USA nærmer sig 1.000 masseskyderier på tre år

Los Angeles

1.022 dage er gået, siden den 20-årige Adam Lanza kort før jul i 2012 stod bag en af de værste skoleskyderier i amerikansk historie.

Det skete på skolen Sandy Hook i staten Connecticut. En skole for børn i folkeskolealderen. 20 børn, seks voksne, Lanzas egen mor og gerningsmanden selv døde den fredag i december 2012.

Her næsten tre år senere er USA blevet vidne til det værste skoleskyderi siden dengang. Torsdag gik den 26-årige formodede gerningsmand ind på et universitet i den lille by Roseburg i Oregon. Ifølge amerikanske medier med seks våben og iført skudsikker vest skød og dræbte han ni personer, inden han selv døde i ildkamp med politiet.

1.022 dage er gået, men meget lidt er sket. Til den amerikanske præsident, Barack Obamas, store fortrydelse. Det gav han med al tydelighed udtryk for på et usædvanligt følelsesladet pressemøde i Det Hvide Hus natten til fredag.

Den politiske situation er fastlåst om amerikanernes muligheder for at få adgang til skydevåben, hvor der reelt ikke er sket noget på området.

Skyderierne er dog fortsat i USA. Og det i et ganske stort omfang.

Tager man kun de såkaldte masseskyderier med i beregningen, defineret som skyderier der har ramt fire eller flere, så er USA næsten oppe på 1.000 af den slags siden skoleskyderiet på Sandy Hook.

Fra da af har hjemmesiden shootingtracker.com indsamlet oplysninger som samtlige masseskyderier i USA. Ifølge hjemmesiden var skoleskyderiet i Roseburg masseskyderi nummer 995 siden tragedien på Sandy Hook.

Faktisk var skyderiet i Oregon ikke engang det eneste masseskyderi, som USA oplevede torsdag. I det nordlige Florida skød og dræbte en 57-årig mand tre, herunder sin egen kone, og sårede en i byen Inglis.

I de næsten 1.000 masseskyderier siden december 2012 har mindst 1.234 personer, ifølge nyhedsmediet Vox, mistet livet i USA som følge af masseskyderierne på under tre år. Med andre ord er mindst 1,2 person død som følge af masseskyderier pr. dag i USA siden skoleskyderiet i Connecticut.

Den 26-årige mand, der stod bag skoleskyderiet i Oregon torsdag, ejede i alt 13 skydevåben, fortalte efterforskerne på et pressemøde fredag aften dansk tid. De var alle erhvervet lovligt.

Det er umuligt at sige helt præcist hvor mange våben, der rent faktisk findes ude i den amerikanske befolkning. En opgørelse fra tiden omkring skyderiet i Connecticut viste ifølge avisen Washington Post, at der næsten fandtes et våben pr. amerikaner. Altså et våben pr. hver amerikansk mand, kvinde, barn, og det er fraregnet de, som har ulovlige og ikke-registrerede våben eller opholder sig ulovligt i USA.

JP i USA: "Obama var i følelsernes vold"

Flere tusinde amerikanere bliver overlagt dræbt hvert eneste år af en gerningsmand, der bruger et skydevåben. Den senest tilgængelige statistisk fra det amerikanske center for sygdomskontrol og forebyggelse, CDC, der fører statistik med fænomenet, er fra 2013.

Her blev hele 11.208 personer myrdet i USA af et skydevåben, ifølge CDC.

Men det er bare de personer, som er blevet dræbt overlagt. Ifølge CDC er skydevåben skyld i flere end 33.000 dødsfald i USA hvert år. Tallet indeholder foruden de overlagte mord også ulykker og selvmord.

Og ser man bare på personer, der bliver såret af skydevåben pr. år i USA, så var tallet, ifølge CDC, på 84.258 i 2013.

Præsident Barack Obama udfordrede på nattens pressemøde de tilstedeværende medier til at lave en sammenligning mellem de amerikanere, som er blevet dræbt af terrorangreb i en 10-årig periode, og så de amerikanere, der var blevet dræbt af skydevåben. En slet skjult kritik af mediernes vægtning af de to emner.

Den udfordring har tv-stationen CNN blandt andre taget op fredag. I perioden 2004 til 2013, begge år inklusive, er tv-stationen kommet frem til, at 316.545 er blevet dræbt af skydevåben i USA. 277 amerikanere er i samme periode døde i terrorangreb, allesammen uden for USA.

Barack Obama sagde på nattens pressemøde, at han meget gerne ville lave en strammere våbenlovgivning i USA, men at han ikke kunne gøre det alene og opfordrede den amerikanske kongres til at handle med præsidenten i et samarbejde.

De umiddelbare udmeldinger fra særligt republikanske politikere tyder dog ikke på, at det bliver en realitet.

I stedet har den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee eksempelvis peget på, at problemet med skoleskyderiet i Oregon var, at universitetets sikkerhedsvagter ikke var bevæbnede.

Og noget kunne tyde på, at den amerikanske befolkning er begyndt at være mere og mere enig med politikere som Huckabee.

I hvert fald viste en undersøgelse foretaget af tænketanken Pew Research Center i december 2014, at der for første gang i to årtier var et flertal af amerikanerne, det mente, at det var vigtigere at sikre retten til at bære våben end at stramme våbenlovgivningen.

Undersøgelsen viste samtidig, at der siden tragedien på Sandy Hook var sket et markant skred i amerikanernes opfattelse af våben.

Hvor 48 procent i december 2012 opfattede våben som et middel til at beskytte sig selv mod forbrydelser og ikke en sikkerhedsrisiko i sig selv, var tallet steget med ni procentpoint to år senere til 57 procent.