Eksperter: Retten til våben er ligeså forfatningssikret som ytringsfriheden i USA

Amerikanerne må se langt efter stramninger på våbenområdet. Landets forfatning og pres fra National Rifle Organisation lægger politikerne i benlås.

Artiklens øverste billede
Medlemmer og støtter af LGBT-miljøet samles og tænder lys foran Det Hvide Hus i Washington DC den 12. juni, efter et skyderi på en natklub for homoseksuelle i Orlando, Florida, kostede 50 mennesker livet natten forinden. Foto: Manuel Balce Ceneta

Det halvautomatiske våben, der natten til søndag blev brugt til at nedskyde flere end 50 personer på en amerikansk natklub i Florida, er højst sandsynligt købt ganske lovligt.

Siden midten af 00'erne har den type våben nemlig været tilgængelige på det amerikanske marked, efter en stramning på området frafaldt - og ikke blev forlænget - mens den tidligere præsident George W. Bush beboede Det Hvide Hus.

Og på trods af weekendens skyderi er der ikke udsigt til stramninger af våbenloven, vurderer ekstern lektor i amerikansk politik Mette Nøhr Claushøj, der peger på to primære årsager til dette.

»For det første er retten til at være våben en forfatningssikret ret, og for nogle amerikanere bliver retten betragtet på niveau med ytringsfriheden. At pille ved den ret, vil være som at pille ved noget af det allervigtigste ved at være amerikaner,« siger hun og tilføjer, at diskussionen derfor ikke handler om at afskaffe retten til våben, men blot at stramme reglerne på området.

Desuden er interesseorganisationen National Rifle Association (NRA) gennem de seneste årtier blevet en magtfuld spiller på den amerikanske politiske scene. Faktisk så magtfuld, at mange politikere er »rædselsslagne« for at føre en kritisk politik på våbenområdet af frygt for, at det vil betyde enden på deres politiske karriere, forklarer Mette Nøhr Claushøj:

»Op i gennem det 20. århundrede er NRA blevet større og større modstander af enhver form for begrænsninger. Efter det i 1990'erne lykkedes politikerne at få en lov igennem, der bl.a. gjorde halvautomatiske våben ulovlige, brugte NRA al sin indflydelse på at sikre, at de politikere, som havde stemt for loven ikke blev genvalgt, inden den udløb 10 år senere,« forklarer hun og påpeger, at loven kun varede 10 år, fordi den var meget kontroversiel og derfor skulle revurderes.

Det handler således langt fra udelukkende om, hvad den amerikanske befolkning mener om våbenloven, men også om NRA's dagsorden, forklarer Mette Nøhr Claushøj:

»Hvis man er i et eller andet landdistrikt i Alabama for eksempel, og man er lige på vippen til at tabe til én fra det andet parti, og NRA kommer til byen og begynder at sende pamfletter ud til alle vælgere om, at det her er en person, der er i mod retten til at bære våben, så kan man tabe på det.«

Professor i Statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard er enig i Mette Nøhr Claushøjs udlægning og tilføjer:

»De to mest nærliggende problemer for enhver præsident, der måtte ønske at stramme våbenlovgivningen er, at der ikke er opbakning til det i kongressen. Kongressen to kamre skal nemlig være enige for at foretage en lovgivnings stramning,« siger han og tilføjer:

»Selve det at gå ind og fratage borgene våben kan ikke lade sig gøre forfatningsmæssigt, fordi retten til at bære våben er direkte indskrevet i forfatningens borgerrettigheder. Derfor kan politikerne kun regulere loven med hensyn til den praktiske udmøntning, for eksempel baggrundstjek af personer, der vil købe en pistol og den slags,« siger professoren.

Hvert år bliver omkring 12.000 mennesker dræbt af pistolskud i USA.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.