Kirkeafbrændinger nær Ferguson »ripper op i gamle sår«
Syv kirker er blevet sat i brand på to uger i St. Louis-området. Myndighederne undersøger, om der ligger racistiske motiver bag.
Los Angeles
Den lille forstad Ferguson blev en af de mest omtalte amerikanske byer i 2014. Massive protester blev hverdagsbilleder fra forstaden nær millionbyen St. Louis, efter at den 18-årige Michael Brown ubevæbnet blev skudt og dræbt af en politibetjent.
Byen blev således centrum og katalysator for bevægelsen Black Lives Matter, som også i dag søger at øve indflydelse på amerikansk politik. Michael Brown var sort og betjenten, der skød, hvid. Teenagerens død blev derfor et symbol for bevægelsen på den diskrimination, som Black Lives Matter mener, at sorte udsættes for af ordensmagten.
Her godt et år efter, at Ferguson prægede overskrifterne, og at en storjury besluttede sig for ikke at rejse sigtelse mod betjenten, der skød Michael Brown, er den lille by på 21.000 indbyggere igen havnet i overskrifterne hos de amerikanske medier.
Og igen er det ikke for det gode. Torsdag morgen lokal tid skulle brandvæsnet nemlig rykke ud til den syvende kirkebrand i området omkring Ferguson på ganske kort tid.
»Hvem end der står bag, så har de startet en kamp, som de ikke kan vinde,« sagde St. Louis’ politichef Sam Dotson under en højtidelighed onsdag. Det var blot få timer før, at kirken Shrine of St. Joseph som den syvende på to uger stod i flammer.
De seks første kirkeafbrændinger fandt alle sted i kvarterer, der i overvejende grad bliver beboet af sorte borgere og har et flertal af sorte i deres menigheder, hvilket har fået en sammenkædning af sidste års begivenheder og afbrændingerne til at ligge lige for.
Det kom blandt andet til udtryk under højtideligheden onsdag, hvor præsten bad til, at kirkeafbrændingerne ville stoppe.
»Hvis vi nogensinde havde brug for en påmindelse om, at racismen er i live i St. Louis, så ved jeg ikke, hvad ellers skulle være,« lød det fra præsten Mike Kinman under højtideligheden, ifølge CNN.
At der er en eller anden sammenhæng mellem de seks første kirkebrænde, har sagens efterforskere allerede betegnet som meget sandsynligt, men om der skulle ligge deciderede hadforbrydelser mod sorte bag, er ikke den eneste teori.
Over for nyhedsbureauet AP har Garon Mosby, der en del af efterforskningsholdet og brandmand, dog bekræftet, at motivet er en del af »efterforskningens dynamik«.
Politichef Sam Dotson sagde under sin tale onsdag, at sammenkædningen er helt naturlig.
»Det er umuligt at ignorere, at denne type af kriminalitet ripper op i gamle sår, gamle sår, der aldrig er helet ordentligt,« sagde Sam Dotson.
Endnu har de lokale myndigheder ikke en mistænkt til de syv påsatte kirkebrande. Derfor er forskellige instanser i St. Louis gået sammen om at udlove en dusør, der nu er oppe på omkring 60.000 danske kroner for oplysninger, der kan føre til en anholdelse i sagen.
»Selv hvis det er helt banalt, så hjælper selv de mindste informationer lige nu,« sagde Sam Dotson til flere medier onsdag.
Stort set alle kirkebrandene er startet ved, at der blev sat ild til kirkens hoveddør. Den første brand i den lange serie af kirkebrande i St. Louis-området blev startet 8. oktober.