Mod russiske aggressioner: USA's forsvarsminister overvejer at sende våben til Ukraine
Panserværnsmissiler er et af de våbentyper, der bliver overvejet. Med bedre våben bliver omkostningerne ved et angreb højere for Rusland.
San Francisco
USA overvejer at støtte Ukraines militær med dødbringende, defensive våben.
Det var signalet fra USA’s forsvarsminister James Mattis torsdag under et besøg i Kiev, hvor han også sagde, at USA vil fortsætte med at hjælpe Ukraine med at stå imod Ruslands aggressioner mod dets territorium.
»Defensive våben er ikke provokerende, med mindre du er en aggressor, og tydeligvis er Ukraine ikke en aggressor, eftersom det er på dens territorium, at kampene finder sted,« sagde Mattis på en fælles pressekonference med Ukraines præsident Petro Porosjenko ifølge New York Times.
»I forhold til dødbringende, defensive våben vurderer vi det aktivt,« fortsatte han:
»Og efter at have set den nuværende situation kan jeg tage tilbage og informere udenrigsministeren og præsidenten i detaljer om, hvad jeg anbefaler som vejen frem.«
Forsvarsministeren afviste at sige, hvad præcist han vil anbefale til præsident Donald Trump, som indtil har ført en meget mere forsonende tone over for Moskva sammenlignet med sine topministre.
Mattis ville heller ikke sige, hvornår han regner med, at der bliver taget nogen beslutninger.
Men signalet stemmer overens med anbefalinger fra eksperter i både det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium om at sende Javelin-panserværnsmissiler og andre defensive våben til Ukraine for at styrke dets forsvar.
Porosjenko var tydeligvis tilfreds med, hvad han hørte og underbyggede argumentet ved at påpege, at panserværnsvåben kunne afskrække russerne fra at fortsætte deres aggressioner.
»Ethvert defensivt våben vil øge prisen, hvis Rusland beslutter at angribe mine tropper og territorium,« sagde Porosjenko.
Diskussionen om at støtte Ukraine med våben er ikke ny. Den begyndte lige så snart, at Rusland annekterede Krim og støttede pro-ukrainske oprørere i Østukraine med våben og penge.
Under Barack Obama endte det dog med et nej, men siden har meget ændret sig.
Minsk-aftalen, som blev indgået mellem Rusland, Ukraine samt Tyskland og Frankrig i 2015, har ikke ført til fred.
Mattis sagde på pressemødet ifølge Reuters, at Rusland ikke har levet op til sin del af aftalen.
»Trods russiske benægtelser, ved vi, at Rusland bruger magt til at forsøge at genoptegne internationale grænser og underminere suveræne og frie stater i Europa.«
Rusland har også fortsat sin militære opbygning i regionen, hvilket har skabt frygt i de baltiske lande samt Polen og har fået Nato til at øge sin tilstedeværelse langs sin østlige grænse.
Som en yderligere understregning af, at Ukraine er et land i krig, eksploderede en bombe torsdag og sårede to i det centrale Kiev midt under fejringen af årsdagen for Ukraines løsrivelse fra Sovjetunionen i 1991.
Spørgsmålet om amerikansk våbenstøtte er dog kontroversielt.
Tysklands kansler Angela Merkel har tidligere advaret imod det af frygt for, at det øger risikoen for hårdere kampe.
Krisen i Ukraine begyndte i efteråret 2013, da ukrainere gik på gaden i protest mod, at den daværende præsident opgav indgåelsen af en ambitiøs associerings- og frihandelsaftale med EU til fordel for et lån fra Rusland.
Ukraines omfavnelse af EU fik i foråret 2014 Rusland til at annektere Krim og puste til konflikt Østukraine, hvor russisk flere steder stadig er det dominerende sprog.
Der er lignende - i dag fastfrosne - konflikter i Georgien og Moldova, som har fulgt et lignende mønster.