Obama lover utrættelig og ubarmhjertig kamp mod islamister

Washington

"Vores mål er klart. Vi vil degradere og til sidst ødelægge Islamisk Stat igennem en omfattende og vedvarende strategi mod terror."

Som ventet erklærede den amerikanske præsident, Barack Obama, onsdag aften amerikansk tid krig mod ekstremisterne i IS, der igennem de seneste måneder med kynisk brutalitet har forsøgt etnisk udrensning af religiøse modstandere i Irak og nu kontrollerer store landområder i Syrien og Irak.

I sin tale til nationen i den bedste tv-sendetid aftenen før 13-årsdagen for al-Qaedas terrorangreb mod USA i 2001 gjorde Obama det klart, at krigen ikke vil begrænse sig til Irak, hvor amerikanske kampfly og droner i den sidste måned har foretaget ca. 150 luftangreb mod islamisterne.

"Vi vil føre en utrættelig og ubarmhjertig antiterror-kampagne mod IS overalt, hvor de eksisterer. Vi vil bruge vores luftvåben til at støtte koalitionsstyrker på landjorden," sagde Obama, der altså ikke udelukker amerikanske luftangreb mod islamisternes ledere i deres syriske hovedby Raqqa.

"Jeg vil ikke tøve med at handle mod IS i Syrien som i Irak. Dette er et hovedprincip for mig. Hvis du truer Amerika, vil du aldrig finde et sikkert tilflugtssted."

Præsidenten lagde samtidig vægt på at forklare, at USA ikke er på vej tilbage til at udkæmpe en ny storkrig som i Afghanistan eller Irak. Der bliver ikke tale om at sende amerikanske kamptropper ud for at kæmpe mod islamisterne. Derimod vil strategien mere ligne USA’s kampagne mod terrorceller i Yemen og Somalia i de seneste år. Amerikanske fly vil støtte allierede landtropper i frontlinjen og samtidig gøre det af med terrorister enkeltvis ved hjælp af bl.a. droner.

Formuleringerne levner ifølge eksperter Obama et stort manøvrerum til at udsende specialtropper, der ikke kæmper, men f.eks. hjælper med at dirigere luftangreb fra landjorden. Obama nævnte da også, at han har besluttet at sende endnu 475 soldater til Irak for at støtte de irakiske sikkerhedsstyrker med træning og efterretninger.

USA skal som et centralt element i strategien lede en bred koalition af lande for at fuldføre missionen. Ni Nato-lande, heriblandt Danmark, indgår allerede i en inderkreds af betroede allierede, som USA vil koordinere indsatsen med, men det er stadig ifølge diplomater uklart, hvad Danmark skal bidrage med.

Endnu vigtigere bliver samarbejdet med landene i regionen. Onsdag mødtes den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, i Bagdad med Iraks nye premierminister, Haider al-Abadi, der som leder af en samlingsregering får den ekstremt vanskelige opgave at forene shia- og sunnimuslimer i Irak i kampen mod de sunnimuslimske ekstremister i Islamisk Stat.

Samtidig skal al-Abadi ifølge planen levere en stor del af de landtropper, der sammen med kurdiske pesh merga-soldater og moderate syriske oprørere skal tage kampen op.

USA bevilgede i forbindelse med regeringsskiftet godt 143 mio. kr. bl.a. til indkøb af våben, ammunition og køretøjer til de irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker i deres kamp mod IS.

Siden januar har USA, ifølge Kerrys talsmand Marie Harf, forsynet Irak med hundredvis af såkaldte Hellfire-missiler, tusinder af raketter beregnet til affyring fra helikoptere, ammunition til kampvogne og tusindvis af maskingeværer, granater, snigskytterifler og M16- og M4-rifler. Og der er mere, hvor det kom fra, lover Harf.

Før talen ringede Obama til Saudi-Arabiens kong Abdullah bin Abdulaziz for at få hans støtte til strategien. Sunnimuslimske Saudi-Arabien spiller en nøglerolle, når det gælder forsøget på at overbevise sunnimuslimske stammeledere i Irak om, at de skal slutte sig til kampen mod IS. Mange irakiske sunnier har sluttet sig til ekstremisterne, fordi de var vrede over den diskrimination til fordel for shiamuslimer, som blev praktiseret af Iraks tidligere regeringschef, Nouri al-Maliki.

Kong Abdullah lovede i samtalen at støtte bestræbelserne på at træne og bevæbne Syriens moderate oprørere. Obama har bedt Kongressen om små tre mia. kr. til at skabe en oprørshær, men han kritiseres fra mange sider for at komme ca. tre år for sent. De moderate oprørere er mange steder i Syrien kun er en skygge af sig selv efter tre års blodig borgerkrig.

De syriske oprørere udgør klart det svageste punkt i strategien, og det er uklart, om USA for alvor vil bombe islamisterne i Syrien, før de er i stand til at tage kampen op.

Et skrækscenario i Washington er, at Syriens hersker, Bashar al-Assad, vil komme styrket ud af konflikten mod IS. USA mener fortsat, at Assad skal gå af, men har ikke sat handling bag ordene. For et år siden blev Obama kraftigt kritiseret for i sidste øjeblik at afblæse et varslet missilangreb på Assad efter hans brug af forbudte, kemiske våben.

"I kampen mod IS kan vi ikke stole på Assads regime, som terroriserer dets eget folk. Et regime, der aldrig vil genvinde sin legitimitet. I stedet skal vi styrke oppositionen som den bedste modvægt til ekstremisterne og samtidig med en politisk løsning løse Syriens krise én gang for alle," sagde Obama.

Selv om amerikanerne generelt er krigstrætte efter to langvarige landkrige, støtter et massivt flertal af amerikanere planerne om at knuse Islamisk Stat i både Syrien og Irak, og støtten er kun øget efter halshugningen for åben skærm i de seneste uger af to amerikanske journalister. I en meningsmåling i Wall Street Journal mener 61 pct. af de adspurgte, at det er i USA’s nationale interesse at konfrontere gruppen. Kun 13 pct. er imod. I en anden måling i Washington Post støtter 71 pct. luftangreb mod IS. I juni var tallet 45 pct.

Obama understregede, at amerikanske efterretningstjenester ikke i øjeblikket har viden om, at Islamisk Stat skulle have konkrete planer om terrorangreb i USA. Men hvis der ikke skrides ind mod ekstremisterne, vil de ikke blot true regionen, men også USA og Europa, når tusindvis af udenlandske krigere vender en dag vender hjem.

Mod slutningen af sin 15 minutter lange og stærkt patriotiske tale fastslog præsidenten, at USA bidrager til at gøre verden til at bedre og fredeligere sted at leve.

Dette er amerikansk lederskab, når det er bedst. Vi støtter mennesker, der kæmper for deres frihed. Vi samler andre nationer på vegne af vores fælles sikkerhed og fælles menneskelighed," sagde Barack Obama.