Kritik af betjente med militært isenkram
Det har været en helt bevidst politik at militarisere politiet i USA, men nu er kritikken nået til Washington
Rækker af mænd i camouflageuniformer med deres M16 rifler rettet mod menneskemængden, skarpskytter på taget af pansrede biler, der er bygget til at kunne modstå vejsidebomber. Tåregas, gummikugler og chokgranater.
Det er normalt billeder, man forbinder med uro og protester i Egypten eller Ukraine. Siden weekenden er billederne dog kommet fra et helt andet sted, nemlig en lille forstad i USA.
Det amerikanske politi har oprustet med militært udstyr - officielt for at kunne bekæmpe terrorisme. I Ferguson Missouri kom de pansrede biler og tunge våben dog på gaden for at stoppe protester mod en betjents nedskydning af en sort teenager.
Kritik i Washington
Brugen af det militære udstyr i Ferguson Missouri har skabt debat om graden af politiets militarisering hele vejen til Washington.
Præsident Obama sagde torsdag, at politiet ikke har nogen undskyldning for at gøre ”overdreven brug af magt mod fredelige demonstranter.”
Statsanklager Eric Holden supplerede ifølge New York Times præsidenten.
”På et tidspunkt, hvor vi forsøger at genopbygge tilliden mellem ordensmagten og lokalsamfundet, er jeg dybt bekymret for, at brugen af militært udstyr sender det forkerte signal.”
Ny debat
Senatorer fra både det republikanske og demokratiske parti har ifølge New York Times udtrykt bekymring over politiets brug af det militære isenkram.
Der har ellers været bred enighed omkring det fornuftige i at udstyre politistationer over hele USA med udstyr, der normalt bruges af militæret.
Den amerikanske stat har i over et årti støttet indkøb af pansrede mandskabsvogne, rifler, skudsikre veste, hjelme og andet udstyr hos politiet.
Tilskud til våbenindkøb mod terrorisme
Siden terrorangrebene den 11. september 2001 har blandt andet Department of Homeland Security direkte støttet politiets indkøb.
Blandt andet har politiet i Ferguson fået, hvad der svarer til lidt over 2 mio. danske kroner, til indkøb af en 7,5 ton tung pansret mandskabsvogn, der blev sat ind mod demonstranterne.
Tilskud fra Department of Homeland Security kan ikke bruges til indkøb af våben. Det kan til gengæld tilskud fra det amerikanske justitsministerium.
Ifølge New York Times har næsten 400 lokale politiafdelinger købt mindre-dødelige våben, som for eksempel gummikugler og tåregas, med penge fra justitsministeriet.
Gratis våben fra militæret
Det er ikke kun via tilskud, at det amerikanske politi er blevet militariseret, skriver New York Times. Siden starten af halvfemserne har politiafdelinger kunne ansøge hæren om at overtage brugt udstyr.
Med USA’s mindskede engagement i blandt andet Irak og Afghanistan har hæren haft store mængder materiel, den ikke længere har brug for.
Maskingeværer, pansrede biler bygget til at modstå vejsidebomber, granatkastere og helikoptere er blandt det isenkram, som politiet i USA frit har kunnet vælge imellem.
Udstyr for 2,7 mia. på et enkelt år
I 2011 overdrog militæret udstyr for en værdi af 2,7 milliarder danske kroner til politiet. Året efter lå tallet på omkring 1,2 milliarder.
Ideen med at lade politiet overtage brugt militærudstyr opstod som et forsøg på at styrke politiet mod voldelige bander i halvfemserne.
I dag har USA dog den laveste forekomst af kriminalitet siden slutningen af 1960’erne, og enkelte politikere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om politiet har brug for militært udstyr.