Aarhus Universitet fjernede foto efter klager over ”blackfacing”

Et foto af en kvindelig studerende, der var forsøgt sminket og klædt ud som Barack Obama, blev både publiceret og fjernet igen den 1. september i år på Aarhus Universitets Instagramprofil.

Ifølge universitetets avis, Omnibus, viser studiestartsbilledet fra medievidenskab en kvindelig studerende, der var malet sort i ansigtet og iført en stor, sort paryk. Hun kommer gående mod syv andre studerende, som står med amerikanske flag og papskilte med slogans fra valgkampen i 2008, hvor Barack Obama blev valgt til præsident.

AU’s redaktion for sociale medier valgte imidlertid at fjerne billedet fra Instagramprofilen, da tre følgere af AU’s profil den samme dag skrev kritiske kommentarer. Universitetet frygtede derfor, at en storm af kritik var under opsejling mod den kvindelige studerende på billedet, fortæller kommunikations- og pressechef Anders Correll:

»Det er altid en vurdering, hvad man skal gøre i sådan en situation, men vi vurderede, at det kunne udvikle sig til en storm på nettet mod den studerende, så af hensyn til hende fjernede vi billedet igen, og hun har efterfølgende givet udtryk for, at billedet skulle væk. Da det var et foto, vi selv havde taget og bragt på vores egen profil, kunne vi også selv fjerne det,« siger han og tilføjer:

»Et andet problem med billedet var, at der ikke var forklaret, hvad der foregik på billedet. Da jeg så billedet første gang, kunne jeg ikke se, at pigen var klædt ud som Obama, men blot at hun var malet sort i ansigtet. Og så kan billedet jo misforstås til at være en hån mod sorte mennesker, hvilket vi konstaterede.«

Debat i København

Kritikken mod det bragte foto angår såkaldt ”blackfacing”, som er en betegnelse, man bruger, når hvide maler sig sorte i ansigtet for at imitere en karikeret version af ”en sort mand”. Blackfacing opfattes af mange som racistisk, og det gjaldt også de tre indlæg på AU’s Instagramprofil, ifølge Omnibus:

»Ej wow, making blackface has never been okay. Vildt offensivt gjort alligevel.«

»At skamløst have blackface i år 2018 i Danmark. Flot, AU. Tænk at I lader det ske.«

»Er det måske ikke lige i overkanten at poste billeder med folk i blackface?«

Episoden kommer i kølvandet på en debat på Københavns Universitet, hvor ledelsen af det juridiske fakultet før årets studiestart skrev i en mail til tutorerne, at man ikke skulle anvende udklædningstemaer med stereotyper for eksempelvis etnicitet, seksualitet og religion.

Kritikere har kaldt henstillingen i strid med den frie debat og frie tænkning, som netop skal være universiteternes varemærke. Andre har kaldt fremgangsmåden for et ”krænkelses-diktatur”, hvor enhver, der føler sig krænket, får medhold i sin kritik.

Intet forbud på AU

På AU understreger Anders Correll, at universitetet ikke har indført udklædningsforbud:

»Det har vi ikke, og det har vi ingen planer om at få. For mig handler den her sag om, at vi fik nogle reaktioner på et billede, og det skulle vi forholde os til. Det handler ikke om udklædning, og vi har ingen planer om at sende retningslinjer eller opfordringer ud til de studerende, for vi mener faktisk, at de har været gode til at håndtere det. Mig bekendt har vi ikke haft klager på udklædning i forbindelse med studiestart,« siger Anders Correll.

Pressechefen mener heller ikke, at der er grund til at frygte et ”krænkelses-diktatur” på AU.

»Hvis nogen klager over et arrangement eller bliver stødt over noget af det, der foregår på universitetet, kigger vi selvfølgelig på sagen, men det er ikke ensbetydende med, at alle, der føler sig krænket, får medhold i deres kritik,« siger han.

Lokal dialog

I Studenterrådet på Aarhus Universitet er der opbakning til AU’s linje fra formand Carina Molsen Nielsen:

»Vi er glade for, at universitetet fjerner billedet for den studerendes skyld, og det har også vist sig, at det var det, hun ønskede. De studerende bliver mere og mere forskellige, så grænserne for, hvad der er i orden rykker sig hele tiden, og derfor er det vigtigt, at man i de lokale studiemiljøer løbende har en dialog om, hvad der er i orden. Vi mener ikke, at der er brug for flere retningslinjer fra universitetsledelsen,« siger formanden.