Obama vil stoppe militariseringen af amerikansk politi

Los Angeles

Billeder fra demonstrationerne i den lille amerikanske forstadsby Ferguson gik sidste sommer verden rundt. Byen var blevet centrum for voldsomme demonstrationer i kølvandet på den 18-årige Michael Browns død.

Brown var blevet skudt af en af byens betjente ubevæbnet og blev et symbol på den racemæssige skævvridning i politiets arbejde, som flere af byens sorte borgere oplevede, og som en rapport fra det amerikanske justitsministerium senere bekræftede.

Men demonstranternes sag i sig selv var ikke det, der fik mest opmærksomhed de dage i august. Det var i lige så høj grad det modsvar, som politiet gav demonstranterne.

Armerede biler, kraftige våben og betjente i camouflagetøj prægede nyhedsfladerne i både USA og flere andre dele af verden. Det amerikanske politi fik herefter stor kritik for den øgede militarisering, som billederne var et udtryk for.

Den militarisering skal være slut nu, hvis det står til den amerikanske præsident Barack Obama. Mandag fremlagde han en rapport fra et arbejdsudvalg, der blev nedsat efter urolighederne i Ferguson. Og udvalgets anbefaling er klar: Det bør ikke være muligt for politiafdelinger i USA at indkøbe stærkt militariseret isenkram for føderale midler længere.

”Kulturen hos ordensmagten burde være som hos en beskytter, ikke som hos en kriger, for at bygge tillid og legitimitet både i styrken, men også over for offentligheden,” lyder det blandt andet i rapporten.

Derfor lægger arbejdsgruppen op til at forbyde indkøb af eksempelvis armerede køretøjer på larvefødder, højkalibreret ammunition, udstyr til granataffyring og camouflagetøj.

”Vi har set, hvordan militærudstyret kan få folk til at føle, at det er en besættelsesmagt. Det kan fremmedgøre politiet og skræmme. Noget af det udstyr er lavet til kampzoner og er ikke passende politiudstyr,” sagde Barack Obama i en tale tidligere mandag, hvor han formelt offentliggjorde, at det fremover ikke længere skulle være muligt for politiet at købe stærkt militariseret udstyr.

Det vil dog stadig være muligt at for politiet at købe eksempelvis armerede køretøjer på hjul eller specialiserede skydevåben. Det kræver dog, at det lokale politi får en godkendelse fra lokalpolitikerne samt giver en fyldestgørende forklaring på, hvorfor udstyret af nødvendigt at have. Samtidig skal politiet modtage langt mere træning i, hvordan man håndterer udstyret.

Siden terrorangrebene mod New York og Washington 11. september 2001 har det amerikanske politi oprustet voldsomt med udstyr fra forsvarets reservelagre. 10 år efter de tragiske begivenheder, kunne nyhedsorganisationen, Center for Investigative Reporting, centret for undersøgende journalistik, fortælle, at det amerikanske politi tilsammen havde brugt omkring 222 milliarder kroner på udstyr fra militæret.

Penge, der i øvrigt alle sammen var bevilgede fra de føderale myndigheder i USA, som til gengæld førte meget lidt opsyn med, hvad pengene blev brugt til.

Pengene er gået til udstyr, som alverdens nyhedsforbrugere kunne se åbenbaret i Ferguson sidste år, men også under bevægelsen Occupy Wall Streets demonstrationer i 2011 mod storkapitalen i forbindelse med den finansielle krise.

Det er den form for finansiering, som Barack Obama nu vil til livs.

Rapporten fra arbejdsgruppen er et led i en større undersøgelse af det amerikanske politis arbejde. Allerede nu er Obama i gang med at få skaffet penge til en pulje, der skal gøre det muligt at udstyre amerikanske betjente med kropskameraer.

Foreløbigt af frivillighedens vej, men den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har allerede lovet, at det bliver et krav, hvis hun skulle vinde valget i 2016.

Det sagde den tidligere udenrigsminister i forbindelse med de seneste uroligheder i millionbyen Baltimore, hvor flere af byens borgere demonstrerede, efter en sort 25-årig mand var død efter at have været i politiets varetægt.

Sagen har ført til, at seks betjente er blevet sigtet for i større eller mindre grad at have medvirket til drab på den 25-årige Freddie Gray, der døde af svære skader på sin rygsøjle, som han havde fået efter at være blevet slæbt ind i en varevogn af betjentene.

Freddie Grays død førte også til, at byens borgmester, Stephanie Rawlings-Blake, bad den nye justitsminister, Loretta Lynch, om ministeriets hjælp til at gennemgå arbejdsmønstre i det lokale politis arbejde. En hjælp, som Lynch kort efter besluttede at give Baltimore.

Undersøgelsen vil resultere i en rapport på samme måde, som den gjorde det i Ferguson, hvor politiets arbejde blev hårdt kritiseret for at have en racistiske slagside. Det førte siden til, at flere betjente og medarbejdere ved byens domstol måtte forlade deres stillinger.