Ekspert: Trumps kandidatur har sat de almindelige spilleregler ud af kraft

Donald Trump har vundet.

I hvert fald har han ifølge AP nu det flertal af delegerede, som gør ham til Republikanernes præsidentkandidat i den amerikanske valgkamp. Og det kommer ikke længere som den store overraskelse: hans republikanske modkandidater trak stikket og forlod valgkampen for flere uger siden.

Hvis han ikke i juli skal blive nomineret til at være Republikanernes præsidentkandidat ved konventet i Cleveland, skal der ske noget helt ekstraordinært. Det siger Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert og ekstern lektor i amerikanske politiske kampagner ved Københavns Universitet.

»Det kunne f.eks. være, at medlemmerne af regelkomitéen på konventet besluttede sig for, at det ikke er nok at have et almindeligt flertal for at blive nomineret, men at man skal have to tredjedele flertal. Eller at en helt masse, der allerede har tilkendegivet at stemme på ham, pludselig nægter det,« siger hun.

»Men det er overhovedet ikke realistisk.«

Der er stadig en mulighed for, at en anden republikaner kan stille op til valget - ikke i stedet for Trump, men side om side med ham. I så fald må Trumps modstandere i partiet finde sammen om at opstille en selvstændig kandidat uden for parti-regi ved konventet i juli.

»Der er stadig en sandsynlighed for, at en ny kandidat bliver opstillet. Den er ikke overvældende, men jeg vil vurdere, at den stadig er relativt høj,« siger Mette Nøhr Claushøj, inden hun fortsætter: »De har bare stadig ikke fundet en, der har lyst til at stille op.«

Flere internationale medier har spekuleret i, om Mitt Romney, der to gange tidligere har stillet op til præsidentvalget for Republikanerne, kunne være manden, der i 11. time udfordrer Trump og stiller op som en såkaldt »tredjeparti-kandidat«. Teorien har flere troet på, fordi Donald Trump i sit eget parti har mødt stor modstand.

Der er bare én ting: modstanden begynder at falme.

»I amerikansk politik er der sådan et udtryk. "Democrats fall in love and Republicans fall in line". Og det er jo lidt, hvad der sker nu. Der er flere og flere republikanere - også af dem, som har været voldsomme modstandere af Trump - som nu alligevel gerne vil støtte ham,« forklarer Mette Nøhr Claushøj.

Førhen har mange republikanere troet på, at Donald Trump ville tabe valget stort - men i meningsmålingerne bliver der nu dømt dødt løb mellem ham og Hillary Clinton, der formodes at vinde nomineringen for Demokraterne. Og det hjælper også på Trumps popularitet i baglandet, forklarer lektoren.

Samtidigt har Donald Trump leveret en liste med navnene på de potentielle højesteretsdommere, han vil nominere, hvis han kommer til magten. Det kan have gjort indtryk på republikanerne, der trods alt foretrækker en højesteret, der hælder mere mod højre end venstre, vurderer Mette Nøhr Claushøj.

Og listen er ifølge CNN tidligere blevet kaldt for »en konservativ drøm, der bliver til virkelighed«.

Mette Nøhr Claushøj understreger, at Donald Trumps stigende popularitet i meningsmålingerne også kan være et udtryk for, at det i et stykke har tid har stået klart, at han ville blive Republikanernes mand.

»Det er almindeligt, at man har et opsving i meningsmålingerne umiddelbart efter, at man er blevet sit partis kandidat. Og selvom det først er i dag, at Donald Trump kan tælle over halvdelen af de delegerede som sine egne, så har man vidst i et stykke tid nu, at det ville blive ham,« forklarer hun.

Så snart Hillary Clinton vinder Demokraternes nominering, vil hendes popularitet også stige, vurderer Mette Nøhr Claushøj. Og det skal Hillary Clinton nok. Hun er nemlig den eneste, der kan nå at få de delegerede, der skal til. Men det hjælper hende ikke, at hendes modkandidat Bernie Sanders endnu ikke har trukket sig fra primærvalget.

»Det er aldrig godt, når en primærvalgkamp trækker ud,« siger Mette Nøhr Claushøj.

For mens Donald Trump nu lægger an til at køre valgkamp mod Hillary Clinton, er hun selv endnu travl med at skulle fokusere på kampen om sin egen nominering hos Demokraterne. Så længe det er tilfældet, kan Bernie Sanders på sin vis få lov til at sætte dagsordenen i hendes valgkamp, forklarer Mette Nøhr Claushøj.

»Sanders taler f.eks. rigtigt meget om, at han vil indføre to års gratis uddannelse på community colleges. Det er ikke noget, som Hillary Clinton går ind for og heller ikke noget, hun har lyst til at føre valgkamp på. Men fordi Bernie Sanders bliver ved med at tage det op, bliver hun også ved med at skulle forholde sig til det,« siger Mette Nøhr Claushøj.

Det betyder altså også, at der bliver mindre tid til, at Hillary Clinton kan fokusere sin valgkamp på andre politiske områder - og på at nå de midtervælgere, som hun skal have fat i, hvis hun skal vinde valget. Hillary Clinton, der er tidligere udenrigsminister, vil formentlig hellere bruge tid på at diskutere udenrigspolitik, forklarer Mette Nøhr Claushøj:

»Her bliver Trump nemlig opfattet som en meget svag kandidat, mens Hillary Clinton bliver opfattet som en meget stærk kandidat,« siger hun.

Donald Trump er i valgkampen blevet kendt for sine bombastiske udmeldinger - og udenrigspolitisk er det ingen undtagelse. Her har det lydt, at Kina »voldtager« USA, at amerikanske allierede i Nato ikke betaler nok til det amerikanske forsvar, og at Israel skal betale penge tilbage for de forsvarstilskud, USA igennem årene har leveret til den jødiske stat.

Det har fået verdensledere til at reagere, ifølge den nuværende præsident Barack Obama. Onsdag sagde han efter et topmøde i Japan, at verdenslederne er »bekymrede« over nomineringen, skriver BBC.

»Og med god grund, for han har med mange af sine forslag vist sig som ignorant om verdensaffærer og udvist en overlegen attitude,« lød det fra præsidenten, der i øvrigt mente, at Donald Trump kun gik op i »tweets og overskrifter«.

Selv den britiske premierminister David Cameron har udtalt sig om Donald Trump. Han har kaldt ham både »dum« og »forkert« og det er bemærkelsesværdigt, mener Mette Nøhr Claushøj.

»At en højreorienteret leder og historisk tæt samarbejdspartner siger sådan om kandidaten fra USA's højreorienterede parti er meget usædvanligt. Det er virkelig et tegn på, at Trumps kandidatur har sat de almindelige spilleregler ud af kraft,« siger hun.

Af diplomatiske årsager holder andre ledere sig som regel ude af den amerikanske valgkamp, siger hun.

»Men Trump bliver opfattet som en helt ekstraordinært anderledes kandidat - både i USA og i resten af verden.«

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel skrev Jyllands-Posten, at en tredje kandidat stadig kunne nå at løbe med Republikanernes nominering. Det er ikke rigtigt. Hvis en tredje kandidat bliver opstillet, vil vedkommende kæmpe mod både Hillary Clinton og Donald Trump ved valget.