Obama opstiller fælde for Republikanerne

Republikanerne raser over Barack Obamas beslutning om at beskytte millioner af illegale indvandrere mod udvisning.

Artiklens øverste billede
Den etårige Lavon Massey demonstrerede onsdag i New Orleans for præsident Obamas beskyttelse af illegale indvandrere. Foto: Gerald Herbert/AP.

WASHINGTON

På Fox News kører indslaget nærmest i sløjfe. Bidder af taler fra de seneste fire år, hvori præsident Obama understreger, at han ikke uden Kongressens accept har magt til at gennemføre en udlændingereform for USA’s anslået 11 mio. illegale indvandrere.

Igen og igen bedyrer præsidenten, at han ikke blot kan ignorere de love, han ved indsættelsen som præsident har svoret at ville overholde, for »sådan virker demokratiet heldigvis ikke«.

Alligevel gik Obama torsdag aften solo i en programsat tv-tale, der af Republikanerne blev betragtet som første skud i en ny skyttegravskrig mellem Capitol Hill og Det Hvide Hus.

En krig, som meget vel kan vare i to år, og som kan få afgørende betydning for præsidentvalget i 2016. Som optakt lovede en afslappet præsident på sin Facebook-side, at han inden for lovens rammer vil forbedre systemet. Samtidig opfordrer han Kongressen til at medvirke til en samlet udlændingereform, der løser hele problemet. Et fromt ønske, han formentlig i overskuelig fremtid kan glemme alt om.

Udspillet, der ifølge eksperter vil give op mod 5 mio. illegale indvandrere ret til at blive og arbejde i USA, er en udvidelse af et præsidentdekret fra juni 2012, som gav midlertidig opholdstilladelse til såkaldte Dreamers, unge, der kom til USA som små sammen med deres forældre, og som tog en uddannelse i USA eller gjorde militærtjeneste.

Forslag om selvdeportering

Dekretet virkede som en rød klud på republikanere, som blot to uger forinden vandt en overlegen sejr ved midtvejsvalget. Den indflydelsesrige Tea Party-senator Ted Cruz fra Texas kaldte Obama for en lovløs og hæmningsløs monark, der skal stoppes. Højrefløjen i partiet vil bruge alle midler i kampen og udelukker ikke at lukke hele statsadministrationen ned, som det skete i 16 dage i 2013.

Dermed risikerer Republikanerne at gå lukt i den fælde, som partiets ledere for alt i verden ønsker at undgå. Deres mål er at bevise over for vælgerne, at partiet ikke kun evner at sige nej og skælde ud på Obama, men at det er et ansvarligt og regeringsdueligt parti, der i 2016 bør kontrollere begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus.

Skal det lykkes, vil det være nødvendigt at appellere i langt højere grad til de ikke-hvide vælgere og navnlig latino-vælgerne, der udgør en hastigt voksende gruppe af vælgerkorpset. Et nej til en immigrationsreform kan på langt sigt sammenlignes med at skyde sig selv i foden.

Det leverede den republikanske kandidat Mitt Romney beviset på ved præsidentvalget i 2012. I en tv-debat foreslog han at gøre forholdene så utålelige for illegale indvandrere, at de valgte at deportere sig selv.

Udtalelsen blev kritiseret af spansktalende mindretalsledere, der sendte regningen til Romney på valgdagen. 71 pct. af latinovælgerne, der udgør 10 pct. af vælgerkorpset, stemte på Obama og kun 27 pct. på Romney.

For at styre deres parti væk fra dødsdommen gik fire toneangivende republikanske senatorer i januar 2013 med til at fremlægge et forslag til en udlændingereform sammen med fire demokrater.

Men den tværpolitiske plan fra ”Ottebanden” led en hurtig død i Repræsentanternes Hus, hvor formanden John Boehner – hårdt presset af højrefløjen af Tea Party-politikere – afviste at debattere den. I stedet foreslog Boehner, at problemerne løses en bid ad gangen.

Frygt for ny indvandring

Splittelsen i det republikanske parti omkring udlændinge er relativt ny. Traditionelt gik Republikanerne og deres støtter i erhvervslivet ind for åbne grænser, fordi indvandrere styrkede konkurrenceevnen og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Den sidste store beskyttelse af illegale indvandrere skete således i 1986 under Ronald Reagan, der gav arbejdstilladelse til 2,7 mio. illegale indvandrere.

Men i det seneste tiår har højrefløjen i USA fulgt eksemplet fra Europa og er blevet mere indvandringsfjendtlig. Primært for at beskytte amerikanske arbejdspladser i en tid med høj ledighed efter krisen i 2007, mindre for at beskytte kulturelle værdier eller reducere udgifter, fordi de illegale faktisk arbejder og bidrager positivt til amerikansk økonomi.

Faren for Obama er, at hans de facto amnesti vil udløse et nyt pres på grænsen, hvor trafikken af illegale mexicanere ellers i de senere år er gået den modsatte vej. En overraskende bølge ind over grænsen til USA af titusinder af børn fra Mellemamerika skabte så stor utryghed i befolkningen, at Obama valgte at udsætte sit udspil til efter midtvejsvalget tidligere på måneden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.