Trump stikker hånden ind i et hvepsebo ved at forsvare statuer af forkæmpere for slaveriet

Trump puster til raceuro ved at beklage fjernelse af »smukke statuer.«

Artiklens øverste billede
Alex Brandon

San Francisco

Det var formentlig ikke Donald Trumps hensigt.

Men da præsidenten torsdag fyrede en række tweets af, hvor han i halen på den blodige nationalistmarch i Charlottesville i weekenden kaldte det trist at se »vores smukke statuer og monumenter« blive fjernet, øgede han i stedet sandsynligheden for, at det kommer til at ske.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Om noget vil Trumps kommentarer bidrage til at mange vil se sådanne monumenter som noget, der splitter det amerikanske samfund og derfor skal fjernes,« vurderer W. Fitzhugh Brundage, en historieprofessor ved North Carolina Universitet.

Debatten om at fjerne monumenter for personligheder, der under Den Amerikanske Borgerkrig kæmpede for sydstaterne for at bevare slaveriet, tog egentligt allerede fart i 2015, da den 23-årige nynacist, Dylann Roof, skød ni mennesker, alle afroamerikanere. Politiet fandt bagefter på en hjemmeside billeder, som Roof havde taget af sig selv foran monumenter relateret til slavetiden.

Sammenstødene i Charlottesville, Virginia, har bragt det hele op til overfladen igen.

»Og selvom det oprindeligt måske ikke var hensigten, er monumenterne i dag blevet symboler for hvidt overherredømme,« siger Fitzhugh Brundage.

I Washington har leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, derfor krævet alle sydstatsmonumenter i kongresbygningen fjernet.

En håndfuld efterkommere af statsforbundet store krigshelte har ifølge AP også lagt deres vægt bag at sådanne monumenter fjernes.

»Hvis en fjernelse af statuerne hjælper os med ikke at få flere dage som i Charlottesville, så støtter vi det alle. Tag dem ned i dag,« sagde Robert E. Lee, en femte generation efterkommer af sydstatsgeneralen med samme navn, som stadig i dag er en respekteret militærtaktiker. Men som altså også kæmpede for at plantageejere og andre kunne blive ved med at holde slaver.

I Florida har baseball holdet The Tampa Bay Rays samlet penge ind for at monumenter fjernet i Tampa. I Baltimore har myndighederne allerede sat handling bag ordene og fjernede onsdag fire statuer for at undgå uro i stil med i Charlottesville.

Da hvide nationalister - kampklædte og med slagord mod jøder - marcherede igennem Charlottesville var den officielle årsag til marchen nemlig at protestere mod en planlagt fjernelse af en parkstatue af Robert E. Lee.

Mange af de omstridte monumenter blev rejst i 1890’erne, før ligestillingslove mellem sorte og hvide var kommet på plads, samt i 1950’erne, hvor de dukkede op som et trodsigt svar fra sydstaterne til borgerrettighedsbevægelsen.

Ifølge W. Fitzhugh Brundage er i dag registreret omkring 1.000 sådanne monumenter rundt om i USA.

Spørgsmålet er dog ikke så enkelt.

Mange mennesker, som ikke identificerer sig selv som hvide nationalister, støtter Trump i, at monumenterne er en del af landets arv og ikke er symboler på et hvidt styre.

En måling fra NPR/PBS NewsHour/Marist, der blev gennemført mandag og tirsdag og er baseret på 1.125 personer, viste, at 86 pct. af de adspurgte, som identificerede sig som republikanere, mener, at monumenterne bør blive stående.

Trump har advaret om, at det er en glidebane, hvis man begynder at acceptere, at det er nødvendigt at fjerne statuerne.

»Robert E. Lee, Stonewall Jackson. Hvem er næst. Washington, Jefferson. Så dumt,« tweetede præsidenten i en henvisning til en anden hyldet sydstatsgeneral og to af USA’s første præsidenter.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er dog faldet mange for brystet, at Trump tirsdag kaldte en stor del af deltagerne i marchen i Charlottesville for »fine mennesker,« som udelukkende var der for at protestere mod et kulturtab.

Dette står i kontrast til de antisemitiske råb fra marchen, og at mange var klædt i hvidt, hvilket er Ku Klux Klans farve, og at sammenstødene med moddemonstranter eskalerede og endte med, at en ung kvinde blev dræbt.

Men uanset hvad præsidenten og andre måtte synes, er katten ude af sækken og vil ikke tilbage igen, vurderer W. Fitzhugh Brundage.

»Det er en debat, som vi burde have haft for længe siden og ikke bare forsvinder igen,« siger han og fortæller om et monument på North Carolina Universitet for at forklare, hvorfor det er kontroversielt.

»Monumentet hylder mænd, som kæmpede for statsforbundet. Det kan du oversætte til, at det var mænd, som kæmpede for at bevare slaveriet. Nogle af vores studerende i dag er efterkommere af tidligere slaver,« siger W. Fitzhugh Brundage og afviser, at der er tale om at slette dele af historien.

»Men når de står i parker og på pladser signalerer det, at det er højtærede figurer, som fortjener respekt,« siger han og foreslår, at de i stedet flyttes til museer, hvor historien bedre kan blive sat ind i en sammenhæng.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.