Han blev set som Trump-støtte efter omdiskuteret manøvre: Nu kan præsidenten have fundet en ny måde at straffe ham efter flere forsøg
Donald Trump har flere gange forsøgt at få straffet den tidligere FBI-chef, der også denne gang afviser at have gjort noget galt. Her er et portræt af manden, der i første omgang blev anklaget for at føre præsidenten til magten.
Det var et valg mellem at gøre noget virkelig skidt eller katastrofalt.
Sådan har James Comey omtalt en af de beslutninger, der er kommet til at definere hans eget liv i offentligheden og et af de mest afgørende valg i nyere tid for USA.