Bundsgaard: Megaprojekt bør sætte skub i tunnelplan
En teknisk finte, brugt ved Lynetteholm-projektet i København, ønsker borgmester Jacob Bundsgaard (S) at udnytte til at begynde på Marselis-tunnelen.
Med en helt ny ø til en kommende bydel, en metro og en havnetunnel samt en ringvej, er der frem til 2070 lagt op til kæmpe anlægsarbejder i København.
Hvis man skal være helt sikker på at undgå, at det stopper for byggeri af daginstitutioner, skoler og andre veje i Aarhus, er det vigtigt, at staten er med.Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune.
Men midt i historierne om megaprojektet i hovedstaden øjner borgmester Jacob Bundsgaard (S) en mulighed for, at projektet kaster lidt byggestøv af på Aarhus.
»Det er en oplagt lejlighed til at tage Marselis-tunnelen med ind i det, som man vil skabe rammer for i det kommende folketingsår,« siger borgmesteren, som lykønsker hovedstaden for anlægsprojektet til omkring 20 mia. kr.
En teknisk finte
Marselis-tunnelen blev vedtaget af Aarhus Byråd i 2008. Den finansieres delvist af dækningsafgiften, en særskat på erhvervsejendomme, og overskuddet i Aarhus Havn, som Aarhus Kommune ejer.
Staten skal med andre ord ikke betale gildet for tunnelen til omkring 1,5 mia. kr, siger Jacob Bundsgaard. Men Aarhus kan ikke få lov til at låne penge til byggeriet, da det danske kommunestyre fungerer sådan, at regeringen lægger et loft over kommunernes forbrug til anlæg af f.eks. infrastruktur, skoler, daginstitutioner og idrætsfaciliteter.
»Der er nogle meget snævre lofter for, hvad man må investere i anlæg fra kommunernes side, og inden for det loft kan vi ikke løfte opgaven med at etablere en tidssvarende adgang til Danmarks suverænt vigtigste havn,« siger borgmesteren med henvisning til Aarhus Havn.
I hovedstadens megaprojekt, hvor den nye bydel Lynetteholm nord for Refshaleøen skal huse omkring 35.000 mennesker, har man via en teknisk finte sikret sig, at anlægsudgifterne ikke har betydning for hverken hovedstadens eller andre kommuners anlægsramme.
Der er dannet et nyt datterselskab til hovedstadens udviklingsselskab By & Havn, som skal stå for byggeriet af Lynetteholmen. Staten og Københavns Kommune vil eje hver sin halvdel.
Staten skal være med
Den løsning håber Jacob Bundsgaard på i Aarhus.
»Vi arbejder på den. Men hvis man skal være helt sikker på at undgå, at det stopper for byggeri af daginstitutioner, skoler og andre veje i Aarhus, er det vigtigt, at staten er med på, at vi kan lave det gennem en selskabsgørelse,« siger han.
Indtil videre har Økonomi- og Indenrigsministeriet tre gange sagt nej til ønsket om låneadgang til de nødvendige 700-800 mio. kr, så byggeriet af Marselis-tunnelen kan komme i gang.
Fordi den endelige beslutning om Marselis-tunnelen trækker ud, gik afdelingen for Teknik og Miljø i denne uge i gang at lægge ny asfalt på Marselis Boulevard, som bl.a. forbinder motorvej E45 med Aarhus Havn.