Lokal redaktør om Ferguson-udvikling: Jeg er bekymret

Los Angeles

Verdens øjne er igen rettet mod den lille amerikanske forstadsby Ferguson. Byen, der er en forstad til millionbyen St. Louis, kom under international bevågenhed, da en af byens hvide betjente skød den ubevæbnede 18-årige sorte teenager Michael Brown i august 2014.

Betjenten endte med ikke at blive tiltalt for episoden hverken på regionalt niveau eller føderalt niveau, men til gengæld udtrykte det amerikanske justitsministerium en heftig kritik af politiet og myndighedernes arbejde i byen.

Der foregik en systematisk diskrimination af byens sorte borgere, fastslog ministeriet i en rapport, der indtil videre har ført til, at seks personer i politi- og retsvæsnet i byen har måttet forlade deres stillinger.

Natten til torsdag lokal tid eskalerede den spændte situation i byen yderligere. To politibetjente blev ramt af skud fra en endnu ukendt gerningsmand eller gerningsmænd under en demonstration foran politiets hovedkvarter. Begge er uden for livsfare og blev torsdag aften dansk tid udskrevet fra hospitalet.

Lokalsamfundet har været igennem store opgør, siden Brown blev skudt i august. Men det har ikke ført til, at der er racemæssige spændinger blandt byens indbyggere, lyder det fra chefredaktøren for avisen St. Louis American, Chris King.

”Det er ikke på den måde, at folk går rundt og har lyst til at flå hinanden i stykker med de bare næver. Det er en protestbevægelse henvendt mod politiet specifikt. Der er uoverensstemmelser og stærke følelser, men sådan, som jeg ser det, er der ingen racemæssige spændinger, når jeg bevæger mig rundt,” siger han til Jyllands-Posten.

Her er det også vigtigt at holde sig for øje, at kernen i de nuværende demonstrationer ikke består af lokale borgere, siger Chris King.

”Man bliver nødt til at forstå, at der har været et pendler-aspekt i Ferguson-bevægelsen. Dem, jeg kender fra Ferguson, der var mest aktive i demonstrationerne, er for det meste vendt tilbage til deres normale liv. De, der i dag er mest aktive, er folk, der er flyttet hertil i forbindelse med demonstrationerne eller personer fra regionen, der kører til Ferguson for at demonstrere,” siger han.

Nattens skyderier kunne dog godt tyde på en eskalering af situationen i Ferguson. Politichefen for St. Louis’ politi, Jon Belmar, fortalte under et pressemøde torsdag, at skudepisoden vil føre til, at politiet vil give et ”afmålt svar”. Og det lyder umiddelbart ikke godt i Chris Kings ører.

”Jeg er bekymret. Politichefen gjorde det fantastisk godt under pressemødet, synes jeg, og var meget rolig. På den anden side, så vil det være en rød klud for de, der stadig er ramt af det de så sidste gang. Hvis politiet møder dem kampklædt, og så kan det blive problematisk,” siger han.

Ansvaret for sikkerheden i forbindelse med demonstrationerne blev torsdag lagt i hænderne på St. Louis’ politi og staten Missouris færdselspoliti.

I øjeblikket er en omfattende menneskejagt i gang i lokalområdet for at finde den eller de, som stod bag skyderiet natten til torsdag. Ifølge den amerikanske tv-station CNN er tre personer blevet afhørt i forbindelse med sagen, men er efterfølgende blevet løsladt igen.

Men det vil være forkert at sige, at skyderiet havde noget at gøre med den demonstration, som ganske stille var ved at slutte, da skuddene faldt, mener Chris King.

”Demonstrationen kulminerede jo ikke med skyderiet. Det var en fredelig demonstration med nogle få slagsmål. Skyderiet kom ud af ingenting. Demonstranterne måtte søge dækning, præcis som politiet måtte det, så demonstranterne kunne ligeså godt være blevet ramt,” påpeger han.

Efter alt at dømme blev skuddene affyret fra en bakke lidt bagved det sted, hvor demonstrationen foregik. Flere af demonstranterne har i løbet af tordagen fortalt i amerikanske medier, hvordan kunne fornemme kuglerne suse lige forbi dem.

”Det er en helt ny situation, for det er ikke sket før, så ingen ved, hvad de skal forvente. Der er nogen, der siger, at demonstrationerne vil blive brugt som en mulighed for at dræbe en betjent, men det kan jeg ikke forestille mig, bliver den nye virkelighed, men det er selvfølgelig ikke umuligt,” siger Chris King.

Han forventer, at demonstranterne vil give igen af samme mønt, hvis politiet møder dem på samme måde, som man så det sidste sommer, hvor politiet fik kritik for at fare alt for hårdt frem.

Demonstrationerne onsdag kom efter, at Fergusons lokale politichef havde meddelt, at han havde sagt sit job op. Men demonstranterne fejrede ikke, at Thomas Jackson, som han hedder, snart er fortid i byens politistyrke. For problemet stopper ikke med hverken ham eller de fem andre embedsmænd, der er stoppet som følge af den kritiske rapport fra Justitsministeriet, der blandt andet viste, at politiet udskrev bøder kun for at få penge til byens drift.

”Problemet er jo også, at politiet i virkeligheden er offer for de samme ting, som lokalsamfundet er. Betjentenes job afhænger af, at de når visse mål for bødeudskrivelser, som er blevet fastsat af retssystemet. Det handler ikke om lov og orden, men om byens indtægter,” siger Chris King.

Efter den sønderlemmende kritik fra Justitsministeriet er det efter demonstranternes mening slet ikke muligt for politiafdelingen at fortsætte som en uafhængig politiafdeling. Det synspunkt deler chefredaktøren.

”Det mener jeg ikke. Det bliver dyrt, hvis forhandlingerne med de føderale myndigheder ender med, at man skal reformere hele systemet, og det skal byen betale for. Jeg kan ikke se, hvorfor byen skulle gøre det med alle de problemer, den har i forvejen,” siger Chris King.

Alternativet til en gennemgribende reform er heller ikke at foretrække.

”Den anden løsning er, at man erklærer sig uenig med de føderale myndigheder i den løsning, som de foreslår, og så vil de sandsynligvis blive sagsøgt af dem. De har ubegrænsede midler til at føre en sag og vil derfor helt sikkert vinde, så jeg synes bare, de skulle opløse den afdeling og lægge den ind under St. Louis’ politi,” siger Chris King.

Ser Chris King ind i fremtiden, så mener han, at der er lang vej, før man kan sige, at sårene er helet i Ferguson. Mest fordi, at han slet ikke føler, at sagens kerne stopper i byen med de omkring 20.000 indbyggere.

”Jeg kan godt forstå, at man fokuserer meget på Ferguson, men sådan, som man føler det her, er det både et regionalt og et nationalt problem,” siger han og fortsætter.

”På nationalt niveau er der i mine øjne et mønster, hvor ubevæbnede afroamerikanere dør, når de kommer i konfrontation med politiet. Bevægelsen vil jo have, at man bliver behandlet som ligemænd, og det arbejde slutter ikke inden for et år. Det kommer til at tage lang tid,” siger Chris King.