73-årig velfærdsbeundrer tager kampen op mod Hillary Clinton: I skal ikke undervurdere mig

Los Angeles

Havde forspillet til det amerikanske præsidentvalg i 2016 været en fodboldkamp i en dansk skolegård, ville det ene hold nok med rette kunne beskylde det andet for at stille med feje hold. I hvert fald hvis man ser på antallet af kandidater.

Siden slutningen af marts har i alt seks republikanere meldt sig på banen som kandidater til at blive partiets kandidat ved valget i november næste år. For at det ikke skulle være nok, så er det forventningen, at i hvert fald fem flere vil melde deres kandidatur i løbet af de kommende måneder.

For hvor det republikanske felt af kandidater er ganske stort, så er det mere overskueligt at danne sig et overblik over de kandidater, som har meldt sig hos det andet store parti i USA, Demokraterne.

Her har det for det meste drejet sig udelukkende om den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, hvis favoritværdighed ikke ydes retfærdighed af klicheen storfavorit. Men selvom man måske skulle tro det, så bliver det ikke rene kåringer, der venter den 67-årige toppolitiker, når de demokratiske primærvalg, som formelt skal finde den demokratiske præsidentkandidat, starter i januar.

Tirsdag sparkede den foreløbigt eneste reelle modkandidat, Bernie Sanders, sin valgkamp i gang. 73-årige Sanders har siddet i den amerikanske kongres for staten Vermont siden 1991 og er formelt valgt ind som uafhængig kandidat, men stemmer som hovedregel med Demokraterne.

"I skal ikke undervurdere mig," lød det selvsikkert fra Bernie Sanders under et interview med nyhedsbureauet AP, efter han havde startet sin valgkamp på hjemmebanen i Burlington i Vermont.

Byen var et ganske velvalgt sted for Sanders at sparke sin valgkamp i gang. For hvis han skal finde et halmstrå at knytte sine præsidentdrømme til, så hvirvler det nok rundt et sted i luften i byen blot 70 kilometer fra den canadiske grænse.

Det var således her, at Bernie Sanders i 1981 formåede at slå den siddende bykonge, demokraten Gordon Paquette, med 10 stemmer og på ganske imponerende vis vinde byens borgmesterpost. Paquette havde da siddet i seks valgperioder som Burlingtons borgmester.

I alt endte Bernie Sanders selv med at sidde i fire perioder som Burlingtons borgmester. Det på trods af, at både Demokraterne og Republikanerne hver gang stillede med deres egne kandidater. I den sidste borgmestervalgkamp valgte partierne tilmed at stille med en fælles kandidat, men lige lidt hjalp det.

Den 73-årige politiske veteran er noget så sjældent som en erklæret socialist i national, amerikansk politik. Og i virkeligheden er det måske lidt synd, hvis ikke navnet Bernie Sanders vækker så meget genklang hos den almene dansker.

For modsat den almene amerikaner ved Bernie Sanders udmærket godt, hvad Danmark er. Det viste han i et indlæg hos onlinemediet Huffington Post i 2013, hvor han argumenterede for, hvordan USA kunne tage ved lære af den danske velfærdsmodel.

Bernie Sanders tilhører så afgjort den politiske venstrefløj i USA. Derfor har han også valgt ikke at ville have en såkaldt Super PAC, som de andre profilerede kandidater ellers har.

Med sådan en er der ingen grænser for, hvor mange penge enkeltpersoner kan give til kampagnen, og konstruktionen har medført hård kritik fra hovedsageligt venstreorienterede amerikanere, der mener, at den er med til at korrumpere amerikansk politik.

"Jeg deltager ikke i fundraisere, hvor millionærer sidder og siger: her har du én million, her har du fem millioner til din Super PAC. Sådan er mit liv ikke. Sådan er min verden ikke, og jeg tror, at det amerikanske folk mener, at det ikke er sådan, amerikansk politik burde være," sagde Bernie Sanders.

Han oplyste til AP, at han indtil videre har indsamlet omkring fire millioner dollar, 27 millioner danske kroner, til sin valgkamp, siden han bekendtgjorde, at han ville stille op i slutningen af april. I alt håber Bernie Sanders at indsamle godt 340 millioner danske kroner til sin valgkamp, hvilket er en brøkdel af det, som eksempelvis Hillary Clinton forventes at indsamle til samme.

Der er imidlertid et ganske fint politisk spillerum til venstre for Clinton i den demokratiske valgkamp. Den amerikanske venstrefløjs absolutte darling, senatoren Elizabeth Warren fra Massachusetts, har således gentagende gange sagt, at hun ikke vil stille op trods utallige opfordringer.

Det efterlader i sagens natur en del potentielle vælgere til Bernie Sanders.

Men selv en heftigt medicineret Lance Armstrong ville have store vanskeligheder ved at vinde den bjergetape, som Bernie Sanders nu står overfor.

Ifølge hjemmesiden realclearpolitics.com viser et gennemsnit af de troværdige meningsmålinger, at Hillary Clinton lige nu står til at få 64,2 procent af stemmerne fra de demokratiske vælgere. Og selv her en måned efter at have offentliggjort sit kandidatur er Bernie Sanders ikke engang nummer to i den måling.

Det er stadig Elizabeth Warren, der senest i marts igen benægtede, at hun havde intentioner om at stille op, som er den næste i rækken efter Clinton. Warren står lige nu 12,5 procent, mens Sanders må nøjes med 7,4.

Men selv på trods af den tilsyneladende umulige opgave, så er Bernie Sanders ikke med for at agere boksepude for Hillary Clinton, inden hun skal ud i sit livs politiske kamp for at blive USA's 45. præsident. Tværtimod.

"Hillary Clinton er kandidat, jeg er kandidat. Jeg tror også, der vil komme flere til. Det er befolkningen i dette land, der skal træffe et valg," sagde Bernie Sanders.

Foruden Bernie Sanders og Hillary Clinton ventes det, at den tidligere guvernør i Maryland og borgmester i Baltimore Martin O'Malley i slutningen af denne uge vil annoncere sit kandidatur.

I den mere kulørte ende har den kendte konspirationsteoretiker Jeff Boss, der mener at have bevidnet, at terrorangrebene 11. september 2001 var planlagt af den amerikanske stat, meldt sit kandidatur. Det har den tidligere ungdomstræner i amerikansk fodbold Robby Wells også.