Hvor mange bliver fejlagtigt dømt til døden?
Statistikere har regnet på, hvor mange dødsdømte, der egentlige burde have været frikendt i USA.
Los Angeles
Dna-analyser og andre avancerede efterforskningsmetoder afslører i ny og næ, at der sidder uskyldige og venter på dødsgangen i USA.
Men hvor mange dødsdømte mennesker i USA er i virkeligheden uskyldige og ofre for en fejlagtig domskendelse?
Spørgsmålet optager mange advokater og borgerretsforkæmpere, men er svært at svare på, fordi flere suspekte sager aldrig bliver genoptaget.
Forskere: Flere sager bør genåbnes
Forskere og statistikere fra University of Michigan Law School har imidlertid forsøgt at regne sig frem til svaret i et forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS).
Her kommer de via omfattende beregninger og diverse statistiske metoder frem til, at 4,1 pct. – eller én ud af 25 indsatte - som er dømt til døden, i virkeligheden er uskyldig.
Forskerne har set nærmere på 7.482 tiltalte, som i perioden 1973 og 2004 modtog dødsdomme, og på det antal, der senere helt ekstraordinært blev frikendt i den pågældende periode.
1,6 procent af de dødsdømte blev senere frikendt og løsladt, men noget kunne tyde på, at mange flere sager burde genåbnes.
Mange ender som livstidsfanger
Professor Samuel Gross, som er hovedforfatter på undersøgelsen, peger blandt andet på, at man har større chance for at få gennemgået sin sag på ny og få opklaret diverse fejl, hvis man fortsat sidder på dødsgangen.
Problemet er imidlertid, at en del dødsfanger i administrative procedurer fjernes fra dødsgangen og i stedet ender som livstidsfanger. Og medlemmer af netop denne gruppe har ikke samme mulighed for at få gennemgået deres sager igen, lyder meldingen.
Dødsdomme udgør mindre end en tiendedel af en procent af alle amerikanske fængselsdomme. Men de udgør samtidig 12 pct. af alle kendte efterfølgende frikendelser i perioden 1989 til 2012.
En nærliggende årsag er, at sager med dødsdomme af naturlige årsager tiltrækker sig større medieopmærksomhed og interesse fra advokater og grupper, der arbejder for at få dommene omstødt.
39 henrettelser i 2013
Forskerne siger, at de 4,1 procent er konservativt estimat anlagt efter forsigtighedsprincippet. Tallet kan være højere, lyder meldingen.
I en kommentar til projektet siger statistikprofessor John Grego fra University of South Carolina mener, at man i stedet bør operere med margin på mellem 2,8 og 5,2 pct.
I USA blev 39 henrettet sidste år. Det er fire færre end året før.
Retsreglerne i USA er opdelt i regler, der gælder for hele landet (federal law), og retsregler, der er skabt af og kun gælder i de enkelte delstater (state law).
32 stater har dødsstraf
Højesteret anser fortsat ikke dødsstraf for en ”grusom og usædvanlig straf”, der er forfatningsstridig - medmindre den straffede er mindreårig eller mentalt retarderet.
Derfor er det som udgangspunkt fortsat stadig op til den enkelte delstat, om en given forbrydelse kan straffes med døden.
32 stater har fortsat dødsstraf indføjet som en mulig sanktion.