Er Hillary Clinton ved at sætte dødsstødet ind?

Kurven er knækket i meningsmålingerne for begge præsidentkandidater i den amerikanske valgkamp. Hillary Cinton går så meget frem, at valgforsker spår en historisk stor sejr den 8. november:

»Clinton kan ende med at vinde med op til 10 procentpoint, og det vil være en historisk stor sejr,« siger forsker i amerikanske præsidentvalg ved Aarhus Universitet Derek Beach.

Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, er de seneste dage styrtdykket i meningsmålingerne, mens hans kvindelige pendant på demokraternes side, Hillary Clinton, pludselig har vendt den flere måneders lange negative tendens til en stor fremgang i samtlige meningsmålinger.

Realclearpolitics.com, der er anbefalet af flere danske eksperter som værende troværdig i sine målinger, har igennem et år fulgt Clinton og Trump i meningsmålingerne, og den seneste udvikling er ikke til at tage fejl af:

For et år siden var der en forskel på 14,8 procentpoint i Clintons favør. I slutningen af 2015 var der næsten dødt løb, hvor Clintons forspring var på sit hidtil laveste med et plus på 0,6 procentpoint.

I slutningen af marts i år fik Clinton oparbejdet et nyt forspring på 11,2 procentpoint, og alt virkede til at være under kontrol for Clinton

Men for to uger siden under det republikanske partikonvent i Cleveland, Ohio, var der igen dødt løb, og i enkelte målinger var Donald Trump endda foran for første gang i hele valgperioden.

Siden er det dog kun gået én vej i målingerne for republikanernes præsidentkandidat. Og det er ned.

Med tre måneder og to dage til valget har Trump sat sit spinkle forspring over styr. Efter et totalt dødvande i meningsmålingerne omkring den 29. juli, er Trump styrtdykket i målingerne, og han er nu 6,8 procentpoint efter Hillary Clinton, som ser ud til at indlede de sidste tre måneder frem mod valget den 8. november med vind i alle sejl.

Trump i stiv modvind

Den selvsamme storm, som blæser Clinton frem mod valgsejr, rammer lige nu Trumpkampagnen lige i ansigtet.

Og ifølge Anders Agner, USA-ekspert og redaktør på kongressen.com, har den kraftige modvind til Trump sit udspring i de netop overståede partikonventer.

»Meningsmålingerne i den sidste uges tid er et tydeligt tegn på, at Donald Trump har store problemer i den her valgkamp. Begge partikonventer skulle for begge lejres vedkommende bruges til at samle partiet og skabe en fælles front mod modkandidaten. Det lykkedes til dels for Hillary Clinton, men det lykkedes overhovedet ikke for Donald Trump. Tværtimod,« siger Anders Agner til Jyllands-Posten.

De dårlige meningsmålinger for Trump kommer i en tid, hvor han er under beskydning fra alle sider. Medierne er efter ham og hans familie, og internt i det republikanske parti ulmer uroen ikke bare længere. Den er brudt ud i lys lue.

Republikaneren Richard Hanna, der sidder i repræsentanternes hus, har flere gange meldt ud, at han vil stemme på Clinton i det forestående valg. Senest har han den 2. august i New York Upstate skrevet en længere kommentar, hvori han endnu engang udpensler Trumps fejl og mangler og erklærer, at han vil stemme på Clinton den 8. november.

Samtidig spekulerer formanden i repræsentanternes hus, republikanske Paul Ryan, lige nu i at forsøge at begrænse skaderne efter Trump for ikke at miste kontrol over senatet, hvor republikanerne lige nu har et flertal. Ifølge Anders Agner er det ikke urealistisk, at det flertal står for fald, hvis ikke andre republikanere begynder at distancere sig endnu mere fra Trump.

»Paul Ryan frygter down-ballot effekten, hvor Donald Trumps ry og navn skader andre republikanske kandidater, som er på valg til senatet samme dato som præsidentvalget. Og det er bestemt ikke urealistisk, at republikanerne kan miste dette flertal, hvilket vil efterlade endnu mere magt til Clinton i tilfælde af, at hun bliver valgt til præsident. Det er blevet Paul Ryans mission at forhindre dette i at ske,« siger Anders Agner.

Donald Trumps manglende opbakning i eget parti var tydeligt ved partikonventet i Cleveland den 18.-21. juli 2016. De store republikanske personligheder som Bush og Romney glimrede ved deres fravær, mens det var helt modsat på demokraternes parti i Philadelphia, hvor alle de store kanoner var til stede for at samles bag Hillary Clinton.

For at gøre ondt værre har Trump for nyligt modtaget voldsom kritik fra alle sider inklusiv fra egne rækker, efter han latterliggjorde en mor til en dræbt amerikansk soldat i et interview med ABC.

Historisk nederlag til Tump

Men er løbet kørt for Trump? Og kan Hillary cruise mod det ledige præsidentembede, som Barack Obama officielt efterlader den 20. januar 2017? Eller er tre måneder nok til et comeback for Donald Trump i en valgkamp, som hidtil har været uforudsigelig? Forsker i amerikanske præsidentvalg ved Aarhus Universitet Derek Beach mener, at tendensen hos de amerikanske vælgere er tydelig, og at den vil fortsætte.

»Det ligner en historisk stor lussing til Donald Trump. Mit bud er, at Clintons føring i meningsmålingerne vil fortsætte med at stige hele vejen frem til valget. Og Clinton kan ende med at vinde med op til 10 procentpoint, og det vil være en historisk stor sejr,« siger Derek Beach, der mener, at meningsmålingerne i slutningen af august bør give et helt præcist billede af valgresultatet den 8. november. For én ting er at være kandidat, det er noget helt andet at være præsidentkandidat, forklarer Derek Beach til Jyllands-Posten.

»Alvoren er gået op for amerikanerne. De to præsidentkandidater er nu blevet opstillet på de to partikonventer, og det er først nu, at amerikanerne for alvor begynder at tage stilling til de to præsidentkandidater, og det kan afspejles med det samme i meningsmålingerne. Og her taber Trump,« siger Derek Beach.

Alle tal og statistikker i denne artikel er fra realclearpolitics.com

I næste uge er Jyllands-Postens tv-magasin "Det Ovale Kontor" tilbage med Jyllands-Postens tv-redaktør Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner, hvor det også kommer til at handle om Trumps nedsmeltning.