Protester mod ghettoplan prellede af på byrådsflertal
Op mod 100 borgere protesterede før onsdagens byrådsmøde mod den nye aftale om byens udsatte boligområder, men partierne stod fast.
En demonstration mod flere bolignedrivninger i Gellerup-området ændrede ikke byrådsflertallets holdning.
Demonstranterne havde taget opstilling foran Aarhus Rådhus inden onsdagens byrådsmøde, hvor den nye aftale om byens udsatte boligområder blev behandlet. Planen går bl. a. på at nedrive yderligere 600 familieboliger svarende til ca. ni boligblokke i Gellerup/Toveshøj samt sælge 120 familieboliger svarende til en stor blok. En anden del af udspillet er en række indsatser i forhold til børn, unge, tryghed og beskæftigelse. Aftalen blev indgået i juni med alle byrådets partier med undtagelse af Enhedslisten. Og det er fortsat kun Enhedslisten, som afviser planen.
»Det, der er foregået i denne proces, er med til at kortslutte den gode proces, som allerede er i gang i området. Påstandene om parallelsamfund i Gellerup mener vi er svære at dokumentere,« sagde Keld Hvalsø, Enhedslisten, under byrådsdebatten.
De øvrige partier stod fast på aftalen, som i september skal forhandles med Brabrand Boligforening. Men der bliver ingen mulighed for vetoret, fastslog borgmester Jacob Bundsgaard (S).
»Beboerne skal selvfølgelig tages med på råd, og der bliver et langt forløb herfra, hvor beboerne får mulighed for at forholde sig til det. Men man får ikke vetoret, så man kommer ikke til at kunne sige nej til forandringerne. Det er nyt, og det giver mig forhåbning om, at der kan komme fart på arbejdet,« sagde Jacob Bundsgaard, som gentog baggrunden for, hvorfor Aarhus efter Socialdemokratiets mening skal lave nye markante ændringer af boligområderne i Aarhus V.
»Hvis Aarhus skal være en by for alle og en by, hvor man har de bedste forudsætninger for at skabe sig et godt liv, så skal der være en by i balance. Og når vi har boligområder med høj kriminalitet, hvor det sociale armod er stort, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet er lav, hvor der er færre der får uddannelse og lav middellevetid, så kalder det på handling. Vi er så langt fra målet, at vi er nødt til at tage flere værktøjer i anvendelse,« sagde Jacob Bundsgaard, der påpegede, at Aarhus Kommune har brug for aftaler med de andre almene boligforeninger i Aarhus om at finde boliger til de borgere, som vil blive berørt af de kommende nedrivninger.
Kritik fra boligforening
I en kronik forleden i JP Aarhus kritiserede Brabrand Boligforeningen byrådet for ikke at have inddraget fagfolk i udviklingen af udspillet, og for blot at lade nedrivningerne diktere byudviklingen. Desuden er borgere og boligforeninger endnu ikke blevet inddraget, og det vækker harme i boligforeningen, der mener, at byrådet har forladt samarbejdslinjen fra den nuværende helhedsplan.
Venstre fastholder også forligsaftalen. Direkte henvendt til demonstranterne, som var rykket med ind på tilhørerpladserne i byrådssalen, påpegede byrådsmedlem Theresa Blegvad (V), at aftalen også handler om rummelighed.
»Vi tror på området, og på jer, der bor derude. Dialog er vejen frem for at få borgerne med. Der skal ske forandringer, og vi skal se effekten af de massive investeringer, som er lavet i området,« sagde Theresa Blegvad.
Rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) konstaterede, at det ikke er alt i den nye aftale, som de radikale er lige begejstrede for.
»Det handler om at finde hinanden. Vi er med, fordi alle børn skal have lige muligheder, og det er stadig noget, som vi skal løse. Samtidig vil vi hellere have en lokal aftale end en aftale, som er pålagt af Christiansborg,« sagde Rabih Azad-Ahmed.
K: Aftalen har mangler
Det Konservative Folkeparti er også med i aftalen, men partiets politiske leder, Marc Perera Christensen, som onsdag var tilbage som partiets eneste byrådsmedlem efter barselsorlov, påpegede, at der efter hans mening er mangler i den nye ghettoaftale.
»Det er ikke sikkert, at jeg havde skrevet under på aftalen, hvis jeg havde forhandlet den. Jeg skammer mig heller ikke over den. For når et så bredt byrådsflertal har skrevet under, så er det fordi, at man mener, at der er problemer, der skal løses,« sagde Marc Perera Christensen, der konstaterede, at aftalen efter hans mening ikke tager ordentlig fat på at sikre assimilation.
Forligsaftalen, der officielt hedder ”Ingen udsatte boligområder i Aarhus” blev sendt til videre behandling i økonomiudvalget.