»Der er da ingen, der gider bo eller arbejde i en kulturfattig by«

»Luk øjnene, og forestil dig, at Aarhus ikke havde Aros, Den Gamle By eller Dokk1. Hvad er der så tilbage?«

Den 42-årige rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), bruger billedet til at fortælle, hvorfor det er så vigtigt at investere i kultur.

»Det kan være nemt at sige, at vi skulle bruge pengene på noget andet, men prøv også at se på, hvad det betyder for vores hverdag i Aarhus. Der er da ingen, der gider bo eller arbejde i en kulturfattig by,« siger han og fortæller dermed også, hvorfor han efter kommunalvalget i november gerne ville tage posten som rådmand på det kulturelle område i endnu fire år.

»Jeg valgte kulturområdet, fordi jeg synes, at der er vigtigt at skabe udvikling gennem kultur. Kultur har en meget vigtig værdi for mig og for samfundet,« siger han, og bruger gerne ordet i dets bredeste forstand, mens han sidder med en kop cappuccino på Dokk1 – som han udtaler Dokk én – og som er et af hans yndlingssteder i byen.

»Det er byens mødested og er et godt eksempel på, hvad man kan opnå, når borgerne inddrages i sådan et projekt. Jeg kommer her tit, og det er altid er en kæmpeoplevelse.«

Kultur er også fritid

For Rabih Azad-Ahmad er også sport og fritid en del af kulturlivet, og derfor vil han i de næste fire år arbejde for at få endnu flere idrætsfaciliteter til byen, siger han.

»Det er altid på min dagsorden at være med til at sige, at vi skal have flere idrætsfaciliteter og kulturtilbud, når vi tænker byudvikling og skoler. Vi kan ikke kun tænke i kloakker og veje, men skal også tænke i fællesskaber.«

Han vil ikke ligefrem påstå, at politikerne har været for dårlige til det i Aarhus, men mener, at de ikke har benyttet sig af det i nødvendigt omfang.

»Byen vokser med 5.000 borgere om året, og derfor er det vigtigt, at der tages stilling til, hvad både børnene og deres forældre skal lave i deres fritid – hvad har de af idrætsfaciliteter,« siger han.

Kulturrådmanden erkender, at det kniber på Aarhus Ø, om end han nævner, at Teatret Gruppe 38 flytter ind i et nyt teaterhus, og at man har Havnebadet, Den Blå Rambla og kabelbanen.

»Vi er ikke i mål, men det går den rigtige vej. Vi skal som politikere presse på, når der bygges boliger. Den mest dyrebare tid er jo fritiden,« siger han.

»Mit håb er, at vi, når vi udvikler Sydhavnen, også tænker på aktiviteter for byens borgere, også de udsatte. Vi skal blive bedre til at stille krav til byudviklerne. Det skal ikke bare handle om at bygge, men også om at skabe noget for de mennesker, der skal bo der. Nogle byudviklere bygger og sælger straks videre, og så skete der ingenting for fællesskabet. Det er er vigtigt, at vi har det med i lokalplanen.«

Han nævner Ceres Byen som et eksempel.

»Hvorfor kom der ikke lige en fodboldbane eller en boldbane der – et tilbud til borgerne, når de har fri? Det skal være en del af de private entreprenørers budget at sørge for det.«

Kultur er også at tænke på de udsatte borgere, mener Rabih Azad-Ahmad.

»Kultur og sport har en stor betydning, når socialt udsatte skal løftes. Den bedste måde at få flere mennesker med til at blive en aktiv del i samfundet er ved, at at de deltager i foreninger og idrætsklubber. Man kan gøre en forskel gennem kultur.«

Han fremhæver Fritidspasset, som giver børn og unge fra økonomiske trængte familier mulighed for at få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr. om året, som en af sine store sejre:

»Det sikrer, at børnene og de unge ikke behøvet at gå og have meningsløs fritid, men derimod et sundt fællesskab med andre mennesker.«

Kulturens guldalder

Så er der kultur i den smalle betydning, som inddrager kunst i et eller andet format.

»Kulturen har aldrig haft det så godt som nu – vi er i kulturens guldalder,« siger Rabih Azad-Ahmad.

»Der er sket rigtig meget på kulturområdet, ikke mindst som følge af kulturhovedstadsåret. Det betyder meget, at vi nu får fulgt succeserne til dørs, og derfor er der afsat penge til at arbejde videre med arven efter 2017. Det er bl.a. de otte store kulturinstitutioner i Aarhus, ”The Big 8”, der skal være med til at bære den videre i samspil med de kulturelle miljøer.«

Han har i flere år talt for, at udviklingen i Aarhus Symfoniorkester skulle vendes mod flere musikere i stedet for færre. Orkesteret har i dag 64 faste musikere.

»Vi er ikke kommet i mål, men vi har knækket kurven, så de nu får en ekstra mio. kr. om året. Mit mål er at investere flere penge i det og få det genoprettet til i hvert fald 2006-niveauet, hvor der var 72 musikere. Min vision er dog stadig et fuldt orkester.«

Han er ikke bange for, at 2018 bliver et kedeligt år oven på kulturhovedstadsåret, som har i øvrigt ikke tøver med at kalde en succes.

Flere aktiviteter vil fortsætte, påpeger han, bl.a. en børnelitteraturfestival og samarbejdet med Det Kongelige Teater om friluftsteater ved Moesgaard Museum. I 2019 opfører teatret fortællingen om kong Arthur.

Han nævner også VM i sejlads, som Aarhus i 2018 er værtsby for, og fremhæver, at Aarhus i 2018 er Frivillighovedstad.

Høje ambitioner

I de kommende år kommer han også til at arbejde med at etablere en koncertplads på Eskelund, hvilket blev vedtaget ved årets budgetforlig.

»Min forventning er, at vi har koncertpladsen inden fire år. Vi har afsat penge, det er det første, vigtige skridt. Det næste er, at vi får den udviklet. Om den bliver færdig til 2022, må vi se. Men nu er vi da i gang,« smiler han.

»Vi har i byrådet desuden sat penge af til et analysearbejde om et nyt stadion. Hvis det skal lykkes, skal AGF og erhvervslivet træde til, for det er ikke skatteborgerne, der skal betale.«

Derimod kunne han godt se for sig, at en multiarena er en fælles opgave.

»Jeg synes faktisk, at en by med en vækst som Aarhus har brug for en multiarena. Hvorfor skal vi overhales af andre? Aarhus har da meget mere at byde på end Herning, så vi skal have højere ambitioner. Aarhus skal være en by, man ikke kan komme udenom.«