Våbenpolitik er blevet et varmt emne for Demokraterne

Los Angeles

Sidste uges tragedie på det amerikanske universitet Umpqua Community College, hvor ni personer samt gerningsmanden blev dræbt under et skyderi, har fået debatten om amerikanernes ret til at bære våben til at blusse op igen.

Skoleskyderiet er således det værste af sin slags i USA siden 2012, hvor en 20-årig gerningsmand skød og dræbte i alt 27 personer i forbindelse med et skyderi på skolen Sandy Hook.

Emnet er således ganske naturligt også blevet en del af debatten hos både de republikanske og de demokratiske præsidentkandidater, der lige nu kæmper om de to kandidaturer.

Hvor de republikanske kandidater Donald Trump, Jeb Bush og Mike Huckabee i løbet af weekenden stjal opmærksomheden ved på hver sin mere eller mindre farverige måde at forklare, hvorfor tragedien i Oregon ikke skulle føre til en øget kontrol med våben i USA, så har de demokratiske kandidater brugt deres taletid til at tale for øget kontrol.

Egentlig startede det allerede i weekenden, hvor Martin O'Malley, der med sine 0,6 procent i meningsmålingerne må siges at være kandidat mere af navn end gavn, kom med sin plan for at reducere antallet af våben i USA.

Mandag var så tiden for, at den store favorit til det demokratiske kandidatur, den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, kom med sit bud på en amerikansk våbenpolitik efter Oregon-tragedien.

Det skete under et vælgermøde i staten New Hampshire, der som en af de første i februar skal stemme om hvem, der skal være den demokratiske kandidat til præsidentvalget i november 2016.

»Volden med skydevåben er en epidemi, der ikke kender nogen grænser overhovedet. Hvor mange mennesker skal dø, før vi rent faktisk gør noget, før vi samler os som nation? Det er på tide at sige, at vi er bedre end det her,« sagde Hillary Clinton til sine støtter i New Hampshire under en tale mandag.

Helt konkret vil Clinton som præsident blandt andet stramme reglerne for, hvornår man som våbensælger i USA skal registreres af myndighederne, for baggrundstjek for køberne samt lette muligheden for, at våbenproducenter, distributører og sælgere kan blive sagsøgt i forbindelse med blandt andet masseskyderier.

Emnet er kommet på banen en lille uge før, de demokratiske kandidater skal mødes til en tv-debat for første gang under valgkampen.

13. oktober skal de demokratiske kandidater på scenen på hotellet Wynn i spillebyen Las Vegas for at debattere direkte på tv-stationen CNN.

Her kan den mest seriøse udfordrer til den tidligere udenrigsminister, venstrefløjskandidaten Bernie Sanders, nok allerede godt begynde at finde svar på, hvorfor han i sin tid i den amerikanske kongres ikke entydigt har støttet en større kontrol med våben i USA.

Ifølge amerikanske medier stemte Bernie Sanders i 1993 som nyvalgt medlem af Repræsentanternes Hus imod en lovgivning om øgede baggrundstjek, ligesom han som senator i 2005 stemte for den lov, som beskyttede våbenproducenter imod at kunne blive sagsøgt som følge af, at deres våben blev brugt i blandt andet masseskyderi.

Lige præcis den lov, som Hillary Clinton mandag lovede at rulle tilbage, skulle hun blive den første kvinde med ansvaret i Det Hvide Hus.

Bernie Sanders har dog selv i valgkampen hidtil talt for en større sikkerhed omkring køb og salg af våben i USA, men stemmehistorikken vil nok blive et tema under debatten i Las Vegas.

Den 74-årige senator fra Vermont har således formået at presse storfavoritten Clinton en del i løbet af sommeren og det begyndende efterår. En overlegen Clinton-føring i meningsmålingerne er således i den periode blevet gjort mere menneskelig.

I sidste uge kom det frem, at Bernie Sanders havde indsamlet omkring 173 millioner kroner i bidrag til sin kampagne bare i sidste kvartal fra hele 1,3 millioner forskellige donorer.

Dermed lykkedes det næsten for Sanders at indsamle stort set ligeså mange penge som Hillary Clinton i samme periode.