USA's hovedstad martres af mord og kriminalitet
Washington er igen blevet en af USA's farligste byer at bo i. Nu siger ofrene stop efter flere dødelige voldsepisoder i byen.
Den dag Antoinette Walker fik beskeden om, at hendes søn var død, var hun slet ikke klar over omfanget af det, der var sket.
Hun sad i sin bil på vej til en aftale ude i byen, da hun hørte, at politiet gerne ville have fat i hende. Klokken var 11 om formiddagen. Hun vendte bilen rundt, og det var herefter, at hendes verden brød sammen.