V og K: Større distrikter kan ødelægge gode skoler

»Vi risikerer at ødelægge velfungerende skoler og en velfungerende organisation.«

Sådan lyder kritikken fra Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V) til det omdiskuterede spareforslag om større skoledistrikter og kæmpeskoler, som er fremlagt på SF-rådmand Thomas Medoms Børn og Unge-område.

Bünyamin Simsek var selv Børn og Unge-rådmand 2014-2017, og han er uenig i den retning, som forslaget har.

»Jeg er meget bekymret over de store skoledistrikter, der er lagt op til, og den tryghed, som forældrene har i øjeblikket ved at vide, hvad der er deres lokale skole. Ved at have to-tre skoler i et distrikt gør man op med hele tanken om den lokale skole og den kulturinstitution, som skolen er for et lokalområde. Udfordringer på nogle bestemte skoler skal ikke ødelægge grundlaget for de velfungerende skoler,« siger V-rådmanden og fortsætter:

»Børn og Unge er desuden en kæmpe organisation med ca. 13.000 medarbejdere, der har fået stablet en kultur, ledelsesstruktur og et godt medarbejdersamarbejde på benene. Med det her forslag rusker man i hele Børn og Unges fundament, og det vil få alvorlige konsekvenser,« siger han.

Højere klassekvotient

Forslaget om nye skoledistrikter er en del af kommunens sparekatalog for 300 mio. kr. Idéen er at samle to-tre skoler i et distrikt, og dermed kan man skære ned i ledelsen, ligesom en højere klassekvotient vil betyde, at der er brug for færre lærere.

Forslaget skal samtidig bruges til at løfte vestbyskolerne, ved at de placeres i distrikter med skoler i Åbyhøj og Brabrand med færre tosprogede elever.

Fremfor en spredning af vestbyskolernes elever til naboskolerne ser Bünyamin Simsek hellere en styrket indsats på vestbyskolerne med bl.a. en særlig London-model som afsæt. I London er det lykkedes at løfte en række skoler med udsatte børn ved at fokusere på bl.a. styrket ledelse og særligt fokus på den enkelte skole.

Venstre er på vej med en række alternative spareforslag, oplyser V-rådmanden.

Hellere lukke skoler

Den konservative Marc Perera Christensen er også modstander af forslaget:

»For mig er det afgørende, at den lokale skole er der. Skolen er omdrejningspunktet for lokalsamfundet. Og skolen er afsæt for forenings- og fritidslivet og stedet, hvor kvarterets unger samles og mødes på tværs af sociale og kulturelle skel. Det er megavigtigt og vigtigere end nogensinde. Storskoledistrikter er rigtigt set med kommunens øjne, og det er forkert set for familierne, men dette er en af de diskussioner, som vi skal tage fra familiehøjde og ikke fra strukturhøjde,« siger K-politikeren og fortsætter:

»Nærværende skoleledelse er også meget vigtig for at sikre en stærk og nærværende ledelse med ledelsesret. Vi vil hellere pege skoler ud og lukke dem end have storskoledistrikter, som ødelægger det for rigtig mange. Vi ønsker ikke en skolestruktur, der føder ind til en større privatskoleandel.«

SF-rådmand Thomas Medom siger til JP Aarhus, at han grundlæggende er modstander af hele spareplanen og hellere vil hæve skatten, og han tilføjer så:

»Men hvis byrådsflertallet holder fast i, at der skal spares så meget på børnene, synes jeg, det vil være forkert allerede nu at afvise at finde penge på ledelse og administration fremfor på den direkte tid med børnene uden at ville låse mig fast på noget bestemt, før høringen er slut.«

Anders Winnerskjold, politisk ordfører for Socialdemokratiet, afventer høringsprocessen, der løber til 12. september:

»Man skal respektere, at der er en høringsproces. Hvis vi begynder at blande os politisk, kan det være, at vi farver folk, eller at der kommer færre input.«