning af kulturhovedstadsåret.